Læs også:

Close
indkøb, shopping, supermarked, psykologi, lokkemad, fristelse, duft, lyde, lys, indretning, mad, impulskøb, forbrug, økonomi, planlægning, mad, sundhed,

Supermarkedet er indrettet til at lokke dig

Nyheder  | 

Har du styr på, hvordan supermarkedet prøver at lokke dig til at bruge alle dine penge? Hvis ikke, så læs med her

Hvis du tror, at supermarkedet er indrettet tilfældigt, kan du godt tro om igen.

Der er en hel psykologi omkring butiksindretning, og alt fra frugtkasserne til lys, lugte, farver og lyde har det eneste formål at lokke dig til at købe så meget som overhovedet muligt.

Selv den bedst udførte indkøbseddel og den mest planlagte indkøbstur kan fejle, når dine fødder først er sat i supermarkedets hellige haller.

Læs med her, og forstå, hvor du kan falde for fristelserne, så du nemmere kan undgå at købe noget, du ikke har brug for.

Læs også: Johanne har åbnet Danmarks første veganske supermarked: Det skal være let

supermarkedet, indkøb, shopping, supermarked, psykologi, lokkemad, fristelse, duft, lyde, lys, indretning, mad, impulskøb, forbrug, økonomi, planlægning, mad, sundhed,
Nybagt brød skal lokke dig ind i butikken og få dig til at købe flere ting. (Foto: All Over)

Indgangen:

Noget af det første, der møder dig, når du går ind i en butik, er blomster. De friske blomster giver dig netop en følelse af friskhed, nyt og naturligt. Dine sanser bliver også stimuleret af de flotte farver og duftene, som gør dig gladere og derfor også gør dig mere åben over for indkøb.

Efter blomsterne er det næste, du ser, gule, orange, røde, grønne og blålige farver. Det er den kølige frugt og grøntafdeling, der forlænger den følelse, du får af blomsterne.

Bageren og delikatesseafdelingen vil også typisk være placeret her for at stimulere din lugtesans, og forhåbentlig kan duftene nå dig helt ude på gaden, hvor de kan lokke dig ind i supermarkedet.

Se også: Signe er skralder: Det er grotesk, hvad butikkerne smider ud!

supermarkedet, indkøb, shopping, supermarked, psykologi, lokkemad, fristelse, duft, lyde, lys, indretning, mad, impulskøb, forbrug, økonomi, planlægning, mad, sundhed,
De flotte farver lokker dig til at købe mere. (Foto: All Over)

Midten af butikken:

Leder du efter mælken? Så skal du ned i bunden af butikken. For at komme derned, skal du gå forbi ALLE de andre varer, før du når dit forjættede mælkeprodukt.

Der er god grund til, at nogle af de mest indkøbte produkter er gemt længst væk, for det kræver et utroligt kontrolleret menneske at gå forbi alle de mange gode tilbud uden at proppe en ting eller to for meget i kurven på vejen ned til det produkt, de i virkeligheden skulle have.

Den samme teknik bruges på varer, der ofte forbindes med hinanden. Eksempelvis hører kaffe, te og kager sammen. Derfor står de også sammen – for når du køber en pose kaffe, kan du jo lige så godt tage en citronmåne med også. Vi skal jo have det lidt hyggeligt.

Se også: Det skal du huske, før du fylder indkøbskurven næste gang

supermarkedet, indkøb, shopping, supermarked, psykologi, lokkemad, fristelse, duft, lyde, lys, indretning, mad, impulskøb, forbrug, økonomi, planlægning, mad, sundhed,
De ting, du har mest brug for, er placeret længst væk i butikken, så du skal forbi flere varer. (Foto: All Over)

Kassen og udgangen:

Hvis du mod al forventning har siksakket imellem tæppebomberne af gode tilbud og ting, du ikke vidste, du manglede, så pas på, at du ikke snubler på målstregen.

Kassen er nemlig indrettet til lige at snige den sidste modstandskraft ud af dig. Har du eksempelvis lagt mærke til, at sodavand, snacks, chokolade, blade og tyggegummi er at finde ved kassen? De fleste gange er de at finde på din højre side, fordi de fleste mennesker er højrehåndede.

Når dit kort skal køres igennem, tænker du måske, at nu er du ude af problemerne. Det er her, supermarkedet lige smider den sidste lokkemad: Kundeklubben. Kundeklubberne lader dig få rabatter, mærker og andre ting, der gør, at du hele tiden vender tilbage til det samme supermarked.

Smart ikke?

Tjek denne: Spar penge ved at undgå supermarkedet

supermarkedet, indkøb, shopping, supermarked, psykologi, lokkemad, fristelse, duft, lyde, lys, indretning, mad, impulskøb, forbrug, økonomi, planlægning, mad, sundhed,
De farverige tomater skal give dig lyst til at købe en masse. (Foto: All Over)

Hvordan undgår du det?

Der er nogle ting, du kan gøre for at være sikker på, at du ikke kommer hjem med poserne fyldt med fristelser, du slet ikke skulle have:

  • Sørg for at have en grundig og udførlig indkøbsliste klar.
  • Hvis du kan, så sørg for, at de varer, du skal have, ikke kræver at du skal gennem hele butikken for at finde dem. På den måde eliminerer du de værste fristelser.
  • Kan du ikke undgå at skulle gennem hele butikken, så sørg for at have de mentale skyklapper på.
  • Køb så stort og sjældent ind som muligt. Hvis du handler én gang om ugen, er der større chance for, at det ikke går galt for dig, fremfor hvis du handler flere gange om ugen.
  • Og for guds skyld, husk aldrig at handle ind på tom mave!

Læs også: Tendens til impulskøb? Få det med hjem fra supermarkedet, du egentlig kom for

supermarkedet, indkøb, shopping, supermarked, psykologi, lokkemad, fristelse, duft, lyde, lys, indretning, mad, impulskøb, forbrug, økonomi, planlægning, mad, sundhed,
Ikke engang kasseområdet er sikkert. Der kommer nogle af de største fristelser, som du kan hygge med, når du står i kø. (Foto: All Over)

 

Kilder: Psychology Today, Applied Psychology, National Geographic, Business Insider.   

· Mere fra samme kategori ·