
Lækkersulten? Opskrift på donuts med chai og hvid chokolade
Ifølge Ditte Julie Jensen fra Den store bagedyst er donuts det nye sort inden for kager og bagværk, for de smager skønt og er virkelig inspirerende at pynte. Faktisk kan donuts enten være friturestegt eller bagt
De bagte donuts har ikke samme skorpe som de stegte, men smager mere hen i retning af en god, luftig bolle. Smagen af varme krydderier og chokolade i en bagt donut er helt eminent. Følg denne opskrift for lækre donuts med chai og hvid chokolade.

Ingredienser:
100 gram smør
1 god vaniljestang
130 gram lyst muscovadosukker
2 æg, størrelse m/l
170 gram hvedemel
1½ teske bagepulver
½ teske kardemomme
½ teske stødt ingefær
½ teske stødt kanel
1 knivspids muskatnød
80 milliliter sødmælkTil glasur:
180 gram god hvid chokolade
1 deciliter piskefløde
1 spiseske god honning
Lidt bronzestøv
Opskrift på donuts med chai og hvid chokolade
Sværhedsgrad: Let
Der bliver 12 styks lækre donuts af denne opskrift. Sørg for at have en donutbageform i aluminium.
Sådan gør du
Donutdej
- Smelt smørret i en gryde, og brun det godt af. Lad smørret køle ned.
- Flæk vaniljestangen på den lange led, og skrab nænsomt vaniljekornene ud. Mas dem sammen med lidt af sukkeret.
- Pisk vaniljesukker, sukker og æg til en let og luftig æggesnaps.
- Vend det smeltede og afkølede smør i.
- Bland hvedemel, bagepulver og krydde-rier, og sigt det ned i dejen.
- Tilsæt mælken, og rør forsigtigt sammen.
- Kom dejen i en pose, og klip et lille hul for enden.
- Spray formen med sprayfedt, og fordel halvdelen af dejen i formene op til kanten.
- Bag dem ved 190° varmluft i cirka 10 minutter. Gentag, til du har 12 donuts. Lad dem køle af på en bagerist.
Pynt:
Skovsyre eller anden fin pynt
Lidt bronzestøv
Chokoladekrymmel: Hak chokolade groft, blend i en minihakker. Fordel i to poser, tilsæt sølvstøv til den ene og hindbærstøv til den anden. Ryst.
Hvid chokoladeglasur
- Hak chokoladen fint, og kom den op i en skål.
- Varm fløde og honning op til lige under kogepunktet. Hæld fløden over chokoladen, og rør det forsigtigt sammen.
- Dyp de afkølede donuts i chokoladeglasuren, så halvdelen af dem er dækket med glasur.
- Resten af chokoladeglasuren røres sammen med lidt bronzestøv. Fyld det op i et kornet eller en sprøjtepose, og klip et lille hul.
- Dekorer donuts med bronzeglasuren, som du ønsker.
- Pynt med lidt chokoladekrymmel, som er farvet bronzefarvet, og rød skovsyre.
Der er mange flere lækre opskrifter i bogen:
Læs også: