
Sugar Bear Hair godkendt til salg i Danmark – bamserne er tilbage i handlen
De blå vingummibamser med hårvitaminer, Sugar Bear Hair, er godkendt og tilbage på det danske marked
Sugar Bear Hair nåede at blive meget populære, før de pludselig forsvandt fra deres danske sælgere. Årsagen var indholdet af biotin, som ikke var godkendt til at blive solgt i Danmark.
Nu er de blå hårvitaminer, der er formet som små vingummibamser, imidlertid vendt stærkt tilbage til de mange danske købere, der drømmer om at få længere, sundere og stærkere hår.
Den danske godkendelse og ændring i lovgivningen omkring mængden af biotin er nemlig endelig faldet på plads, så nu er det altså igen muligt at købe og sælge Sugar Bear Hair i Danmark.
Helt præcist har Fødevarestyrelsen ændret i loven for, hvor stor mængde biotin et produkt må indeholde, så nu er Sugar Bear Hair tilbage på hylderne hos saloner landet over.

Hvad er biotin?
Biotin er en type B-vitamin, som kroppen bruger som hjælpeenzym til at omsætte fedt og kulhydrater. Nogle steder omtales det også som H-vitamin. Biotin omtales også som afgørende for dit hår, din hud og dine negles sundhed.
Nogle undersøgelser peger på, at biotin får hår til at gro. Det er derfor, at produkter som Sugar Bear Hair indeholder biotin i en stor mængde.
Læs to studier om hår og biotin her og her.
Test af Sugar Bear Hair
Vi var på MY DAILY SPACE i gang med at teste vitaminerne for at finde ud af, om de små, blå vingummibamser rent faktisk forbedrer håret.
Du kan læse vores foreløbige konklusion i artiklen her:
Vi tester SugarBear: Lækre vingummibamser, der plejer dit hår

Har du prøvet Sugar Bear Hair, og virker hårvitaminerne for dig? Så hører vi gerne fra dig!
Kilder: Healthline, Salon InSite