Læs også:

Close
road rage, vejvrede, vrede, trafik, trafikanter, travl, fodgænger, cyklist, bilist, skældud, konflikt, fuckfinger, vrede, sur, forskrækket, opførsel

NEWS: Flere er vrede på deres medtrafikanter på de danske veje

Nyheder  | 

Flere er vrede på deres medtrafikanter på de danske veje · Mugabe vil ikke træde tilbage som Zimbabwes præsident · Alternativet ville have billeder af medlemmers penisser · 27 centimer lang parasit fundet i mave på Nordkoreansk afhopper · Black Friday er en festdag for svindlere · Massemorderen Charles Manson er død · Weinstein havde liste og overvågede dem han krænkede · Dagens billede

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Flere er vrede på deres medtrafikanter på de danske veje

Mere end hver tredje dansker har været udsat for skæld ud, vold eller lignende af medtrafikanter. Det står værst til i de danske storbyer. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Trafik og Rådet for Sikker Trafik. Her fandt man, at 35 procent af danskerne har været udsat for vejvrede i trafikken i løbet af det seneste år. Det skriver Berlingske.

Det er en stigning siden 2008, hvor Kriminalpræventive Råd slog fast, at 24 procent af trafikanterne havde været udsat for vrede i trafikken.

Værst står det til i hovedstadsområdet, hvor 41 procent har oplevet enten selv at blive skældt ud, truet eller slået i trafikken eller at ens køretøj er blevet udsat for vold. Årsagen til, hvorfor folk er vredere i storbyerne, kan seniorforsker på DTU Transport Mette Møller ikke se ud af den nye undersøgelse.

– Men ud fra de undersøgelser, vi ellers kender til, er det nærliggende, at det hænger sammen med en øget trængsel i trafikken i byerne. Vi ved fra internationale undersøgelser, at noget af det, der øger vejvreden, er hvis andre trafikanter kommer for tæt på, siger hun og understreger, at det er noget, de gerne vil undersøge nærmere.

Vreden er ikke kun ubehagelig at være udsat for, den kan også øge risikoen for uheld. Canadiske undersøgelser har vist, at moderat vrede reaktioner som skældud eller en fuckfinger, kan øge risikoen for trafikuheld med 40 procent, mens ekstrem vejvrede som vold kan øge risikoen med 70 procent.

Halvdelen af dem, der har skældt ud siger, at vreden startede med en forskrækkelse over en anden trafikants adfærd. Omvendt svarer knap to ud af tre, at andres vejvrede skyldes, at folk ikke kan styre deres vrede. Der er altså en forskel på, hvordan man opfatter sin egen og andres vejvrede.

road rage, vejvrede, vrede, trafik, trafikanter, travl, fodgænger, cyklist, bilist, skældud, konflikt, fuckfinger, vrede, sur, forskrækket, opførsel
Flere er vrede på deres medtrafikanter på de danske veje. (Foto: All Over)

Mugabe vil ikke træde tilbage som Zimbabwes præsident

Onsdag i sidste uge blev Robert Mugabe, præsident i Zimbabwe, sat i husarrest af militæret, fordi de ville forhindre, at den 93-årige præsident gav landets ledende post videre til sin kone, den 52-årige Grace Mugabe. I weekenden var det forventet, at Robert Mugabe ville træde tilbage som præsident i en tale til folket, men sådan gik det ikke helt. Det skriver DR.

I den godt 20 minutter lange tale, hvor den aldrende præsident var flankeret af repræsentanter fra landets militær, fortalte han blandt andet, at han vil stå i spidsen for regeringspartiets kongres i december. Regeringspartiet Zanu-PF fyrede ellers Robert Mugabe som partiets leder tidligere samme dag, og indsatte i stedet den tidligere vicepræsident, Emmerson Mnangagwa, som partiformand og præsidentkandidat.

Robert Mugabe har siddet som Zimbabwes præsident i 37 år.

Læs mere: Militærkup: Zimbabwes præsident sat i husarrest

robert mugabe, grace mugabe, kup, militærkup, militær, præsident, vicepræsident, præsidentembede, afrika, korrupt, korruption, husarrest
Militærkup: Zimbabwes præsident Robert Mugabe er sat i husarrest. (Foto: /ritzau/)

Alternativet ville have billeder af medlemmers penisser

I forbindelse med 100 års-fejringen af Alternativets stamværtshus, Centralhjørnet, ville partiet give baren “en lille fiffig collage” af mandlige kønsorganer, og det var partiets medlemmer, der skulle agere modeller. Derfor blev ansatte i Alternativet opfordret af en chef til at sende fotografier af deres “pik i slap tilstand”.

Det fremgår ifølge Jyllands-Posten af en intern mail, som partiets pressechef, Magnus Haslebo, sendte til medarbejderne og folketingsgruppen. Der var dog ikke særlig mange, der støttede op om ideen, og få timer senere blev collagen droppet. Magnus Haslebo, skriver i en sms:

– En kreativ kultur kræver, at der er plads til vilde idéer, og dette er langtfra den vildeste udklækket i Alternativet. JP vil få travlt, hvis der skal skrives om alle dem, der ikke blev til noget, så go, go, go.

En anden sag har sat gang i en intern undersøgelse af arbejdsforholdene i partiet, efter en ældre ansat krænkede et yngre medlem og blev fyret men siden genansat på et internationalt projekt.

politik, indland, alternativet, parti, medlemmer, partimedlemmer, fjerdestørst,
Alternativets ledelse kritiseres, efter Uffe Elbæk foreslog, at partiets medlemmer skulle sende billeder af deres penisser til en collage. (Foto: Polfoto)

27 centimer lang parasit fundet i mave på Nordkoreansk afhopper

I sidste uge stak en ung Nordkoreansk soldat af fra styret. Under sin flugt blev han ramt af flere skud i balderne, ryggen, knæene, armhulen, og skuldrene, men nåede alligevel over grænsen og videre til Sydkorea, hvor han blev fløjet til et hospital for at blive behandlet.

Det var dog ikke skudsårene, der kom bag på kirurgen, der opererede den unge soldat, i stedet var det mængden af parasitter i soldatens krop, der overraskede. Lægerne fandt blandt andet en 27 centimer lang parasit og et dusin andre parasitter i soldatens mave.

– I løb af mine over 20 år som kirurg har jeg kun set den slags i en lærebog, udtalte kirurgen Lee Cook-jong ifølge The Guardian.

Soldaten er ikke den første nordkoreaner med parasitproblemer og der peges på landets manglende adgang til en alsidig kost, hygiejne samt ordentlige gødningsprodukter, som årsag til det høje niveau af parasitter i befolkningen.

Lær mere om Nordkorea her: Hvad sker der for Nordkorea og missilerne?

nordkorea, afhopper, lee cook-jong, soldat, fejlernæring, parasitter, orme, parasit, syg, kost, sundhed, gødning, menneskeafføring, hygiejne, afhopper, diktatur, kim jong-un, handel,
Kirurgen Lee Cook-jong siger, at han aldrig har set noget lignende, som det han har fundet i maven på en nordkoreansk afhopper. (Foto: /ritzau/)

Black Friday er en festdag for svindlere

På fredag den 24. november løber dette års Black Friday af stablen, og det ser ud til, at danskerne kommer til at sætte rekord i, hvor mange varer de kan hive ned af de digitale hylder i butikkernes webshops. Det er dog ikke kun godhjertede sælgere, der sætter deres ting til salg, en del svindlere udnytter nemlig også forbrugsfesten. Det skriver Ritzau.

Det fortæller bankernes interesseorganisation Finans Danmark og e-mærket, den danske certificeringsordning for webshops til Berlingske Business.

– De sidste par år har Black Friday vist sig at være nogle af de største nethandelsdage på hele året, og den udvikling følger de it-kriminelle, siger Toke Mølgaard, kommunikationschef hos e-mærket.

Det er særligt kinesiske svindlere, der tager fusen på danske shoppere, og ifølge Toke Mølgaard kan man gøre flere ting:

  • Tjekke “Om os”-afsnittet på den pågældende hjemmeside for grammatiske fejl, dårligt dansk og blandinger af dansk og engelsk.
  • Sker der er en fejl ved din transaktion så tag kontakt til den pågældende butik.
  • Kan butikken ikke kontaktes, skal du tage kontakt til din bank, som kan hjælpe med at spærre dit kort og lave en indsigelse.

Læs mere: Black Friday-guide: Sådan får du mest ud af din shopping

Black Friday er populært hos danskerne. Især på nettet går vi shop-amok. (Foto: All Over)

Massemorderen Charles Manson er død efter 40 år bag tremmer

Den tidligere kultleder og amerikanske massemorder Charles Manson, der fik ni livstidsdomme for drabet på skuespilleren Sharon Tate og seks andre mennesker i 1969, er død 83 år gammel. Det oplyser amerikanske myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Manson var leder af en dødskult, der i 1969 begik en række drab i flere eksklusive boligområder i Los Angeles. Planen var angiveligt at skyde skylden på den sorte befolkning og på den måde begynde en racekrig. Blandt ofrene for den såkaldte Manson-familie var filminstruktøren Roman Polanskis højgravide kone, Sharon Tate.

Derudover dræbte kultmedlemmerne Leno og Rosemary LaBianco med 169 knivstik og syv skudsår, samt Abigail Folger, Wojciech Frykowski, Jay Sebring og Donald Shea.

Først blev Manson og kultmedlemmerne idømt dødsstraf, men det blev senere ændret til ni gange livstid. 12 gange har Manson søgt om prøveløsladelse, men er blevet afvist hver gang. Gennem sine 40 år i fængsel, har han overtrådt reglerne mere end 100 gange, blandt andet ved at true personale, begå overfald og være i besiddelse af et våben.

manson, charles manson, kult, polanski, drab, mord, usa, gænfsel, livstid, forbryder, rkimi,
Massemorderen og kultlederen Charles Manson er død i fængsel, 83 år gammel. (Foto: /ritzau/)

Weinstein havde hemmelig liste og overvågede 91 personer, der kunne afsløre krænkelser

Nye oplysninger viser, at Hollywood-produceren Harvey Weinstein, der af flere er anklaget for seksuel chikane af forskellig art, havde en liste med 91 producenter, skuespillere og manuskriptforfattere, der kunne afsløre hans krænkende adfærd til offentligheden. Det skriver The Guardian.

Weinstein stoppede dog ikke med listen, men hyrede også folk til at undersøge og afdække risikoen for, om personerne på listen ville gå til offentligheden med deres anklager. Over 50 af navnene var blevet fremhævet med rød farve, der indikerede, at de udgjorde den største risiko.

Det samme antal kvinder har nu stillet sig frem med anklager om voldtægt, sexchikane og upassende opførsel rettet mod Harvey Weinstein. Weinstein er lige nu under politiefterforskning i Storbritannien og USA efter anklagerne.

Se mere: Flere kvinder står frem med sexchikane-anklager mod Hollywoodboss

sexchikane, chikane, sex, kvinder, skuespillerinder, hollywood, harry weinstein, anklager, forlig, magtmisbrug, sexsag, fyret,
Flere kvinder anklager Hollywoodbossen Harry Weinstein for sexchikane. (Foto: /ritzau/)

Dagens billede

præst, russisk, rusland, religion, tel aviv, israel, badetøj, bikini, kvinde, badestrand, strand
En russisk præst venter på hans rejsegruppe på stranden i Tel Aviv. (Foto: /ritau/)

· Mere fra samme kategori ·