Læs også:

Close
(Foto: All Over & Huda Beauty)

Huda Beauty: Historien om en instagrammer, der fik sit eget makeupmærke

Skønhed  | 

Fra økonom til Instagrammer til CEO i et verdensomspændende makeupfirma. Her er historien om Huda Kattan og Huda Beauty

Der er efterhånden mange af dem: Vloggere, der lægger makeup på nettet og ender med at få deres egen kollektion. Nikki Tutorials er en af dem. Jaclyn Hill en anden. Michelle Phan. Og så er der Huda Kattan – også kendt som Huda Beauty.

Huda, som for nylig dannede tre timers kø i København, fordi hendes kollektion kom til salg i den fysiske Sephora-butik på Købmagergade.

Huda, som i år blev kåret til en af de 25 mest indflydelsesrige mennesker på internettet – og den mest velhavende influencer på Instagram.

Huda, som egentlig først havde tænkt sig at gøre karriere i finansverdenen.

Huda Kattan (Huda Beauty) til en Marc Jacobs-fest i Beverly Hills i juli. (Foto: All Over)
Huda Kattan til en Marc Jacobs-fest i Beverly Hills i juli. (Foto: All Over)

Hvem er Huda Beauty?

Huda Beauty er navnet på Hudas sociale profiler og makeuplinje. Hendes rigtige navn er Huda Kattan.

Huda Kattans historie begynder ikke med en klassisk drøm om at blive verdenskendt. Selv om hun allerede som 14-årig gik med fuld makeup, plukkede bryn på sine veninder og sminkede skuespillerne i skolens teaterstykke, var det ikke den vej, hun forsøgte at gå professionelt.

Læs også: Her er top 5 over mest sælgende hårprodukter lige nu

Huda Kattan er født og opvokset i Tennessee i USA med irakisk-amerikanske forældre og læste økonomi på University of Michigan-Dearborn. Ved siden af begyndte hun at sende mails med skønhedstips til sine veninder – så faktisk bloggede hun allerede der, helt uden at vide det var det, hun gjorde. Efter studiet flyttede hun til Dubai og fik et job i finansverdenen, så alt gik i dén retning. Indtil hun en dag blev fyret.

– På det tidspunkt følte jeg mig lidt fortabt, men når jeg ser tilbage, er det det bedste, der nogensinde er sket for mig. Min søster Mona, som kender mig bedre, end jeg kender mig selv, opmuntrede mig til at forfølge min passion for makeup, fortæller Huda Kattan på sin hjemmeside.

Can't live without my shoulder bling #hudabeauty3dhighlight

A post shared by Huda Kattan (@hudabeauty) on

Når Huda Kattan skal udvikle nye produkter, trækker hun gardinerne for i kontoret i Dubai, sætter sig i sofaen i mørket og lytter til “Disney eller noget, der gør mig glad.”

Fra Huda Kattan til Huda Beauty

Kort efter hun var blevet ledig, befandt Huda Kattan sig på et fly mod L.A., en makeupskole og – hvad hun endnu ikke vidste – Huda Beauty. Med støtte fra familie og venner søgte hun nemlig ind på Joe Blasco Makeup Artistry School, som skulle vise sig at udvikle hendes talent så meget, at hun i dag lever (godt!) af det.

Rigtig godt.

Huda Kattan har 21,4 millioner følgere på Instagram, hvor hun laver tutorials, memes og skønhedstips, der går viralt. Noget, der helt sikkert hjælper salget på vej, når hendes makeuplinje gang på gang lancerer falske øjenvipper, flydende læbestift og lipgloss, der nu kan fås i Sephora over det meste af kloden – og trækkes i automater i Dubai!

– Jeg har altid været en kreativ person (hvilket sikkert er grunden til, at det ikke gik med finansbranchen), så da min søster Mona så mig lave mine egne falske vipper, overbeviste hun mig om, at jeg blev nødt til at dele dem med andre, skriver Huda Kattan på sin blog.

Læs også: 10 spørgsmål og svar: Det skal du vide, inden du får Botox

Hendes anden søster, Alya, er faktisk det allertidligste minde, Huda har om skønhed. Som niårig voksede hun nemlig op og betragtede storesøsterens makeuprutine, og det var måske her, inspirationen til hendes hjemmelavede, falske øjenvipper, udsprang.

– Hun (alya, red.) skabte de her sindssyge øjenvipper. Hun brugte så meget tid på at tage mascara på og adskille vipperne. At iagttage hende – det var som en hel kunstform, fortæller Huda Kattan til allure.

Me on set today 💃🏽#mysignature #theHudaBeautyShake 😂😂😂

A post shared by Huda Kattan (@hudabeauty) on

Hjemmelavede, falske øjenvipper

I 2013 – tre år efter Huda åbnede sin egen blog – lancerede hun Huda Beauty sammen med sine to søstre, og derfra er succesen vokset og vokset. Mærket er båret af Hudas egen erfaring med at teste produkter, lægge makeup som professionel makeupartist – og være lidt kræsen med kvaliteten.

– For mig har makeup altid været så meget mere end en måde at se smuk ud på. Det er fuldstændigt transformerende: Det påvirker mit humor, min selvtillid og hvordan jeg har det, fortæller Huda Kattan.

Huda Beauty lancerer en foundation til oktober. Produktet har været to år undervejs – et af årene har udelukkende været udvikling af farver – og skulle være en oliefri foundation.

Det er især de føromtalte vipper, der har gjort Huda Beauty til et kendt navn. Det var falske øjenvipper, der var firmaets allerførste produkt – det solgte simpelthen ikke andet – og det var dem, der blev kendt på at blive båret af ingen ringere end Kim Kardashian West.

Det var øjenvipperne, som Huda Kattan producerede et par tusind hjemmelavede par af, som først blev solgt i Sephora i Dubai, hvorefter storesøster Alya investerede godt 40.000 kroner, mens Huda selv bookede klienter for at spare så meget som muligt sammen som makeupartist.

Hurtigt herefter bredte Huda Beauty sig til ikke bare at være gået fra en Instagramprofil til et makeupmærke, men nu også at blive solgt i hele verden. Her i Danmark åbnede Sephora på Købmagergade i København i juni, hvor det samtidig blev muligt at købe Huda Beauty.

I dag er Huda Kattan CEO i Huda Beauty, som har 55 ansatte og bliver ved med at vokse. Hun tager dog stadig del i at producere indhold til diverse kanaler, og går stadig på @hudabeauty for at uploade den type videoer, der gjorde hende berømt.

5 produkter, Huda Kattan sværger til

Selv om Huda Kattan selvfølgelig bruger produkterne fra Huda Beauty, så har hun også favoritter blandt andre mærker.

Før hun gør noget andet, sørger Huda Kattan for at forberede sin hud ordentligt med eksfoliering og fugt.

– Jeg har altid sværget til Ole Henriksens Power Peel Transforming Facial System. I 10 år! De har det her tre trins-system med hudslibning, der er idiotsikkert, siger hun til Into the GLOSS.

Ole Henriksen Power Peel Transforming Facial System (6Pk)

Power Peel Transforming Facial System (6Pk) fra Ole Henriksen, 545 kr., Magasin

 

Derefter bruger hun en sneglemaske!

– Min hud er virkelig sensitiv efter al den makeup og peeling, og den her beroliger den. Når jeg tager masken af, har jeg en fejlfri, glødende og smuk hud. Selv ombord på et fly. Hver gang, jeg flyver, tager jeg en sneglemaske på, og når jeg når frem, er min hud fejlfri.

TONYMOLY Intense Care Snail Hydro-Gel Mask snegleslim maske ansigtsmaske

Intense Care Snail Hydrogel Mask fra Tony Moly, cirka 70 kr., cult BEAUTY

 

Huda Kattans fejlfri makeup skyldes ifølge hende selv de mange lag – og baking! Altså processen, hvor du forsegler din makeup med et tykt lag pudder, som du lader sidde for at suge olien fra huden.

– Jeg gør andre ting, imens jeg “baker”. Jeg tager telefonopkald, interviews eller møder. Der er masser af tid til multitasking. Og når du så børster resterne af, har du den her smukke skal af produkt. Du behøver ikke engang en setting spray – din makeup vil bogstaveligt talt holde til en orkan.

setting powder laura mercier

Løs setting powder fra Laura Mercier, 249 kr., Cocopanda

Flere forskellige læbestifter bliver betegnet som Hudas favoritter. En ting har de dog til fælles: Farveskalaen. Huda egen trendsetter, MACs Hug me og Twigare og Kat Von Ds Lolita er alle nogle, hun bruger ofte.

– De lyserøde, neutrale farver er dem, jeg holder mig til. Måske er det lidt kedeligt, haha.

kat von d lolita flydende læbestift

Liquid lipstick fra Kat Von D i farven Lolita, 175 kr., sephora

 

Læs også: Her er de allermest sælgende læbestifter lige nu

 

Når det kommer til vipperne, er Revitalashs mascara en af de ting, Huda varmt kan anbefale.

– Den GAV mig bogstaveligt talt vipper. Seriøst, jeg havde ikke rigtig vipper før, og det har jeg nu. Den er fantastisk, siger Huda Kattan.

revitalash volumizing mascara

 

Volumizing mascara fra Revitalash, 175 kr., beautycos

 

 

Kilder: Time, Huda Beauty, INTO THE GLOSS, allure, Popsugar

 

Læs også: Til den dovne: 6 simple produkter, du kan bruge på flere måder

Læs også: Vidste du, at din manke har bedst af hårfarve MED ammoniak?

· Mere fra samme kategori ·