Læs også:

Close
koreakrigen, nordkorea, sydkorea, japan, usa, amerika, kim jung-un, kim jung-il, kim il sung, donald trump, politik, diplomati, missiler, missiltest, testaffyring, atomprogram, atomvåben, konflik, sanktioner, diplomati, propaganda, japan, fn, ballistiske missiler, krig, dødsald, døde, sårede, sovjetunionen, 2. verdenskrig, cubakrisen, berlin, 38th parallel

NEWS: Nordkorea affyrer uidentificeret missil over japansk ø

Nyheder  | 

Nordkorea affyrer uidentificeret missil over japansk ø · Professor: Der findes ikke livsstilssygdomme · Nye oplysninger om Peter Madsens færden i ubåden · Arkitekter vil bygge ny ø i København · Gigantisk fedtklump stopper Londons kloak

Vi har samlet dagens væsentligste, sjove og skæve nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Nordkorea affyrer uidentificeret missil over japansk ø

Fredag har Nordkorea affyret et ballistisk missil hen over den japanske ø Hokkaido. Det rapporterer japanske medier ifølge Ritzau.

Det sker dagen efter, at landet truede med at “synke Japan” og reducere USA til “aske og mørke”.

Talsmanden for Japans regering Yoshihide Suga, siger, at landet vil tage alle forholdsregler for at beskytte befolkningen i samarbejde med Sydkorea og USA. De to landes militær er i øjeblikket i færd med at analysere omstændighederne omkring affyringen.

Få overblik over konflikten med Nordkorea her: Hvad sker der for Nordkorea og missilerne?

koreakrigen, nordkorea, sydkorea, japan, usa, amerika, kim jung-un, kim jung-il, kim il sung, donald trump, politik, diplomati, missiler, missiltest, testaffyring, atomprogram, atomvåben, konflik, sanktioner, diplomati, propaganda, japan, fn, ballistiske missiler, krig, dødsald, døde, sårede, sovjetunionen, 2. verdenskrig, cubakrisen, berlin, 38th parallel
Nordkorea har affyret et missil over Japan. (Foto: /ritzau/)

 

Professor: Der findes ikke livsstilssygdomme

Du kender det måske fra dig selv. Får kollegaen diabetes, tænker du, at det er hendes egen skyld med alt det fede mad hun spiser. Får naboen kræft, sender du en tanke til de ti smøger om dagen de ryger. Men så simple er tingene ikke. Det mener, professor i sundhedspolitiske analyser ved Københavns Universitet, Signild Vallgårda.

Ifølge hende er livsstilssygdomme ikke altid er resultat af for meget mad og for lidt motion. Begrebet giver en forkert forståelse af, at syge personer selv er skyld i sygdommene, og derfor bør det afskaffes. Hun bliver bakket op af overlæge. Det skriver Berlingske.

– Mange tror, at sygdommene er kommet som følge af vores forbedrede velfærd. Men de har altid været her. Og det er ikke altid livsstilen, der har betydning for de her sygdomme. Der er mange andre årsager, der spiller ind. Det bliver for let at mene, at det er folks eget ansvar, at de er syge. Man kan sagtens få lungekræft uden at ryge og sukkersyge uden at være tyk, lyder det fra professoren.

signild vallgårda, livsstilssygdomme, sygdom, livsstil, gener, overvægt, fordomme, misforståelse, ord
Signild Vallgårda giver ikke meget for ordet livsstilssygdomme. (Foto: /ritzau/)

Nye oplysninger om Peter Madsens færden i ubåden

Det er nu muligt for politiet at fastslå, at ubåden på intet tidspunkt har været i land efter den stævnede ud. Politiet har kortlagt fartøjets eksakte rute, og vil ikke offentliggøre den.

Politiet vil dog godt fortælle til Ekstra Bladet, at der er sket endnu et dyk, som Peter Madsens ubåd har foretaget på den sidste tur, inden den sank natten til 11. august. Det fortæller drabschef hos Københavns Politi Jens Møller.

– Den har været neddykket i den nordlige del af Øresund, da turen starter, og så har den været neddykket en gang mere i Køge Bugt, som Peter Madsen selv har forklaret. Ubåden er sejlet fra det sydlige Øresund op omkring Middelgrund og Flakfortet, hvor vi alle sammen ved, at den er dykket. Og så er den sejlet ned gennem Øresund og ind i Køge Bugt, og den har på intet tidspunkt været i land eller nær land, siger han.

lig, torso, efterforskning, efterlysning, journalist, opfinder, danmark, indland, uc3 nautilus, ubåd, vand, københavns havn, amager, kim wall, peter madsen, nautilus, drab, mord, krimi, københavns politi, kvindetorso, kvindelig, død, kvinde, mand, interview, reportage, københavns politi, efterlysning, sm, sm-miljø, sex, forklaring, byretten, københavns byret, retsmøde, anklager, forsvarer
Ubåds-Madsen forklarer sig i retten – fastholder uheldsforklaring, afviser seksuel handling. (Foto: /ritzau/)

 

Arkitekter vil bygge ny ø i København

Arkitektfirmaet Urban Power har af eget ønske designet et forslag, der skal hjælpe København med nogle af sine pladsproblemer. Resultatet er Nordhaleøen – en 550.000 kvadratmeter stor kunstig ø mellem Nordhavn og Refshaleøen, der ifølge Urban Power er den sidste brik i et sammenhængende København. Det skriver Berlingske.

– Nordhaleøen vil betyde, at vi går fra at have en by, hvor man kan bevæge sig igennem brokvartererne og Indre By og ud i havneområderne, som altid er blindgyder, til at have en by, der lige pludselig er bundet sammen i en cirkulær bevægelse, hvor man kan bevæge sig fra Nordhavn og ud på Nordhaleøen og ned til Refshaleøen og videre ud på Amager, siger Rune Veile, partner i Urban Power.

Ifølge Urban Power til Nordhaleøen gøre havnetunnelen overfløddig, den kan bruges som base for stormflodsbarrierer, og så skal den også svare på kommunens efterspørgsel på boliger.

 

Gigantisk fedtklump stopper Londons kloak

En gigantisk klump af fedt har sat en prop i Londons kloaksystem. Klumpen består af skrald, madolie, hygiejneprodukter, vådservietter og præventionsmidler. Den er intet mindre end 250 meter lang og vejer 130 tons. Det svarer til 19 elefanter.

Bliver klumpen siddende, kan den forårsage, at kloaksystemet går over sine breder i det østlige London, så for at forhindre det, er myndighederne i fuld gang med at nedbryde den store klump.

Dag ud og dag ind spuler, hakker og banker medarbejdere på fedtklumpen, for at ødelægge den, og det vil tage hele tre uger, før den er væk. Der bruges i forvejen millioner på at holde kloakkerne rene hvert år, og selvom de helst ville være helt fri for dem, er myndighederne begyndt at bruge dem som biobrændsel. Det skriver IFLS.com.

fatberg, fedt, olie, hygiejne, vådservietter, skrald, olie, london east london, kloak, myndgiheder
Londons kloak er stoppet af dette monstrum, som de kalder fatberg. (Foto: /ritzau/)

· Mere fra samme kategori ·