Læs også:

Close
udskydelse af menstruation, blødning, pletblødning, spring over, kvindekroppen, cyklus

NEWS: Nyt studie: P-piller øger risiko for brystkræft med 20 procent

Nyheder  | 

Nyt studie: P-piller øger risiko for brystkræft med 20 procent · USA beder Israel beherske sig efter Trump-melding, imens demonstrationer bryder ud · Sikkerhedsråd holder hastemøde efter Trumps udmelding om Jerusalem · Efter 20 års enevælde får den blå Viagra-pille en billigere konkurrent · Danske mødre skal hjælpe resten af verden med amning · Dagens billeder

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Nyt studie: P-piller øger risiko for brystkræft med 20 procent

Kvinder mellem 15 og 49 år, der tager p-piller, har en hormonspiral eller bruger anden hormonprævention, har  i gennemsnit 20 procent øget risiko for at få brystkræft. Det viser et nyt dansk studie, som netop er offentliggjort i et af verdens førende videnskabelige tidsskrifter New England Journal of Medicine.

Jo længere tid kvinder bruger hormonprævention, jo større er risiko for at få brystkræft. Efter det første år er risikoen steget med 9 procent, mens der efter 10 års brug er en 38 procent øget risiko for brystkræft. Det skriver Politiken.

Det danske forskerhold fra Rigshospitalet har fulgt 1,8 millioner danske kvinder mellem 15 og 49 år fra 1995 til 2012. En del af kvinderne brugte aldrig hormonel prævention, mens den anden del gennem kortere eller længere tid benyttede hormonpræparater.

Undersøgelsen viste, at 55 kvinder ud af 100.000 mellem 15 og 49 år, som aldrig har brugt hormonal prævention, normalt vil få brystkræft i løbet af et år, mens 68 ud af 100.000 kvinder, der bruger hormonel prævention, udvikler brystkræft på den samme tid. Dermed giver p-piller, hormonspiraler, minipiller, p-plastre og p-ringe 13 ekstra tilfælde af brystkræft per 100.000 kvinder hvert år.

Læs mere: Præventionsbattle: Hvad er bedst? P-piller eller spiral? og Studie: P-piller forringer kvinders helbred og livskvalitet og Videoguide: Sådan passer du bedst på dine bryster

udskydelse af menstruation, blødning, pletblødning, spring over, kvindekroppen, cyklus
P-piller kan forårsagde brystkræft, særligt hos kvinder over 40 år, viser et nyt studie. (Foto: Pexels)

– Det er første gang på verdensplan, at vi har en undersøgelse af denne størrelse, hvor vi har kunnet fastlægge risikoen for brystkræft i forhold til, hvor længe kvinden har brugt præparatet, siger seniorforfatter til studiet, professor på Rigshospitalet Øjvind Lidegaard, en af verdens førende forskere i p-pillesikkerhed.

Særligt kvinder over 40 år skal overveje, hvilken form for prævention, de vil bruge, især hvis deres familie har en forhistorie med brystkræft, fortæller forskerteamet. Det er dog ikke sådan, at alle kvinder bare skal frygte at bruge p-piller, fortæller Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og professor i brystkræftkirurgi.

Han kalder det nye danske studie “det mest solide studie til dato på verdens plan”. Han påpeger, at yngre kvinder ikke behøver bekymre sig om p-piller, da de også har vist sig at nedsætte risikoen for eksempelvis æggestokkræft, kræft i livmoderen og måske tyktarmskræft. I stedet skal studiet bruges som en rettesnor for kvinder i 40’erne og opefter.

– Intet tyder på, at kvinder, der spiser p-piller, overordnet set har en øget risiko for at dø af kræft. Derfor skal det nye studie alligevel bruges til at overveje, om p-piller er den rette præventionsform, særligt hvis man ikke er helt ung længere, siger cheflæge Niels Kroman.

Se også: P-piller øger risikoen for depression og Verdens sikreste præventionsmiddel er overset og Heidi fik tarmkræft: Ingen fortæller om følgerne af kemo

USA beder Israel beherske sig efter Trump-melding, imens demonstrationer bryder ud

USA forsøger at komme konflikter i forkøbet ved at bede Israel om at beherske reaktionen efter præsident Donald Trump i går meddelte, at USA vil anerkende Jerusalem som Israels hovedstad og vil flytte sin ambassade til byen.

– Vi anerkender, at I offentligt vil byde nyheden velkommen, men vi beder jer om at beherske jeres offentlige reaktion. Vi forventer, at der kommer noget modstand fra Mellemøsten og resten af verden som følge af nyheden. Vi vurderer stadig den indflydelse, som beslutningen får for amerikanske faciliteter og ansatte i udlandet, lyder det fra USA’s udenrigsministerium i et dokument, som Reuters har fået adgang til ifølge Ritzau.

Et andet dokument fra udenrigsministeriet, som Reuters også har fået fat i, viser, at ministeriet har oprettet en intern taskforce, der skal “følge udviklingen verden over”.

israel, palæstina, jerusalem, usa, amerika, gaza, konflikt, mellemøsten, fred, konflikt, hellig by, demonstrationer, vold, frustration, fn, diplomati, international aftale, tel aviv, ambassade, besat, okkuperet,
USA beder Israel beherske sin begejstring, efter Trump siger, at Jerusalem er Israels hovedstad. Her flages der digitalt på væggene i det gamle Jerusalem. (Foto: /ritzau)

Donald Trumps beslutning er kontroversiel, da den bryder med mange års international konsensus. Både Israel og Palæstina anser begge Jerusalem som en hellig by, og begge nationer har gjort krav på byen gennem tiden, hvilket flere gange har ført til blodige sammenstød.

Det internationale samfund fastholder, at byens status skal fastlægges gennem forhandlinger mellem parterne. Alle lande har derfor hidtil haft deres ambassader i Tel Aviv. Det Hvide Hus har understreget, at anerkendelsen af Jerusalem ikke er udtryk for en ændret indstilling til fredsprocessen og, at USA fortsat støtter fred mellem israelere og palæstinensere.

Ifølge DR har udmeldingen har vakt frede og frustrationer, og folk gik på gaderne i både Istanbul, Gaza og Jerusalem i voldsomme protester, afbrænding af flag og vrede tilråb.

Læs mere: Trods stærke advarsler vil Donald Trump måske flytte ambassade til Jerusalem

israel, palæstina, jerusalem, usa, amerika, gaza, konflikt, mellemøsten, fred, konflikt, hellig by, demonstrationer, vold, frustration, fn, diplomati, international aftale, tel aviv, ambassade, besat, okkuperet,
Demonstrationer brød ud flere steder i den arabiske verden, efter Trump udpegede Jerusalem til Israels hovedstad. Her i Tyrkiet foran den amerikanske ambassade. (Foto: /ritzau/)

Sikkerhedsråd holder hastemøde efter Trumps udmelding om Jerusalem

FN’s Sikkerhedsråd vil fredag holde møde, efter USA, med Trump i spidsen, onsdag valgte at acceptere Jerusalem som Israels hovedstad, og samtidig valgte at flytte den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. Det skriver AFP og Ritzau.

Otte af rådets 15 medlemslande – Frankrig, Bolivia, Egypten, Italien, Senegal, Sverige, Storbritannien og Uruguay – har bedt om et ekstraordinært møde snarest muligt. Ifølge formandskabet vil rådet også diskutere andre emner på det ekstraordinære møde.

FN har spillet en betydelig rolle for fredsprocessen i Mellemøsten, siden man i 1947 vedtog en resolution, der anbefalede oprettelsen af en arabisk og en jødisk stat på det palæstinensiske territorium, og FN’s generalsekretær, António Guterres, sagde umiddelbart efter meldingerne fra Washington, at Jerusalems status kun kan blive afgjort gennem forhandlinger mellem palæstinenserne og israelerne.

fn, sikkerhedsråd, israel, palæstina, jerusalem, usa, amerika, gaza, konflikt, mellemøsten, fred, konflikt, hellig by, demonstrationer, vold, frustration, fn, diplomati, international aftale, tel aviv, ambassade, besat, okkuperet,
Trump holder en underskrevet erklæring op, hvor han anerkender Jerusalem som Israels hovedstad. Bag ham står vicepræsident Mike Pence. (Foto: /ritzau/)

Efter 20 års enevælde får den blå Viagra-pille en billigere konkurrent

Efter knap 20 år med monopol på Viagra-pillen får selskabet bag produktet, Pfizer, fra på mandag hård konkurrence på markedet for potensmidler. Det sker, fordi selskabets patent udløber, og det åbner op for, at andre selskaber kan komme ind på markedet.

Flere selskaber har allerede varslet en ny, og markant billigere pille, og det har fået Pfizer til selv at udvikle en billigere variant af deres produkt.

Den billige version af Viagra er, i modsætning til den oprindelige blå Viagra-pille, hvid, og kommer til at koste cirka halvdelen af det den originale pille koster. Det skriver Ritzau.

Læs også: USA’s militær bruger mange penge på Viagra

militær, usa, transkønnet, transkønnede, medicin, udgifter, viagra, impotens, sex, kroppen
Nu skal der sælges en billigere version af Viagra-pillen. (Foto: All Over)

Danske mødre skal hjælpe resten af verden med amning

Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer, at 820.000 babyer hvert år kan reddes fra at dø, hvis de alle blev ammet lige så effektivt som babyer i Danmark gør. De danske mødre er nemlig gode til at amme. De spiser godt og varieret og producerer nærende modermælk til deres babyer.

Derfor er gruppe forskere fra Idræt og Ernæring på Københavns Universitet lige nu i gang med at finde 250 danske mødre, der skal være med i et internationalt projekt, der samtidig er den største danske undersøgelse om modermælk og amning. Forskerne skal undersøge, hvad der er af vitaminer, mineraler og andre komponenter i modermælken fra de 250 ammende danske mødre.

De danske mødre skal følges i et år, fra graviditetens 28. uge og indtil barnet er 8,5 måneder gammel. Tre gange i løbet af året, vil mødre og babyer få taget blodprøver og indholdet af næringsstoffer i modermælken vil blive målt. Håbet er at kunne udvikle globale retningslinjer for, hvad der er god kost for en ammende mor, så hun producerer den bedste modermælk.

Projektet hedder MILQ, som er en forkortelse for Mothers, Infants and Lactation Quality. Det skriver DR.

Læs også: Josefine går hjemme med sine børn: Vi er gået efter vores intuition

mor, barn, amme, mad, næring, kost, sundhed, mad, føde, who, baby
Danske mødre skal være det gode eksempel for andre ammende over hele verden. (Foto: /ritzau/)

Dagens billeder

vladimir putin, præsident, præsidentvalg, rusland
Levemanden Putin har erklæret, at han stiller op til valg som Ruslands præsident igen i 2024. (Foto: /ritzau/)

 

liverpool, spartak moskva, j'urgen klopp, fodbold, sport, champions league, sport, træner,
Fodboldklubben Liverpools træner Jürgen Klopp, så sjov ud i hovedet forud for holdets møde med den russiske klub Spartak Moskva. Det var der dog ingen grund til, Liverpool vandt nemlig kampen 7-0. (Foto: /ritzau/)

· Mere fra samme kategori ·