Læs også:

Close

Opskrifter: Proteinrige dadelkugler med kakao, kanel, lakrids og cayenne

Mad  | 

En nem snack er altid en sikker vinder, og hvis snacken ovenikøbet er sund, er det jo den rene win-win-situation. Disse dadelkugler er fyldt med protein og sunde fedtstoffer, der holder dig mæt og sprængtfyldt med energi dagen lang.

Energi-balls, dadelkugler, mini bites eller hvad man ellers vil kalde dem, er en stigende populær spise. Hvis blot man besøger Pinterest, kan man finde alverdens opskrifter på sådanne daddelkugler. Og det er der også god grund til. Dadler er jo det rene slik, men da det er et naturligt produkt er sukkeret ikke raffineret.

Der findes rigtig mange måder at lave disse dadelkugler på, men oftest blender man dem i en foodprocessor eller blender, da denne metode gør, at massen bliver jævn.

Dadel kugler rullet i kakao, havregryn, ymerdrys
Daddelkugler i forskellige varianter. Pludselig bliver det svært at vælge. (Foto: Amalie Frijs-Djurhuus)

Hvorfor er dadler sunde?

Der er mange sunde fibre i dadler, og de er også en naturlig vitamin- og mineralpille, da de indeholder kalk, jern, potassium, magnesium og zinc, vitamin k, vitamin A. Derudover er dadler gode, da de hjælper med, at styrke vores muskler og knogler, og de giver kroppen et naturligt energiboost, da de indeholder naturligt sukker.

Dadler siges også at kunne forebygge kræft samt hjælpe fordøjelsen og vores centrale nervesystem.

Læs mere om dadler her.

Dadler er populære til jul, men der er mange gode grunde til også at spise dem resten af året. (Foto: All Over Press)

Typiske ingredienser i dadelkugler:

Selv om dadelkugler kan laves på mange forskellige måder, da man selvfølgelig selv kan vælge, hvilke ingredienser man vil bruge, er der ofte et par ingredienser, man skal bruge som base – og de er:

  • Dadler – indeholder sunde fibre og naturligt sukker
  • Kokosolie – sund kolesterol og naturligt fedtstof
  • Nødder – gode fedtstoffer og protein

 


Opskrift 1: Dadelkugler med kakao

  • 15 stenfrie dadler
  • 1 spiseske kokosolie
  • 1/2 deciliter nødder (mandler, valnødder)
  • 1 spiseske usødet kakaopulver
  • 1 spiseske revet kokos
  • 1 spsieske chiafrø
  • 1 spiseske proteinpulver (vanilje eller chokolade)

Forslag til toppings: 

  • Kakaopulver
  • Solsikkekerner
  • Havregryn
  • Peanutbutter
  • Smeltet chokolade/chokoladenips
  • Ymerdrys
Hvem bliver ikke lidt lækkersulten, når de ser disse daddelkugler? (Foto: Amalie Frijs-Djurhuus)

I det ovenstående billede ses daddelkugler rullet i ymerdrys. Dette giver kuglen et godt knas.

Sådan laver du dadelkugler:

  1. Fjern sten fra dadlerne og smid dem derefter i en food processor (dadlerne, ikke stenene 🙂 )
  2. Tilsæt derefter resten af ingredienserne
  3. Form dadelkuglerne med hænderne (put først lidt olie på hænderne for at undgå, at det bliver for klistret)
  4. Rul i ønsket topping
Er du klar til noget anderledes og overraskende? (Foto: Amalie Frijs-Djurhuus)

De ovenstående kugler er først rullet i mørk kakaopulver og er dernæst drysset med cayennepeber, for at give den ellers søde snack et spicy kick. Hvis du ellers tør.


Opskrift 2: Dadelkugler med lakrids og kanel

  • 15 stenfrie dadler
  • 1 spiseske kokosolie
  • 1/2 deciliter solsikkekerner
  • 1/2 teske salt
  • 1 teske kanel
  • 1 teske lakridspulver
  • 1/2 deciliter proteinpulver

Forslag til toppings:

  • Kanel
  • Lakridspulver
  • Kokos
Dadelkugler, som enhver vil elske. (Foto: All Over Press)

Læs også:

Citrontærte

Et sødt ingefærshot

det søde shot

· Mere fra samme kategori ·