Læs også:

Close
banedanmark, s-tog, tog, skinnerne, voksne, børn, unge, ulykker, sikkerhed, lokomotivfører

NEWS: Banedanmark har problemer med voksne, børn og unge på skinnerne

Nyheder  | 

Banedanmark har problemer med voksne, børn og unge på skinnerne · Sygeplejerske deler lønseddel på Facebook · Tog kører ud over sporene i USA · Sarah Palins søn anklaget for vold mod sin far · USA nedlægger veto mod Jerusalem-forslag · Tibetkommissionen giver løftet pegefinger til flere · Danselærerinde kendt fra tv dømt for seksuelt misbrug · Dagens billede

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Banedanmark har problemer med voksne, børn og unge på skinnerne

Det er livsfarligt at færdes på togskinner, alligevel oplever lokomotivførere i S-togene det stort set hver dag. Sidste år indberettede lokomotivførerne i alt 358 hændelser om ulovlig færdsel på skinnerne. Det viser en ny sikkerhedsanalyse fra Banedanmark ifølge TV2 Lorry. Her er det også kommet frem, at det i knap hvert fjerde tilfælde er børn og unge, der færdes på sporene.

– Vi ved, at nogle børn og unge decideret leger på jernbanen. Det kan godt være, at der for dem er noget sejhed forbundet med det. Men som jernbanemand forstår jeg ikke, hvad der får nogen til at gøre noget så livsfarligt, siger Niels Hansen, sektionschef hos Banedanmark, til TV2 Lorry.

Han oplyser, at man betragter den ulovlige og farlige færden som et stigende problem. Hvert år opstår der nemlig tragiske ulykker med folk, der bliver kørt ihjel, fordi de går på sporene. Derudover kan det påvirke lokomotivførerne kraftigt. Niels Hansen fortæller også, at Banedanmark har sat hegn op på de mest kritiske steder for at dæmme op for problemet. Men det har flere gange været forgæves.

– Vi oplever desværre, at hegnene bliver ødelagt eller klippet i stykker af personer, der skyder genvej, siger Niels Hansen.

banedanmark, s-tog, tog, skinnerne, voksne, børn, unge, ulykker, sikkerhed, lokomotivfører
Banedanmark har problemer med voksne, børn og unge på skinnerne. (Foto: /ritzau/)

Sygeplejerske deler lønseddel på Facebook: – Vi har ikke haft lønfest

Søndag delte sygeplejerske Rikke Bæk Cramer et billede af sin lønseddel på Facebook under hashtagget #Sophieslønfest. Opslaget sker efter innovationsminister Sophie Løhdes (V) udtalte til Børsen, at offentligt ansatte de seneste år har fået for store lønstigninger i forhold til deres kollegaer i det private.

Rikke Bæk Cramers lønseddel viser dog, at hun i sit job som centersygeplejerske på et plejehjem tjener 23.186,92 kroner før skat. Hun arbejder 30 timer om ugen, og efter skat får hun 15.228,90 kroner udbetalt.

– Når Sophie Løhde og politikerne på den her måde går ud og siger, at vi som offentligt ansatte har fået en hel del i lønningsposen, men ikke sætter tal på, så synes jeg, at debatten hurtigt bliver vendt til, at vi har fået rigtig meget, siger Rikke Bæk Cramer til TV 2.

Hun opfordrer andre offentligt ansatte til at dele deres lønsedler for at skabe ”et realistisk billede af offentligt ansattes vilkår og løn”. Det har adskillige gjort det seneste døgn under hashtagget #Sophieslønfest.

– Jeg håber at opnå, at vi får en neutral debat om, hvad en offentligt ansat får, uanset fag. For jeg synes ikke, at vi har en “lønfest”, selvom det ikke er Sophie Løhdes ord. Men jeg synes, at der i politisk regi har været lagt op til, at man i hvert fald ikke bringer ret meget til bordet, allerede før vi er gået til bordet, og at der ikke er ret meget at forhandle om. Det, synes jeg bare ikke, er fair, siger Rikke Bæk Cramer.

Ifølge tal fra Finansministeriet er lønnen i det statslige fra 2008 steget 1,6 procent mere end i det private, og det fik Sophie Løhde til i interviewet med Børsen at sige, at hun ville lukke løngabet ved overenskomstforhandlingerne.

#SophieslønfestNu gør jeg noget vildt grænseoverskridende, men samtidig også noget som jeg synes er vigtigt for den…

Geplaatst door Rikke Bæk Cramer op zondag 17 december 2017

Højhastighedstog kører ud over sporene i USA

Tre mennesker har mistet livet, og mere end 100 personer er kommet til skade, efter et passagertog fra selskabet Amtrak mandag morgen, lokal tid, forulykkede i det nordvestlige USA. Toget var på sin første tur på en ny højhastighedsstrækning, på vej mellem byerne Lakewood og Olympia i delstaten Washington, da toget kørte af sporet, og flere togvogne væltede delvist ned fra en bro ved en stærkt befærdet motorvej. Der var ellers blevet advaret om togene fra politisk side.

– Kom tilbage, når ulykken er sket, og prøv så at forsvare, at I ikke lavede de sikkerhedsforbedringer, eller I kan tage tilbage nu og forsøge at få flere penge til at gøre det. For det her projekt var aldrig nødvendigt, og det udgør en fare for vores borgere, sagde borgmesteren i Lakewood, Don Anderson, den 5. december ifølge KOMO News.

Årsagen til ulykken er endnu ikke fundet, men flere vidner fortæller, at det føltes som om, at toget var på vej ind i et sving. Toget skal eftersigende have have kørt med en hastighed på omkring 129 kilometer i timen få øjeblikke inden ulykken, men ifølge delstatens transportmyndighed måtte tog på den nye højhastighedsstrækning højst køre 127 kilometer i timen.

Derudover fortæller Amtrak-direktør Richard Anderson, at systemet , der automatisk nedsætter farten og kan standse et tog, hvis det kører for stærkt, ikke var aktiveret. Det fremgår dog ikke, hvorfor systemet ikke ikke var aktivt. Det skriver TV2.

amtrak, tog, ulykke, dødsfald, sårede, død, omkomne, motorvej, hæjhastighedstog
Højhastighedstog kører ud over sporene i USA. (Foto: /ritzau/)

Sarah Palins søn anklaget for vold mod sin far

Den kontroversielle amerikanske politiker Sarah Palins familie er igen blevet rodet ind i en sag om vold. Sønnen til den tidligere republikanske vicepræsidentkandidat er nemlig blevet anklaget for at have overfaldet sin far i dennes hjem. Det skriver nyhedsbureauet AP ifølge Ritzau.

Retsdokumenter viser, at Track, der er Sarah Palins ældre søn, lørdag overfaldt sin far, Todd. Det skete, fordi Track forsøgte at få fat i sin bil ved forældrenes hus, men det endte med, at Todd afviste ham og bevæbnede sig for at beskytte sit hjem og sin familie. Herefter skulle Track ifølge anklagerne have smadret en rude, tiltvunget sig adgang til hjemmet og efterladt Todd blødende og med sår i hovedet.

Track Palin blev anklaget for vold mod kæreste i 2016. Han tilstod her mod at få en mindre dom. Sarah Palin var republikaneren John McCains vicepræsidentkandidat i præsidentvalgkampen i 2008, hvor hun blandt andet blev kendt for manglende geografisk og generel viden.

track palin, sarah palin, usa, politik, vold, vold i familien, familie, far, indbrud,
Sarah Palins søn anklaget for vold mod sin far. (Foto: /ritzau/)

 

USA nedlægger veto mod Jerusalem-forslag i FN-sikkerhedsråd

14 medlemmer ud af 15 i af FN’s Sikkerhedsråd stemte for en resolution om Israel, men USA blokerede for dens vedtagelse. Resolution opfordrede præsident Donald Trump til at trække sin beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad tilbage. Den amerikanske FN-ambassadør, Nikki Haley, kalder den omdiskuterede resolution “en fornærmelse”.

– USA vil ikke lade andre lande diktere, hvor vi skal placere vores ambassade, siger Haley.

Egypten har taget initiativ til resolutionen, og blandt støtterne er USA-allierede som Storbritannien, Japan og Frankrig. Flere af de vestlige ledere har tidligere taget afstand fra Trumps beslutning.

6. december annoncerede Trump, at USA anerkender Jerusalem som hovedstad i Israel, og samtidig sagde præsidenten, at USA vil flytte sin ambassade fra Tel Aviv, som er Israels ambassadeby, til Jerusalem. Israel erobrede Østjerusalem i forbindelse med Seksdageskrigen i 1967. FN’s Sikkerhedsråd har fordømt Israels forsøg på annektering af bydelen.

Se mere: Forstå sagen: Derfor er der konflikt mellem Israel og Palæstina og Forstå sagen: Derfor vækker Trumps udmelding om Israel, Palæstina og Jerusalem vrede.

nordkorea, usa, konflikt, krig, fn, advarsel, diplomati, atomvåben, missiler, trussel
USA’s FN-ambassadør Nikki Haley nedlægger veto mod sikkerhedsrådets stemmer om at droppe flytning af ambassade i Israel. (Foto: /ritzau/)

Tibetkommissionen giver løftet pegefinger til flere

I 2012 blev demonstranter med Tibet-flag tilbageholdt eller afskærmet af politiet under et kinesisk statsbesøg. Handlingen fra politiet er et indgreb i demonstranters ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, men hvem gav ordren til det? Det skulle den såkaldte Tibet-kommission nu afdække.

Hovedkonklusionen er, at ordren om at skærme Tibet-demonstranter under præsident Hu Jintaos besøg var ulovlig i forhold til dansk og international ret. Ingen ministre, embedsfolk, Hoffet, toppen af Københavns Politi eller PET vidste, at ordren blev givet og udført. To ledende medarbejdere ved Københavns Politi havde ansvaret for den ulovlige ordre – og for at den blev ført ud i livet.

Derudover gør Tibetkommissionen opmærksom på, at der herskede en stemning om, at den kinesiske præsident “ikke måtte tabe ansigt”, og at Udenrigsministeriet, Hoffet og PET og Københavns Politi var med til at skabe denne stemning. Det skriver DR.

tibet, tibetkommisionen, pet, udenrigministeriet, pet, hoffet, københavns politi, politifolk, demonstranter, ytringsfruhed, kina, kinesisk præsident, præsident
Tibetkommisionen sender løftede pegefingre af sted mod flere instanser. (Foto: /ritzau/)

Danselærerinde kendt fra tv dømt for seksuelt misbrug af elever

Danselæreren, den 35-årige Joy Oriakhi Skovgaard, er blevet dømt for tre tilfælde af vold mod et barn og for at have misbrugt fire unge kvinder seksuelt. Det skriver BT. To af ofrene var under 15 år, da misbruget fandt sted. Misbruget skulle have fundet sted i årene 2012-2017 og i et vist omfang, mens i hvert fald en af pigerne var anbragt hos danselærerinden, der fungerede som plejemor.

Joy Oriakhi Skovgaard forklarede i retten, at hun selv blev udsat for seksuelt misbrug, da hun var barn. Danselæreren er også blevet dømt for tre tilfælde af vold mod et barn og skal desuden betale 110.000 kroner i erstatning til de krænkede piger. Joy Oriakhi Skovgaard deltog for nogle år siden i talentshows på både DR og TV 2.

Dagens billede

demonstration, protest, bosnien, politi, pension, pensionslov
En betjent stikker hovedet over menneskemængden. Bosniske politibetjente protesterer landet over mod en ny pensionslov. (Foto: /ritzau/)

· Mere fra samme kategori ·