Læs også:

Close
nyheder, vestegnen, københavns vestegn, brøndby, brøndby station, skud, skuddræbt, dræbt, skudt, 21 år, 21-årig, mand, glostrup hospital, krimi, politi,

NEWS: 21-årig mand dræbt af skud på Københavns Vestegn

Nyheder  | 

21-årig mand dræbt af skud på Københavns Vestegn · Pladsmangel på skoler: Politikere foreslår udendørs undervisning · Politiet har fået 45 henvendelser efter nyt om Emilie Meng · Flere partier positive over for forslag om billigere tandlægebesøg · Amerikansk våbenlobby foreslår strengere regler

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

21-årig mand dræbt af skud på Københavns Vestegn

Torsdag aften omkring klokken 21 blev en 21-årig mand skudt og dræbt et sted i nærheden af Brøndby Station på Københavns Vestegn. Det skriver Ritzau.

Københavns Vestegns Politi modtog klokken 21.04 en anmeldelse om, at manden var blevet bragt til Glostrup Hospital med skudsår i overkroppen. Han afgik kort efter ved døden.

Politiet søger vidner, der omkring klokken 21 har bemærket noget mistænkeligt, som kunne være relevant i sagen. Ring på 114, hvis du har oplysninger.

Politiet har ikke oplyst, om episoden har nogen forbindelse til bandekonflikten i København.

vestegnen, københavns vestegn, brøndby, brøndby station, skud, skuddræbt, dræbt, skudt, 21 år, 21-årig, mand, glostrup hospital, krimi, politi,
21-årig mand dræbt af skud på Københavns Vestegn. (Foto: /ritzau/)

Pladsmangel på skoler: Politikere foreslår udendørs undervisning

Der er flere elever, end der er plads i skolerne i København. Som løsning på problemet har politkerne foreslået, at lærerne underviser eleverne ude i det fri – året rundt. Det skriver Berlingske.

Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har besluttet, at teste det, de kalder Udeskoler, på Nørrebro Park Skolen og Blågård Skole det næste halve år. Det betyder, at de to skoler skal optage flere elever, end der er klasselokaler til. Eleverne skal så på skift modtage undervisning udendørs – også selvom det regner og sner – året rundt, medmindre læreren planlægger en klassetur.

– Usselt. Der ligger ikke nogen pædagogiske principper bag det her, og der er ingen højere læringstanke med at rykke ud. Det er ren og skær nød, fordi der ikke er tag over hovedet til klasserne. Det gør mig nervøs, og jeg synes ikke, at vi kan være det bekendt, siger de Konservatives spidskandidat i København, Jakob Næsager.

Hvis ordningen vedtages, skal den indfases langsomt og være klar i 2021. Når ordningen er fuldt indfaset vil fem klasser per dag skulle være i udeskole i rotation. Det svarer til omkring 250 elever.

blågård skole, nørrebro park skole, elever, skole, pladsmangel, københavn, nørrebro, københavnske skoler, udeskole, undervisning, udendørs, uden for, året rundt, uddannelse, politik, forslag
Blågård Skole på Nørrebro skal teste et forslaget Udeskole, hvor man vil undervise elever udenfor året rundt. (foto: /ritzau/)

Politiet har fået 45 henvendelser efter nyt om Emilie Meng

Onsdag fortalte politiet, at en kvinde havde henvendt sig med nyt i sagen om Emilie Meng. Politiet efterspurgte flere vidner og har på et døgn fået mindst 45 henvendelser i sagen om den dræbte Emilie Meng. Politiet er meget glade for de mange henvendelser og forventer at få flere i de kommende dage. Det skriver TV 2.

E nyt kvindeligt vidne har muligvis set noget, der kan knyttes til Emilie Mengs forsvinden den 10. juli 2016. Vidnet kan også have set gerningsmanden, der kidnappede og dræbte den blot 17-årige pige.

– Nu er vi gået i gang med at kigge på henvendelserne for at validere dem, i forhold til om det er oplysninger, vi har i forvejen, eller om det er nogle, der kan bringe os videre i efterforskningen, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn.

Kvinden henvendte sig, efter at politiet i juni i år offentliggjorde billeder af en lys, formentlig hvid bil af modellen Hyundai i30. Bilen kan knyttes til stationen i Korsør på det tidspunkt, hvor Emilie Meng forsvandt.

Læs mere om kvindens vidnefortælling her: Nye oplysninger om Emilie Meng: Politiet efterlyser flere vidner til bestemt hændelse

emilie meng, drab, krimi, efterforskning, politi, korsør, vestsjælland, kidnappet, forsvundet, drab, mord,
Emilie Mengs morder er endnu ikke fundet, men nu har politiet nye spor i sagen. (Foto: BB)

Flere partier positive over for forslag om billigere tandlægebesøg

Det er ikke nogen hemmelighed, at en tur hos tandlægen kan gøre lige så ondt på pengepungen, som på bisserne. Det skyldes, at priserne på basisydelser er lagt fast i en overenskomst mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner. Derfor er det som sådan ikke muligt for den enkelte tandlæge at tilbyde gratis eftersyn eller rabat på pakkeløsninger.

Det mener Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at der skal gøres noget ved, og foreslår at landets tandlæger fremover skal have mulighed for at billigere eller gratis behandlinger. Det skriver TV2.

– Der er ingen tvivl om, at der på det her område er behov for konkurrence, for vi kan se, at man generelt betaler meget for at gå til tandlæge i Danmark. Men det må ikke ske på bekostning af kvaliteten, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der understreger, at hun ikke vil blande sig i overenskomstforhandlinger mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner.

Tandlægeforeningen og Danske Regioner er i øjeblikket i gang med overenskomstforhandlinger, og foreningen er ikke begejstret for styrelsens forslag.

– Hvis man valgte at have en meget lav pris på en undersøgelsesydelse, kunne man måske forestille sig, at den manglende omsætning skal hentes ind på andre områder. Det ser man ofte ved lavprisselskaber inden for luftfarten, siger formand for Tandlægeforeningens klinikejerudvalg, Torben Schønwaldt, der mener, at de faste takster giver tryghed til patienterne.

tandlægeforeningen, konkurrence- og forbrugerstyrelsen, priser, økonomi, penge, tandlægeregning, tandlæge, tænder, tandpleje, behandling, regionerne, overenskomst, basispriser, rabatter, gratis behandling, sundhed,
Politikere støtter op om forslag om billigere tandlæger, men Tandlægeforeningen er knap så begejstret. (Foto: /ritzau/)

Amerikansk våbenlobby foreslår strengere regler

I en meget opsigtsvækkende udtalelse har den amerikanske våbenorganisation NRA sagt, at den nu går ind for en stramning af lovgivningen for semi-automatiske våben. Organisationen har tidligere afvist, at en regulering af loven vil ændre de mange sager, der er om drab og masseskyderier i USA. Det skriver DR.

Udmeldingen kommer i kølvandet på den amerikanske våbendebat, der er blusset op, efter den 64-årige Stephen Paddock skød flere hundrede mennesker og dræbte 59 i Las Vegas. Han blev fundet død på sit hotelværelse, som han havde skudt fra, omgivet af 23 skydevåben.

Politiet fandt også tolv såkaldte bump fire stocks eller bare bump stocks, der kan monteres en semi-automatisk riffel. Når ekstraudstyret sættes på en semiautomatisk riffel virker den som et fuldautomatisk våben. Det betyder, at der kan affyres adskillige kugler i træk. Det er netop bump stocks, som NRA vil have myndighederne til at undersøge, om de er i strid med våbenlovgivningen.

Læs også: Videoovervågning fra masseskyderi viser gerningsmand på hotelværelse

Læs også: Adskillige døde og sårede i masseskyderi i Las Vegas

Se også: Las Vegas-angreb sætter gang i våbendebatten igen

las vegas, mandalay bay, the strip, usa, skyderi, masseskyderi, hotel, drab, dræbte, sårede, politifolk, sherif, lokal, gerningsmand, død, stephen paddock, mistænkt,
Den amerikanske våbenlobby NRA foreslår en stramning af loven efter Las Vegas-massakre. (Foto: /ritzau/)

Dagens billede

baseball, usa, amerika, sport, kamp, champagne, sejr, vundet, fejrer
En baseballspiller hælder champagne ud over sig selv, efter hans hold vinder en kamp. (Foto: /ritzau/)

· Mere fra samme kategori ·