Læs også:

Close
blindspot, riverdale, glow, mr selfridges, black mirror, serier, efterår, 2017, hbo nordic, viaplay, netflix, insecure, the deuce, gypsy, ozark, legion, serie, tv, stream, streaming, stranger things, narcos, curb your enthusiasm, taboo, hell on wheels, the handmaidens tale, transparent, mr robot,

Streamingguide: Disse serier skal du se i efteråret

Kultur  | 

Efterår betyder korte og blæsende dage og lange og mørke aftener med tæppe, varm kakao og en masse gode serier. Vi har fundet nogle af de helt nye, fortsættelserne og dem, du skal give en chance dette efterår

Serier har i den grad bevæget sig fra bunden af skærmen til creme de la creme af underholdning.

Nogle er nye, nogle fortsætter deres historier med nye sæsoner, og andre er gamle, men måske først nogen, du opdager nu. En ting er sikker: Nogle serier er bedre end andre – så her får du de serier, det er værd at bruge din tid på.

blindspot, riverdale, glow, mr selfridges, black mirror, serier, efterår, 2017, hbo nordic, viaplay, netflix, insecure, the deuce, gypsy, ozark, legion, serie, tv, stream, streaming, stranger things, narcos, curb your enthusiasm, taboo, hell on wheels, the handmaidens tale, transparent, mr robot,
Efterår betyder varme tæpper, kakao og SERIER! (Foto: HBO og All Over)

Nye serier

I disse år bliver der spyttet nye serier ud. Her er nogle af de mest ventede og anmelderroste.

serier, efterår, 2017, hbo nordic, viaplay, netflix, insecure, the deuce, gypsy, ozark, legion, serie, tv, stream, streaming
Efteråret byder på en masse gode, nye serier. (Foto: HBO og All Over)

Ozark – Netflix

Ozark handler om Marty Byrde, der ud af det blå flytter sin familie fra Chicago til Missouri Ozark. Det viser sig, at han hvidvasker penge for et mexikansk narkokartel, og at der er en hvidvaskning, der er gået galt. Nu bliver Byrde nødt til at finde en måde at betale nakobaronen tilbage på.

Gypsy – Netflix

Naomi Watts spiller psykoterapeuten Jean Holloway, der er meget engageret i sine patienters liv og problemer. Holloway har et alterego – Diane – som Jean bruger til at udleve sine inderste lyster og den personlighed, hun har dybest inde.

Diane er også det alterego, Jean Holloway bruger til at opsøge de mennesker, som hendes patienter taler om i deres terapisessioner.

Læs vores anmeldelse: Naomi Watts er sexet og måske syg psykoterapeut i “Gypsy” på Netflix

 Legion – Viaplay

Hvis du kan lide X-Men-universet, vil denne serie være noget for dig. Legion er Charles Xaviers søn. Han er en utrolig stærk mutant, og så er han skizofren. Legion har mange hundrede forskellige personligheder, der alle kæmper om at få kontrollen over hans sind. De kampe foregår i hans hoved, men påvirker den fysiske verden omkring ham.

Blind Spot – Viaplay

En ukendt kvinde med hukommelsestab og kroppen dækket af nye tatoveringer efterlades i en taske på Times Square som en gave til FBI. Se den!

Læs: Anmeldelse af Blindspot: 23 afsnits ren guf til krimijunkierne

Riverdale – Netflix

Riverdale er ren Teen Noir. Serien handler om byen Riverdale, der ligger i de tågefyldte skove på den amerikanske vestkyst. Alt virker idyllisk, indtil byens smukke dreng slås ihjel.

Serien har fået rigtig flotte anmeldelser og er en kombination af tegneseriefiguren Archie fra Archie Comics og kultserien Twin Peaks, som den er voldsomt inspireret af.

Glow – Netflix

Damerne bag Orange Is The New Black har skrevet en ny serie: GLOW. GLOW er forkortelsen for Gorgeous Ladies of Wrestling og fortæller den rigtige historie om wrestlingprogrammet med kvinder, der prydede tv-skærmene i 1985. I ægte firserstil fuldkomment med træningssekvenser, lycra og wrestlingmania fortæller GLOW en historie om kvinder, der ikke passer ind, men er fuld af power.

The Deuce – HBO

Maggie Gyllenhaal spiller den prostituerede Candy og James Franco spiller rollerne som tvillingerne Vincent og Frankie Martino i serien The Deuce, der handler om legaliseringen og efterfølgende udvikling af pornoindustrien i New York fra 1970’erne og frem til midten af 1980’erne, hvor HIV og en bølge af kokainmisbrug udfordrer pornoindustrien.

https://www.youtube.com/watch?v=J7YMlL8x8GE

Insecure – HBO

Issa Rae er trådt fra YouTube til tv med serien Insecure, som hun selv har skabt, skrevet og spiller hovedrollen i. Komedieserien følger de to veninder Issa og Molly og de udfordringer, de møder, når de prøver at leve i en hektisk verden som to sorte kvinder, der afviger fra alle stereotyper.

Fortsættelser

Serierne, der allerede har et godt tag i vores hjerter og har efterladt os på kanten af vores stole, lader os endelig dukke dybere ned i de historier, de fortæller.

serier, efterår, 2017, hbo nordic, viaplay, netflix, insecure, the deuce, gypsy, ozark, legion, serie, tv, stream, streaming, stranger things, narcos, curb your enthusiasm
Højtelskede serier vender tilbage i efteråret. (Foto: HBO og All Over)

Narcos – Netflix

Tredje sæson af Narcos starter lige der, hvor anden sæson slutter. Der er stor udskiftning i castet, og i denne sæson træder Narcos væk fra Pablo Escobar og fokuserer i stedet på de mange andre karteller, der sloges om Columbias narkoproduktion.

Stranger Things – Netflix 

Anden sæson af den meget populære sci-fi 80’er-serie Stranger Things er tilbage, og Eleven, børnene, Winona Ryder og alle de andre er tilbage for at løse mysteriet om det mystiske væsen Gormagon.

Læs også: Millie Bobby Brown – Hollywoods nye stjerneskud og stilikon

Curb Your Enthusiasm – HBO

Curb Your Enthusiasm er endelig tilbage med sin 9. sæson efter seks års pause. Aner du ikke, hvad Curb Your Enthusiasm er for en serie? Klovn er voldsomt inspireret af den amerikanske serie, så hvis du kan lide Frank Hvam på slap line, vil du elske Curb Your Enthusiasm.

Wildcards

Serier, der er værd at kigge på.

blindspot, riverdale, glow, mr selfridges, black mirror, serier, efterår, 2017, hbo nordic, viaplay, netflix, insecure, the deuce, gypsy, ozark, legion, serie, tv, stream, streaming, stranger things, narcos, curb your enthusiasm, taboo, hell on wheels, the handmaidens tale, transparent, mr robot,
Der er mange serier, der gemmes lidt væk i mængden. Her er nogle, der er værd at give et kig. (Foto: HBO og All Over)

Taboo – HBO

Taboo foregår i 1814 og følger Tom Hardy i rollen som James Keziah Delaney, der efter mange år i Afrika vender tilbage til London for at arve resterne af sin fars handelsimperium og genopbygge sin tilværelse. Det viser sig dog at være overordentligt svært, og Delaney må færdes gennem sammensværgelser, mord og forræderi, hvor han opdager et mørkt og sprængfarligt familiemysterium.

Mr. Selfridges – Netflix

Epokeserien Mr. Selfridge foregår i begyndelsen af 1900-tallet og handler om amerikaneren Harry Selfridge, der åbnede stormagasinet Selfridges i hjertet af London og ændrede måden, englænderne brugte deres penge på.

Serien handler også om samtiden, hvor kvinders rettigheder, seksualitet og krige fortælles gennem seriens andre karakterer.

Penny Dreadful – Netflix, Viaplay og HBO

I Penny Dreadful vikles nogle af film- og litteraturhistoriens mest uhyggelige og skrækindjagende figurer og monstre sammen til en psykologisk thriller, der vil få det til at løbe koldt ned ad ryggen på dig, selv om du sidder og varmer dig under dynen.

Josh Hartnett og Eva Green spiller hovedrollerne i den hårrejsende serie.

Black Mirror – Netflix

Black Mirror er en britisk sci-fi-serie, der giver et ganske mørkt og satirisk syn på den moderne teknologi, vi omgiver os med i dag.

Hvert afsnit er en lille historie i sig selv, med forskellige cast, geografisk placering, forskellige virkelighed, og foregår enten i en alternativ nutid eller nær fremtid. Alle afsnit cirkler dog på en eller anden måde omkring måden, vi lever på i dag.

Læs også: Disse internationale serier og film har danske skuespillere på rollelisterne

The Handmaid’s Tale – HBO

Denne dystopiske serie handler om det totalitære samfund Gilead, som førhen var en del af USA. Et fundamentalistisk regime har magten, hvor miljøkatastrofer og hurtigt faldende fødselstal skaber problemer. Kvinder behandles som statens ejendom.

I dette samfund bor Offred med ét mål: at overleve og finde sin datter.

Hell on Wheels – HBO

I 1865 tager Cullen Bohanon ud til jernebanebyggeriet, der skal samle USA, der er delt efter borgerkrig. Han får et job på jernbanen, og så tager tingene fart derfra. En westernserie, der er bygget på rigtige historiske begivenheder, og som vil fortrylle dig.

Se også: Vikings, Westworld og Sherlock: Danske skuespillere er populære som aldrig før

https://www.youtube.com/watch?v=zN2y6l51Sqo

Mr. Robot – Viaplay

Mr. Robot handler om den unge og begavede computerprogrammør Elliot, der er en mester i computerhacking. Elliot har samtidig en voldsom antisocial forstyrrelse, der kun gør det muligt for ham at skabe kontakt til andre mennesker ved at hacke sig ind i deres liv.

Transparent – Viaplay

Transparent er et amerikansk komediedrama, som handler om en Los Angeles-familie, hvor faren Mort erkender at være transkvinde.

· Mere fra samme kategori ·