Læs også:

Close
vodka, dartz, guld, sølv, verdens dyreste,

NEWS: Verdens dyreste flaske vodka – til 8 millioner kroner – stjålet på Vesterbro

Nyheder  | 

Verdens dyreste flaske vodka stjålet på Vesterbro · Efterladt spædbarn fundet under parkbænk · 300 filmkvinder bekæmper seksuelle overgreb med ny kampagne · Balletikonet Peter Martins sigtet for spritkørsel · Kirke i stormvejr over jobopslag: Søger præst, der vil vie homoseksuelle · Nyt fra Trumpland: Diplomatisk krise, økonomiske trusler og atomkrig

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Verdens dyreste flaske vodka stjålet på Vesterbro

Verdens største vodkasamling holder til på Vesterbro i København, og her er der blevet stjålet en flaske vodka til en værdi af otte millioner kroner, fortæller indehaveren af samlingen, Brian Ingberg, til TV 2 Lorry. Vodkasamlingen ligger under hans bar, Café 33 i Dybbølsgade, og den stjålne flaske er ifølge Brian Ingberg den eneste af sin slags.

Han fortæller, at det drejer sig om en russo Baltique vodka med en værdi på otte millioner kroner. Den høje værdi skyldes ikke mindst, at flasken er lavet af tre kilo guld og tre kilo sølv. Derudover er der et læderbånd med den første Monte Carlo-bil fra 1912 på toppen. Flaskens ejer er russeren Leoan Dartz, der er arving til Dartz-imperiet, der laver verdens dyreste biler og vodka.

– Jeg er selvfølgelig frygtelig ked af det. Den var prikken over i’et på min samling. Ud af de 1200 flasker, jeg har, var det en helt speciel flaske at have stående, siger Brian Ingberg, der fortæller, at flasken har været med i Netflix-serien House of Cards i afsnit tre i sæson tre, hvor Lars Mikkelsen, der spiller den russiske præsident, giver flasken til Kevin Spacey, der spiller den amerikanske præsident.

Brian Ingberg har anmeldt tyveriet til Københavns Politi, og at han har overvågningsbilleder, der viser to maskerede mænd, som stjæler vodkaen ved at låse sig ind med en nøgle, så de nemt kunne komme forbi gitterporte og låse. Han mistænker to tidligere ansatte for at stå bag tyveriet, men mener, at det bliver svært for dem at sælge flaske videre, da der kun findes det ene eksemplar.

vodka, dartz, guld, sølv, verdens dyreste,
Verdens dyreste flaske vodka – til 8 millioner kroner – stjålet på Vesterbro. (Foto: /ritzau/)

Efterladt spædbarn fundet under parkbænk

Tirsdag morgen omkring klokken 08.40 fandt to parkbetjente en nyfødt pige under en bænk, hvor hun var svøbt i et tæppe. Bænken stod på Hammelstrupvej i Københavns sydvestkvarter, og pigen var kun få timer gammel og blev formentlig født tidligt samme dag.

Politiet blev straks kontaktet efter fundet, og den nyfødte pige blev bragt til Rigshospitalet i kritisk tilstand. Pigens tilstand er nu stabil. Der er endnu ingen konkrete spor i sagen, men teknikere arbejder på det sted, hvor den lille pige blev fundet. Et af politiets vigtigste spor er det tæppe, som den lille pige blev fundet indsvøbt i.

– Vi har allerede fået en del henvendelser om det tæppe. Det er et tæppe, der er fundet i Ikea, så der er solgt en hel del af de tæpper, siger Brian Belling fra Københavns Politi.

Københavns Politi opfordrer moderen til barnet til at ringe til dem straks.

– Ellers er vi selvfølgelig interesserede i at høre fra folk, der kan bidrage med noget, så vi finder moderen og høre, hvad der ligger til grund for det her. Så kender man en, der har været gravid. En der eventuelt har været deprimeret eller lignende, eller en der har eventuelt har født uden barnet er til stede nu, så er vi selvfølgelig meget interesserede i de oplysninger, siger Brian Belling.

Spædbarnet er stadig indlagt på Rigshospitalet, men bliver senere overdraget til de sociale myndigheder, skriver DR.

nyfødt, pige, spædbarn, efterladt, efterlysning, mor, væk, forsvundet, politiet, sydhavnen, bænk, park,
En tekniker undersøger den bænk, en nyfødt pige blev fundet på. (Foto: /ritzau/)

300 filmkvinder bekæmper seksuelle overgreb med ny kampagne

Hundredvis af kvindelige filmfolk fra Hollywood er ude med en ny kampagne mod seksuelle overgreb, som skal udvise solidaritet med mindre privilegerede kvinder. Det skriver Politiken.

Kampagnen blev sat i gang den 1. januar med et åbent brev indsat som en helsides annonce i The New York Times under overskriften Time’s Up. Kampagnen indebærer blandt andet en 80 millioner kroner stor pulje til advokatbistand til kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb, og så vil de have lovgivning, der gør det muligt at straffe virksomheder, der tolererer seksuelle krænkelser og kønslig ligestilling på arbejdspladsen uanset branche.

Derudover opfordrer initiativtagerne bag, at alle kvinder bærer sort på den røde løber til den 75. uddeling af Golden Glode Awards den 7. januar.

– Dette er en tid til solidaritet og ikke en tid til mode. I flere år har vi solgt disse prisuddelinger, som kvinder med vores kjoler og farver og smukke ansigter og glamour. Denne gang kan industrien ikke forvente, at vi kommer gående og snurrer rundt. Det er ikke, hvad dette øjeblik handler om, siger skuespilleren Eva Longoria, kendt fra Desperate Housewives, til The Guardian.

times up, me too, kvinder, seksuel chikane, seksuel misbrug, anklager, støtte, samarbejde, ligestilling, arbejde,
Eva Longoria er en af de kvinder, der støtter Time’s Up-initiativet. (Foto: /ritzau/)

Balletikonet Peter Martins sigtet for spritkørsel

Problemerne fortsætter for den fratrådte danske chef for New York City Ballet. Først kom det frem i går, at han har fratrådt sin stilling efter som leder for balletten, efter flere anklager om seksuel chikane.

Nu er det også kommet frem, at Peter Martins blev anholdt nær sit hjem for spritkørsel den 29. december. Det skriver The Washington Post.

– Politiet i Ardsley, nær Martins hjem i Irvington, blev klokken 20 kaldt ud til et trafikuheld med tre biler involveret og anholdt Martins, som afviste at afgive en alkoholtest, skriver Washington Post. Peter Martins skal møde i retten 8. januar.

Læs også: Dansk balletstjerne stopper som chef i New York efter anklager om sexchikane

peter martins, ballet, the new york city ballet, balletmester, metoo, me too, seksuelle anklager, seksuel chikane, spritkørsel, politi, anholdt
Den mangeårige balletmester i New Yorks ballet, den danske balletdanser Peter Martins, træder tilbage efter anklager om seksuel chikane. (Foto: /ritzau/)

Kirke i stormvejr over jobopslag: Søger præst, der vil vie homoseksuelle

Brønshøj Kirke og Bispebjerg Hospital i København har opslået en opslået stilling som sogne- og hospitalspræst med fire kriterier, blandt andet en villighed til at vie homoseksuelle. Det skriver Kristeligt Dagblad. Jobopslaget møder kritik fra den kirkelige højrefløj, hvor det er udbredt ikke at ville vie to af samme køn. Ifølge blandt andre Indre Missions formand, Hans-Ole Bækgaard, tangerer jobannoncen diskrimination.

– Det er tydeligt, at menighedsrådet ønsker en bestemt form for teologi og forkyndelse. Havde man skrevet, at man ikke ønsker en, som vil foretage vielser af to af samme køn, ville der helt sikkert komme kritik og røster om diskrimination. Det må jo så også være tilfældet, når det sker med modsat fortegn, siger han og tilføjer, at spørgsmålet i lighed med andre forhold snarere bør drøftes til en jobsamtale.

Selv i Brønshøj Kirkes menighedsråd har man diskuteret formuleringen i jobannoncen, men da Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, sagde god for ordlyden valgte man at lade det stå i jobannoncen.

brønshøj kirke, menighedsråd, københavns biskop, kritik, højrefløj, homoseksuelitet, kærlighed, ægteskab, vielse, krav, jobopslag, stilling, jobbeskrivelse, religion, kristendom,
Brønshøj Kirke er i stormvejr efter jobopslag, hvor der stilles krav om villighed til at vie homoseksuelle. (Foto: /ritzau/)

 

Nyt fra Trumpland: Diplomatisk krise, økonomiske trusler og atomkrig

2018 var kun 13 timer gammelt, da den amerikanske præsident, Donald Trump, skrev et opslag på Twitter, hvor han kritiserede USA’s allierede Pakistan for at være terrorsympatisører selvom landet modtager økonomisk støtte fra USA. Pakistans regering er rasende og både udenrigs- og forsvarsminister har svaret, at Pakistan uden beregning har givet USA masser af militær hjælp til at jage terrornetværket al-Qaeda, ministeren påpeger samtidig, at USA gennem de seneste årtier har prøvet at være allieret med både Indien og Pakistan, der er ærkefjender.

Nu er USA’s ambassadør indkaldt til en alvorlig samtale, og der er indkaldt til krisemøde i den pakistanske regering. Det skriver Politiken.

Pakistan er ikke det eneste land, Trump kritiserer på Twitter. Også Palæstina trues nu fra USA’s præsident, der indrømmer, at fredsprocessen i Mellemøsten ikke kommer nogen vegne. Det vil Trump løse ved at stoppe den økonomiske støtte til palæstinenserne.

– Vi betaler palæstinenserne hundredvis af millioner af dollar om året og får ingen anerkendelse eller respekt. De vil ikke en gang forhandle om en fredsaftale med Israel, der skulle have været indgået for længst. Når palæstinenserne ikke længere vil forhandle om fred, hvorfor skulle vi så fortsætte med disse massive investeringer til dem, skriver Donald Trump på Twitter tirsdag ifølge DR.

Udmeldingen sker efter Trump fik store dele af det internationale samfund på nakken, da han sent sidste år annoncerede, at USA vil anerkende Jerusalem som Israels hovedstad. Samtidig sagde han, at USA vil flytte sin ambassade fra Tel Aviv til netop Jerusalem. Derefter forsøgte han at presse andre lande økonomisk til at støtte hans beslutning, den gik dog ikke og 120 lande gik imod Trump.

Den palæstinensiske leder Mahmoud Abbas har i løbet af sagen udtalt, at Donald Trump havde mistet sine beføjelser som mægler i fredsforhandlingerne. Donald Trump har længe sagt, at han vil stå i spidsen for en fredsaftale i Mellemøsten. Præsidenten har udpeget svigersønnen, den jødiske Jared Kushner, til at stå i spidsen for processen.

Læs mere: Forstå sagen: Derfor vækker Trumps udmelding om Israel, Palæstina og Jerusalem vrede og Forstå sagen: Konflikten mellem Israel og Palæstina

israel, palæstina, jerusalem, usa, amerika, gaza, konflikt, mellemøsten, fred, konflikt, hellig by, demonstrationer, vold, frustration, fn, diplomati, international aftale, tel aviv, ambassade, besat, okkuperet,
USA beder Israel beherske sin begejstring, efter Trump siger, at Jerusalem er Israels hovedstad. Her flages der digitalt på væggene i det gamle Jerusalem. (Foto: /ritzau)

Endelig spidsede situationen igen til mellem Nordkorea og USA, efter Nordkoreas leder, Kim Jong-Un, i sin nytårstale sagde, at han altid er klar til at trykke på atomknappen. Trump svarede på Twitter, hvor han skrev, at han også havde en atomknap, og at den var større end Nordkoreas og at den faktisk virker. Det skriver DR.

Læs også: Hvad sker der for Nordkorea og missilerne?

donald trump, præsident, USA, udtalelser, tweet, news, nyheder, nord korea,
Trump er igen i ordkrig med Nordkoreas leder Kim Jong-Un. (Foto: /Ritzau/)

· Mere fra samme kategori ·