Læs også:

Close
ali parnian, beskyttelsespenge, tingbjerg, trussel, mette abildgaard, indsamling, støtte, penge, økonomi, kaj bageri, ali par

NEWS: Politiker samler 250.000 kroner ind til hærværksramt bageriejer

Nyheder  | 

Politiker samler 250.000 kroner ind til hærværksramt bageriejer · ONLY’s nye plussize-linje får en hård start · Byretten: Det var ok, at fotograf ikke fulgte politiets ordre · “Kvindelandsholdet” er årets ord i 2017 · USA’s statsapparat genåbner efter tre dages nedlukning · Spansk dommer udstedte ikke arrestordre på eksilleder, der besøgte Danmark · Dagens billede: Vulkanudbrud

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Politiker samler 250.000 kroner ind til hærværksramt bageriejer

Det startede med en støtteindsamling til blomster og chokolade. I dag er det væltet ind med donationer. De konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, har som privatperson startet en indsamling til at støtte den 19-årige Ali Parnian, der har fået smadret sit bageri af ukendte gerningsmænd.

Den 19-årige bageriejer er blevet truet til at betale beskyttelsespenge, det har han nægtet og hans butik er derefter blevet smadret af ukendte gerningsmænd. Det er ikke første gang, at Alis butik bliver smadret efter trusler og i går fortalte Ali Parnian til medierne, at han ikke havde råd eller orkede at starte med at genopbygge sin butik, efter flere angreb. Ikke desto mindre har Mette Abildgaard samlet ind til Ali. Der er nu så mange donationer, at politikeren er stoppet med at tælle.

– På et tidspunkt stoppede jeg med at tælle, fordi jeg simpelthen ikke kunne følge med, men der var vi over 1.000, der havde givet et bidrag. Det er gået helt fantastisk med indsamlingen. Jeg tænker, at de ikke alle sammen skal bruges på blomster, medmindre Ali vil åbne en blomsterbutik. Men jeg vil selvfølgelig høre Ali, om pengene kan være et startskud til at starte en ny butik op. Det skriver DR.

Se mere: Nægter at betale beskyttelsespenge: Maskerede mænd raserer bageri

ali parnian, beskyttelsespenge, tingbjerg, trussel, mette abildgaard, indsamling, støtte, penge, økonomi, kaj bageri, ali par
Mette Abildgaard har indsamlet mere end 250.000 kroner til hærværksramt bager. (Foto: Scanpix Denmark)

ONLY’s nye plussize-linje får en hård start

I september 2017 kom det frem, at tøjfirmaet Bestseller, der blandt andre ejer Vero Moda, Only og Vila, havde købt det succesfulde og populære danske plus size-mærke Carmakoma. Mærket var særlig kendt for sine formgivende silhouetter, sine fine materialer og feminine snit.

Forventningerne var derfor rigtig store og Only Carmkoma havde selv lagt op til en stor lancering med flere dages nedtælling på sociale medier. Men da den nye kurvede satsning blev lanceret søndag, blev det alt andet end en succes. Shoppingsitet virkede nemlig ikke optimalt, udvalget var meget mindre end reklameret og de modebevidste kunder var hurtigt til tasterne.

En påpegede, at der stod “PLUS SIZE” ud for alle produktkategorier, og skrev, at det virkede som om, at Only ville minde køberne om, at de var større end normalstørrelserne. Derudover påpegede flere, at udvalget langt fra så stort og flot som sitet ellers havde reklameret for i de forgangne uger. Andre kritiserede, at de fleste designs var store løse trøjer, tunikaer og uformelige t-shirts, og beskrev designsene som telte. Derudover var der fejl i selve sitet, så der var sko under alle kategorierne, og brugerne blev ført fra Only Carmakoma til hovedsitet.

Mandag formiddag lagde Only Carmakoma et nyt coverbillede på sitet, og også her kommenterede flere, at de gerne ville have et svar på deres henvendelser og en udtalelse fra officielt hold. Den er endnu ikke kommet.

Vi har skrevet en masse artikler om plus size, blandt andre modeguides og artikler om kropsimage. Du kan finde dem lige her.

Byretten: Det var ok, at fotograf ikke fulgte politiets ordre

Pressefotograf Martin Lehmann havde ret til at nægte at gøre som politiet beordrede ham, da han fik besked på at forlade den sønderjyske motorvej den 9. september 2015, da han tog billeder af flygtninge, der rejste gennem Danmark.

Det fastslog Retten i Sønderborg mandag. Retten vurderede, at politiet både var i sin gode ret til at bortvise Martin Lehmann, men at Lehmann samtidig havde været i sin gode ret til ikke at gøre som politiet sagde.

Hele sagen handler om sommeren 2015, hvor flere medier var til stede på den sønderjydske motorvej, for at dokumentere de mange flygtninge, der gik langs de danske veje i et forsøg på at komme til Sverige.  Kommandocentralen i Esbjerg beordrede politiet til at bortvise medierne, og som den eneste vendte pressefotograf Martin Lehmann tilbage til motorvejen. Her blev han anholdt og tilbageholdt på politigården i Aabenraa, i et par timer. Det skriver Politiken.

martin lehmann, flygtninge, flygtningestrøm, sønderjydske motorvej, motorvej, immigranter, foto, billeder, presse, politi, politipåbud, ordre, retten, krimi, retssag, frifundet
Fotografen Martin Lehmann blev frifundet for at trodse politiets ordre, da han tog billeder af flygtningestrømmen i 2015. (Foto: Ritzau Scanpix)

“Kvindelandsholdet” er årets ord i 2017

Radioprogrammet “Klog på Sprog” og Dansk Sprognævn har kåret “Årets Ord” på P1. Det blev “kvindelandsholdet”, der løb med titlen i 2017. Ordet vandt over udtryk som “#MeToo”, “bandekrig, “disruption” og “fake news”.

Det var vært på TV-Avisen og jurymedlem Tine Gøtzsche, som foreslog ordet “kvindelandsholdet” i løbet af programmet.

– Da jeg argumenterede for “kvindelandsholdet”, var det, fordi ‘#MeToo’ ikke er et rigtigt ord – det er et hashtag. Kvindelandsholdet har også en masse positiv energi i sig, der rummer al det positive, som er sket for kvinder i år, sagde TV-værten.

Se også: Kvindelandsholdet modtager hæder for ligestillingskamp

fodbold, fodboldkvinder, em, kvindefodbold, kvinder, sport, kroppen, kvindekroppen, sport, mesterskaber, ligestilling, løn, politikere, dbu, sponsor, sponsorater, løn, bonus, sammenligning, lønninger
De danske fodboldkvinder har haft en forrygende sommer og vil lønnes derefter, DBU er dog ikke klar til at smide pengene efter holdet. (Foto: /ritzau/)

USA’s statsapparat genåbner efter tre dages nedlukning

Republikanerne og Demokraterne har stemt for en midlertidig finanslov, der får USA’s offentlige sektor op at køre igen. Det betyder, at USA’s offentligt ansatte igen kan vende tilbage til deres arbejde, efter tre dages nedlukning af USA’s offentlige sektor. Den nye finanslov holder dog kun USA’s offentlige sektor kørende frem til 8. februar. Det skriver DR.

Læs mere om sagen her: USA står op til lammet statsapparat efter udskudt afstemning

Capitol Hill, hvor USAs kongress har hjemme. Foto: All Over)

Spansk dommer nægtede at udstede arrestordre på eksilleder, der besøgte Danmark

Der var forlydender om, at den spanske regering ville bede den danske regering arrestere og udlevere den catalanske eksilleder Puigdemont, da han var på besøg på Københavns Universitet i går. Men det skete ikke, takket være undersøgelsesdomer Pablo Llarena.

Siden oktober har Puigdemont boet i eksil i Bruxelles efter at have sat gang i en række valg om Cataloniens løsrivelse fra Spanien, men den spanske regering kalder valgene for ulovlige. Llarena, der fører an i sagen mod Puigdemont mener, at Puigdemont tog til København for at fremprovokere en anholdelse. Det ville nemlig give ham en fordel, når det catalanske selvstyreparlament skal vælge ny præsident i næste uge.

Puigdemonts parti og seperatisterne vandt kort før jul det valg, der blev udskrevet, efter at centralregeringen i oktober suspenderede selvstyret, for at sætte en stopper for Puigdemonts forsøg på at løsrive regionen. Puigdemonts plan var derefter, at blive lokalpræsident igen, og regere Catalonien via Skype, men den ville hverken de spanske myndigheder eller hans politiske alliancepartnere acceptere.

Hvis Puigdemont derimod blev anholdt, ville hans politiske rettigheder som varetægtsfange være intakte – i hvert fald indtil en eventuel dom i en retssag – og det ville åbne muligheden for, at han kunne blive valgt som præsident ved  næste uges afstemninger i selvstyreparlamentet.

Det er dog også undersøgelsesdommerens ønske at undgå udenlandsk indblanding i retsopgøret med de catalanske separatister. Derfor blev Puigdemont ikke anholdt ved mødet i København i går.

Se mødet her og læs mere om sagen her: Forstå sagen: Hvad sker der med Spanien og Catalonien?

Dagens billede

Mayon-vulkanen i Filippinerne gik i udbrud i går.

· Mere fra samme kategori ·