Læs også:

Close
international jordbær is dag, jordbær smoothie, jordbær. smoothie, sund, sundhed, morgenmad, mæt, vitaminer, avokado, mynte, vanilje

Opskrift: Sund jordbærsmoothie med avokado

Mad  | 

I dag er det international jordbæris-dag. Det fejrer vi med en opskrift på en lækker jordbærsmoothie i stedet for is, da det ikke ligefrem er isvejr i januar måned

I anledning af den internationale jordbæris-dag (eller Strawberry Ice Cream Day, som det officielt kaldes) giver vi dig her opskriften på en lidt anderledes, dog stadig lækker, jordbærsmoothie. Den indeholder nemlig både avokado og mynte.

Smoothies kan være ligeså lækre som is, og hvis du som så mange andre er gået på januarkur, kan du også tillade dig at nyde den internationale jordbæris-dag med god samvittighed.

opskrift jordbærsmoothie international jordbæris-dag, jordbær, smoothie, sund, sundhed, morgenmad, mæt, vitaminer, avokado, mynte, vanilje
En lækker, sund og mættende jordbærsmoothie med avokado og mynte. (Foto: Pixabay.com)
Ingredienser:
En halv banan
En halv avokado
150 gram frosne jordbær
200 gram skyr
Mynteblade – tilsæt efter smag
En halv teske vaniljepulver eller sukker
Eventuelt vand, mælk eller appelsinjuice

Opskriften er rigtig god til en lækker og hurtig morgenmad, eller til den lille lækkersult sent på eftermiddagen.

Opskriften giver et stort glas smoothie.

Sværhedsgrad: Let

Sådan gør du

  • Start med at blende de frosne jordbær og skyren sammen til en tyk masse.
  • Hvis blenderen har svært ved at blende, tilsætter du en form for væske.
  • Så putter du banan og avokado i og blender sammen. Det kan være en god idé at skære bananen og avokadoen ud i skiver, inden du putter det i blenderen.
  • Til sidst tilsætter du mynten og vaniljepulveret.
  • Hæld smoothien i et stort glas, og nyd.

Velbekomme!

 

TIP

Hvis du blender isterninger i, kan du få en tyk smoothie. Så kan du spise den af en skål og tilføje forskellige toppings. Müsli, nødder og frisk frugt er et sikkert hit.

 

TIP

Du kan også bruge blåbær eller hindbær i stedet for jordbær. Eller du kan lave en blanding af alle tre bær.

 

Læs også: Smoothie: Drik dig til en smuk hud

Læs også: Tørstig? Opskrift på en smuk og cremet peach melba-smoothie

· Mere fra samme kategori ·