Læs også:

Close
raw water, råt vand, ubehandlet vand, vand, h2o, ubehandlet, ufiltreret, urenset, urent, bakterier, sygdomme, smittefare, smitte, risiko, sundhed, kroppen, afføring, forgiftning, pesticider,

Raw water: Ny, sundhedsskadelig trend dikterer, at du skal drikke ubehandlet vand

Nyheder  | 

En ny sundhedstrend spreder sig i USA, hvor flere firmaer sælger “raw water” altså ubehandlet vand. Det er sandsynligt, at trenden kommer til Danmark, men det kan være decideret sundhedsskadeligt at drikke vandet, advarer eksperter

Ideen om, at “naturligt” er det samme som sundt gennemsyrer mange amerikanske sundhedstrends, og nu er turen altså kommet til vand. Raw Water hedder trenden, der dikterer, at du nu skal slukke tørsten med ubehandlet, ufiltreret og ikke-renset vand. Det skriver The New York Times.

Trenden tager sit udspring i raw food-bølgen og stammer fra Silicon Valley i Californien i USA, hvor firmaer nu sælger litervis af ufiltreret, ubehandlet vand. Ligesom raw food eller clean eating-trenden handler om at spise uforarbejdet mad, så handler raw water om at drikke ubehandlet vand. Måske vigtigst af alt for raw water-tilhængerne er, at vandet ikke er blevet renset af myndighederne.

Ideen bag trenden er nemlig, at almindeligt postevand, som det der kommer ud af vandhanen, er fyldt med industrielle kemikalier, rust, bly og andre ubehagelige ting, samt at naturlige mineraler bliver siet fra under rensningen. Raw water derimod indeholder flere sunde og naturlige mineraler og pro-biotika, hævder firmaerne, der sælger det.

Problemet er bare, at ufiltreret vand kan være direkte sundhedsskadeligt og give akutte eller kroniske sygdomme, fordi det kan indeholde E. coli-bakterier – altså dem, man finder i afføring, virus, parasitter, levn fra landbrug eller kræftfremkaldende stoffer såsom tungmetaller.

live water, raw water, råt vand, ubehandlet vand, vand, h2o, ubehandlet, ufiltreret, urenset, urent, bakterier, sygdomme, smittefare, smitte, risiko, sundhed, kroppen, afføring, forgiftning, pesticider,
USA’s seneste sundhedstrend er, at du skal drikke raw water – vand direkte fra naturen, der ikke er blevet renset. (Foto: Pexels)
Selv om Danmark har noget af det reneste drikkevand i verden, kan trenden om ubehandlet vand også ramme det danske marked.

– Flere vil have de reneste varer. Vi har allerede set det med sodavand, kaffe og øl. Vi ser det også ved, at man for eksempel kan købe en flaske indlandsis fra Grønland til et højt beløb. Det kan for nogen se helt sindssygt ud, at man vil drikke ufiltreret vand og betale mange penge for det, men andre bryder sig ikke om, at vandet har været igennem rør og vandværker og er blevet bearbejdet med forskellige kemikalier, siger livsstilsekspert Henrik Byager.

Berlingske

Raw water fra naturen er ikke nødvendigvis sundt

Vand fra den vilde natur vil, ligesom alle andre ting derfra, indeholde bakterier, sygdomme, pesticider og andre forurenende elementer. Det er blandt andet derfor, myndighederne anbefaler backpackere og spejder-typer at koge det vand, de finder i naturlige kilder. Også selv om det ser rent og klart ud. Det er nemlig meget risikofyldt at drikke raw water.

Du skal ikke kigge længere end til udviklingslandene for at finde beviser. Her er ubehandlet drikkevand fra naturen årsag til sygdomme, parasitter og dødsfald. Eksempelvis blev en million mennesker smittet med kolera gennem ubehandlet drikkevand i Yemen i 2017.

– Uden behandlet vand er der en akut og derefter kronisk risiko for sygdom. Det er der beviser for over hele verden, og årsagen til at vi (amerikanere red.) ikke har de samme tilstande er vores meget effektive vandbehandling. Der findes mennesker, der lige som ved vaccinationer ikke vil acceptere tingenes tilstand, siger Dr. Donald Hensrud, direktør i the Healthy Living Program på the Mayo Clinic.

Siden de gamle grækere begyndte at rense deres drikkevand med aktivt kul, har adgangen til rent drikkevand været en af de største udfordringer menneskeheden står overfor, og er det stadig i vor tid. Derfor kan det virke pudsigt, at nogle vælger at gå tilbage til at drikke råt, urenset vand.

– Vi har brugt generationer af videnskabsfolk og indsatser på at beskytte folk fra at drikke råt vand. Det virker helt ekstraordinært, at folk har lyst til at gå tilbage til middelalderlige tider, når millioner af mennesker dør af infektioner, der er båret af det (råt vand, red.), siger Val Curtis, professor i hygiejne og direktør for The Environmental Health Group på London School of Hygiene and Tropical Medicine til The Telegraph.

live water, raw water, råt vand, ubehandlet vand, vand, h2o, ubehandlet, ufiltreret, urenset, urent, bakterier, sygdomme, smittefare, smitte, risiko, sundhed, kroppen, afføring, forgiftning, pesticider,
Det kan godt være, at det ser rent og sundt ud, men vand i naturen er fyldt med bakterier. (Foto: Pexels)

Læs også: Aktivt kul trender på Insta: Stopper medicins virkning og er ikke “sundt”

Konspirationsteorier og algegrønt vand

Trods mange beviser på, at urenset vand ikke er godt for den menneskelige mave, er der godt gang i salget af raw water i San Francisco. En af de mest fremtrædende firmaer bag trenden om ubehandlet vand er Live Water. Grundlægger Mukhande Singh (født Christopher Sanborn) begyndte at sælge råt vand for tre år siden. Han mener, at “rigtigt” vand har en friskhed med en udløbsdato. Det har hans eget vand. Det udløber “en månecyklus efter levering”.

– Står vandet for længe, bliver det grønt. Folk er slet ikke klar over, at deres vand (postevand red.) er dødt, og det er derfor, at det aldrig bliver grønt, siger Singh, der mener, at postevand er forgiftet.

– Postevand? Du drikker toiletvand med præventionsmidler i. Klor og oven i det kommer de flour i. Kald mig en konspirationsteoretiker, men der er tankekontrollerende stoffer, der ikke har nogen gevinst i forhold til vores tandsundhed, fortsætter Singh, hvis firma sælger sælger omkring ti liter vand for cirka 230 kroner.

Der er ingen beviser for, at det amerikanske drikkevand indeholder tankekontrollerende stoffer. Til gengæld er der beviser for, at flour er godt for tændernes helbred, hvilket er godt i et land som USA, hvor der er store befolkningsgrupper, der ikke har adgang til regelmæssig tandpleje.

Der er også beviser for, at vand, der står stille uden at blive renset, vil blive grønt af alger med tiden. Tænk bare på et akvarium, der ikke bliver gjort rent.

https://www.instagram.com/p/BAoPrXqvG0Q/?taken-by=livespringwater

Læs også: Jadeæg i dåsen? Skuespillerindes livsstilssite beskyldes for fup

Vand skal hydrere, ikke give næring

Mukhande Singhs firma Live Water påstår, at vandet de sælger indeholder mineraler og probiotika – gode mavebakterier – og at deres raw water afhjælper angst, vægtøgning, træthed og utallige andre dårligdomme, som hænger sammen med en dårlig tarmflora. Men ifølge hygiejneprofessor Val Curtis er det ikke vands opgave at give næring. Det er derimod vands opgave af hydrere kroppen.

– Vi har brug for H2O. Hvis vi har brug for andre mineraler eller magisk indhold, så får vi dem fra vores mad. Vand er ikke til for at give næring, og farerne ved råt vand overstiger langt de fordele, der kunne være, siger forskeren.

Ifølge Live Water indeholder deres raw water også en lang række vitaminer og mineraler, som er gode for kroppen, såsom alkaline, sodium, potassium, magnesium, calcium og silica, men ifølge Val Curtis kunne du lige så godt slikke på en sten, som at drikke raw water.

vand
Vand skal hydrere kroppen, men skal ikke give den næringsstoffer. (Foto: /ritzau/)

Se også: Tror du, at rodfrugtchips er sunde? Så kan du godt tro om igen

– Vi kan også tro på feer, hvis vi vil det. Der er en lang række sygdomsfremkaldende patogener, der kan blive transporteret i vandet. Kilderne skal som minimum være beskyttet fra dyr, fugle eller kvæg samt jord. Raw water kan også flyde gennem stenformationer, der indeholder arsenik og radon, siger Val Curtis, der understreger, at du ikke alene kan udsætte dig selv, men også andre for fare ved at drikke råt vand.

– Vi har kæmpet for at holde vores vand rent, og det er sådan, vi undgår sygdomme som kolera og dysenteri, som i dag spreder sig på grund af dårlig hygiejne frem for dårligt vand. Ubehandlet vand er ikke en stor årsag til sygdom længere, men hvis vi går tilbage til at drikke raw water, kan vi starte en infektionscyklus på ny. Når først du har drukket det, kan du udgøre en smittefare over for en person med dårligt immunsystem eller babyer. Det er dybt anti-socialt og selvisk, siger Curtis.

Se også: Ubehagelige sandheder, du næppe har lyst til at kende om sushi

live water, raw water, råt vand, ubehandlet vand, vand, h2o, ubehandlet, ufiltreret, urenset, urent, bakterier, sygdomme, smittefare, smitte, risiko, sundhed, kroppen, afføring, forgiftning, pesticider,
Raw water-tilhængere mener ikke, at vandet i hanen er sundt. (Foto: Pexels)

The New York Times, Berlingske, Time, Vox, The Telegraph, Forbes, The Verge, NIH, EPA, Slate, Munchies.

· Mere fra samme kategori ·