Syv forskellige kvinder fortæller om de jobfordomme, de dagligt møder

Mange kvinder oplever dagligt fordomme om deres job, eller når de er på job. Her fortæller syv vidt forskellige kvinder om deres oplevelser

Selv om verden bliver mindre og mindre, og vi bliver bedre og bedre til at acceptere hinandens forskelligheder, bliver mange set skævt på, når de fortæller om deres arbejde, fordi flere har fordomme om det, de laver.

Læs syv vidt forskellige kvinders historier om deres daglige kamp med fordomme og alle de forfærdelige ting, som de skal lægge ører til på grund af deres job.

#1: Den gule Netto-medarbejder

Freja Stentoft er medarbejder i Netto, og hun føler sig ligeså god som alle andre. Hun oplever dog tit kunders fordomme om, at Netto er arbejdsmarkedets bundlinje.

Kunderne kommer tit med spydige kommentarer om, hvad der er sket med hende, siden hun arbejder i Netto. De har fordomme om, at hun og hendes kollegaer er uvidende og dumme og ikke har andet at tage sig til, siden de arbejder i en billig, rodet discountbutik som Netto.

Der er især én kundegruppe, som tit udtrykker sine fordomme over for medarbejderne i Netto. Det er de unge. De kommer med dømmende blikke og flabede kommentarer:

— De kalder os for Netto-bumser, og de mener, at vi ligger og skraber bunden. Jeg har endnu ikke oplevet at blive sammenlignet, men det kommer sikkert en dag, fortæller Freja til MY DAILY SPACE.

Starten på en karriere

Freja tror, at grunden til at kunderne reagerer sådan, er Nettos dårlige ry:

— Netto er kendt for at være en billig rodebutik, så jeg tror, at folk tænker, at når vi arbejder i en rodebutik, så er vi selv rodede som personer, og derfor kan vi kun få arbejde hos Netto, siger Freja.

Kundernes fordomme er oftest dannet ud fra det, de oplever. Sandheden er noget helt andet. Der er mange på Frejas arbejde, som er i gang med en gymnasial uddannelse ved siden af arbejdet i Netto, og andre er efter en arbejdsskade i gang med at komme ud på arbejdsmarkedet igen:

— For os er det starten på at få en karriere som for eksempel butikschef eller souschef, fortæller Freja.

 

#2: Den omsorgsfulde familierådgiver

Malou Niebuhr Jensen er familierådgiver og oplever ofte fordomme, når hun fortæller, hvilket område hun arbejder med. Hun får det samme svar hver gang:

— Ej, det er jer, der tager alle børnene, fortæller Malou.

Hun fortsætter:

— Folk er uvidende, og de mange scenarier i medierne spiller en stor rolle … Tønder-, Brønderslevs- og Esbjerg-sagen alle har det til fælles, at der har været et massivt svigt, siger hun.

Kommunerne er underlagt tavshedspligt, og derfor må Malou ikke forsvare sit virke, som andre kan. Hun mener samtidig, at hun hurtigt bliver stemplet på grundlag af et unuanceret billede af virkeligheden, fordi hun ikke må ytre sig.

Familierådgivere er underlagt en hård lovgivning, som både skal sikre rådgivernes sikkerhed og borgernes rettigheder og muligheder for at hjælpe borgerne på den mest hensigtsmæssige måde.

Malou Niebuhr Jensen bliver tit sammenlignet med andre familierådgivere, fordi borgere har tendens til at skære alle over en kam, fordi de førhen har haft en dårlig oplevelse:

— Ingen mennesker er ens, heller ikke familierådgivere, siger Malou Niebuhr Jensen.

Folks reaktioner kan stamme fra forskellige frustrationer; følelsen af afmagt og udsatte mennesker, som Malous erhverv er præget af.

Malou runder af og siger:

— Min forståelse for folks fordomme er ikke mere rigtig end de fordomme, folk har over for mit arbejde.

 

#3: Den smilende handicaphjælper

Sanni Engberg er handicaphjælper. Hun hjælper de mennesker, som har brug for en ekstra hånd og ikke har særlig meget her i livet.

Hun oplever mange fordomme om jobbet som handicaphjælper. Der er dog stor forskel på de handicappede — nogen kan ikke tale, andre savler helt vildt og så videre. Ingen er ens.

— Jeg passer en fyr med depression, som jeg kan tale helt almindeligt med, grine med og joke med, fortæller hun til MY DAILY SPACE.

De fordomme, folk har, er, at jobbet er ulækkert. De væmmes ved tanken, når Sanni fortæller, at hun hjælper handicappede. Folk har tendens til at spørge, om hun skal tørre ham i røven, og så fatter de ikke, at hun kan have sådan et job.

Handicaphjælpere er ligesom sygeplejersker

Folk forbinder handicaphjælpere med at være uintelligente og klamme, fordi nogle patienter er delvist lamme i ansigtet, og ikke er i stand til at holde mundvandet inde, forklarer Sanni:

— Folk tror, at det kun er de “ulækre” ting, man skal lave i jobbet.

Hun mener ikke, at folk forstår, hvad det betyder at være handicaphjælper. Hun sammenligner det selv med at være sygeplejerske: De skal også pleje patienter, tage blodprøver, skifte lagner, bade patienter, tørre bræk op og så videre — ligesom Sanni gør som handicaphjælper.

— Jeg hjælper et menneske til at fungere i den hverdag, vedkommende ikke selv er herre over. Jeg er med til at give hverdagen indhold, og hver gang jeg er på arbejde, sørger jeg for at få ham i godt humør, få ham til at grine og se lidt mere positivt på tilværelsen, siger hun.

Jobbet som handicaphjælper er til tider ulækkert, men 90 procent af tiden er det et fedt arbejde med masser af frihed og gode oplevelser:

— Det er en genial måde at arbejde på ved siden af et kandidatstudie, siger Sanni, der læser it, læring og organisatorisk omstilling.

 

#4: Den kvindelige landmand

Stefanie Gadegaard er landmand — hun er en af dem, som sørger for, at du kan få mælk til morgenmaden.

Hun oplever mange fordomme om jobbet som landmand. Fordomme om, at hun er dyreplager, morder, sadist og mange andre ting. De kommer dog oftest fra folk, som ingen kendskab har til landbrug.

— Hvis man vælger et job som landmand eller generelt i landbruget, så skal man være en speciel form for syg i hovedet, hvis man kun har det formål at skade dyrene, siger Stefanie.

Stefanie er sikker på, at folk kun ytrer sig om ting, de ikke ved noget om for at få den helt rette accept i samfundet. De bliver påvirket af de mange videoer, som florerer på sociale medier, hvor der vises den lille brøkdel af steder, hvor dyrene har det dårligt:

— De skal huske på, at jeg faktisk også er et menneske. Jeg har også følelser, og jeg er ikke morder, sadist eller dyreplager, siger hun.

Stefanie bruger sin tid og energi på at passe på sine dyr — bliver de syge, får de medicin, og bliver de bange eller kede af det, får de omsorg. Sandheden er, at hun ikke er dyreplager. Det er et job ligesom alle andre job.

— Vi sørger for, at de får mad, drikke, en ren og tør seng at sove i, og at de hele tiden er tilfredse, fortæller Stefanie.

 

#5: Kommunikationsmedarbejder hos KVINFO

Fie Frøling arbejder hos KVINFO, som er et videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed.

Den samme fordom titter oftest frem, når Fie fortæller, at hun arbejder i KVINFO. Fordommen om, at hun må være sur på alle mænd og hade hele verden. En rigtig vred feminist. Folk tror også, at hun har den holdning, at det altid er synd for kvinder:

— Alle i KVINFO synes jo, kvinder er ofre, forklarer Fie sarkastisk.

Fordommene kommer til udtryk ved dumme kommentarer eller øjne, der ruller om i baghovedet, fordi de tænker: “I guder!”

De siger blandt andet, at Fie er en skidesur rødstrømpe eller hader mænd og synes, at kvinder skal have fordele i alting.

Mediernes omtale udvider folks fordomme. Nogen udtrykker deres fordomme på en meget aggressiv måde, så det næsten bliver ubehageligt. De handler oftest om feminismen og rødstrømperne, der bliver forbundet med KVINFO.

Fie tror dog, at det er uvidende folk, som bare udtaler sig for at sige noget:

— Feminismen er blevet et synonym for noget negativt og surt. Det er svært at vende et stigma, når først det er blevet placeret. Derfor forventer folk også en sur, tvær tante, der ikke kan se noget positivt ved verden, siger hun.

KVINFO handler ikke om at kvinder skal styre verden eller et kæmpe had til mænd. Det handler om ligestilling og mangfoldighed — et samfund er bedst repræsenteret, når der er plads til alle, forklarer Fie:

— Jeg hader ikke mænd — jeg er tosset med dem! De gør livet sjovere, og stiller man mig et spørgsmål af interesse, lover jeg at svare høfligt, pænt og smilende. Vi behøver ikke alle sammen være enige.

 

#6: Jurastuderende med job på et advokatkontor

Ditte Luja Aaskov læser jura og har et studiejob på et lille advokatkontor. Ditte er flere gange blevet mødt med fordomme om, at hun er en kedelig snob, der kun er i faget for pengene.

Hendes erhverv bliver oftest taget med et “nåh, nåh”, fordi folk ikke aner, hvad de skal svare, eller fordi de ser det som verdens kedeligste arbejde.

— Jeg kan fornemme, at folk med det samme tænker, at jeg tager mig selv lidt for seriøst og nok har straffeloven liggende på mit natbord som aftenlæsning, fortæller Ditte.

Der er også fordomme om det at være jurastuderende — at de alle er nogle snobber fra velhavende familier, som bare gerne vil ud at tjene store penge. Jura bliver oftest forbundet med noget utrolig kedeligt og en lang udenadslære, hvor studerende ikke kan tænke selv, fortæller Ditte.

Sandheden er dog noget helt andet:

— Jurastudiet er utrolig interessant og meget bredt, og det er bestemt ikke udenadslære eller uselvstændigt, tværtimod. Mange jurastuderende ender i den offentlige forvaltning og er i faget og vores job af ren og skær interesse, siger Ditte.

 

#7: Socialrådgiver i et jobcenter

Adela Music arbejder i et jobcenter. Hun møder ikke fordomme om jobbet, når hun møder folk uden for arbejdstiden — der får får hun derimod et indtryk af, at folk tænker, at hendes arbejde hjælper andre mennesker.

Det er dog en helt anden sag, når Adela sidder bag skrivebordet og er i kontakt med borgerne. De har tendens til at ytre deres holdninger til hendes rolle som socialrådgiver, og det kan nogle gange ende i trusler:

— Jeg er senest som i sidste uge blevet bekendt med, at hver ottende rådgiver er blevet truet med bank eller andre former for vold. Jeg tænker, at det er et alt for alarmerende og klart billede af den rolle, vi sidder i, siger Adela.

— Der er oprettet hadegrupper, hvor borgere har mulighed for at ytre deres holdning om socialrådgivere, lovgivningen eller systemet generelt, fortæller Adela.

Det er en belastning for borgere hele tiden at skulle skifte rådgiver, og derfor ender det altid med, at den nye rådgiver skal lægge ører til frustrerende, negative og opgivende kommentarer fra borgere.

Socialrådgiverne følger den lovgivning, som Folketinget har besluttet, men det er socialrådgiverne, som er ansigtet udadtil, og derfor er det også dem, som bliver de “onde”.

— Jeg er ansat i jobcenteret for at hjælpe og rådgive mennesker, der har sociale problemer og hjælpe dem tættere mod arbejdsmarkedet. Vi er egentlig alle ofre, så kan vi i stedet ikke løfte opgaven sammen?, spørger hun retorisk.

 

 

Fordomme om diverse job kommer ifølge de syv kvinder ofte af folks uvidenhed og mediernes historier. De opfordrer til at lade være med at danne dig en holdning, før du har kendskab til virkeligheden.

 

 

Læs også:

Klumme: Min kæreste er muslim, og jeg er træt af folks fordomme