Læs også:

Close
houzz boks fire rum

Lille lejlighed: Genial træboks samler 4 rum i ét

Bolig  | 

Køkken, vaskerum, klædeskab og kontor er samlet i en smart boks af træ for at spare plads i den lille lejlighed

Måske har du også en lille lejlighed og har svært ved at indrette alle de funktioner du har brug for. Her får du inspiration til at løse dine problemer. Vi kan ikke hjælpe dig med udsigten. Men den lille boks kan også installeres lige meget om du bor i Italien eller Danmark.

Den imponerende installation af egetræ står i en stue på øverste etage af en bygning med udsigt over Comosøen i Italien. Den multifunktionelle kubes enkle og lineære æstetik giver karakter til hele lejligheden, som tidligere var en åben loggia, der blev lukket med vægge i 1970’erne. Til denne kube er valgt de bedste mateialer, hvorfor budgetter er højt. Men mindre og billigere kan gøre det. Kom med på Houzz Tour og spil inspireret.

Fotos: Wolfango

HOUZZ TOUR
Beliggenhed: Lierna i provinsen Lecco, Italien.
Størrelse: 60 kvadratmeter med en loftshøjde på over 5 meter.
Materiale: Strukturen er lavet af lakeret eg.
Budget: cirka 120.000 kroner for køkken-øen, knap 90.000 kroner for hårde hvidevarer, bordplader og vask samt 180.000 kroner for den multifunktionelle boks.
Renoveringsår: 2009.
Arkitekt: Isabella Maruti.

 

Kuben er designet af arkitekten Isabella Maruti og hendes medarbejdere, som fik hjælp til fremstillingen af snedkeriet Molteni i Cantù, Italien. Det var håndværkernes evne til at tænke helt ud af boksen, der gjorde det muligt at skabe netop en boks med en meget præcis og kompleks udformning.

Fire funktioner en boks

Den multifunktionelle boks opfylder beboerens ønske om at få plads til mange af hjemmets essentielle funktioner på ganske få kvadratmeter – uden at opdele rummet visuelt. Den fritstående konstruktion sparer plads og udnytter loftshøjden, og samtidig kan lyset fra de store vinduer ud mod Comosøen sprede sig i hele rummet. Egetræsboksen var det sidste, der kom på plads, da alt andet stod færdigt. Vand- og elinstallationer blev opmålt med millimeterpræcision, inden de blev installeret, da pladsen i boksen er yderst begrænset.
Enheden blev først monteret i snedkeriet og senere demonteret og samlet på ny i lejligheden.

Køkkenet

Bordpladen og alle apparater i den multifunktionelle køkken-ø er fra Scholtès og købt i Spottis showroom i Milano. Øen indeholder vask og kogeplade samt et stort underskab til opbevaring.

 

Lågerne på køkkensiden er et af boksens interessante elementer: Frem for at åbne dem på vid gab, skyder man dem sidelæns ind i et smalt mellemrum, og de forsvinder på den måde ind i boksen. Tegningen viser, hvor dørene er placeret, og hvordan de passer ind i hullerne.

Find en dygtig arkitekt til dit eget projekt lige her!

 

Låge-løsningen er mere udbredt i dag, men da boligboksen blev fremstillet i 2009, var den en banebrydende innovation specielt konstrueret til dette projekt.

Boksen er omkring 3,5 meter bred, 2 meter dyb og 3 meter høj. Den er fremstillet af træ fra top til tå – det gælder også støttestrukturen, der består af sandwichpaneler med træstave og isolering.
Den indre væg, der afskiller køkken- og vaskedelen, rummer samtlige VVS- og elinstallationer.

Trappen op til kontor

Trappen med forskudte trin fylder mindre end en almindelig trappe og leder op til et lille kontor oven på boksen.

 

Læs mere:Houzz Tour – Præfabrikeret hjem på bare 19 kvadratmeter

Kontoret

Kontoret er indrettet med en smal hylde, der strækker sig langs tre af boksens sider og bliver bredere i den ene ende. Den brede del fungerer som skrivebord, mens resten af hylden bruges til opbevaring og bogreol.

 

Selvom kontoret ligger oppe under loftet, er det intet problem at stå oprejst her. De store vinduer sikrer en skøn udsigt over søen.
Loftet var tidligere malet mørkebrunt, og en opfriskning af det stod meget højt på kundens ønskeliste. Efter et omfattende slibearbejde genvandt loftet sin oprindelige farve – det ændrer fuldstændig rummets udseende og atmosfære.

 

Vaskerummet

Bag trappen ligger indgangen til vaskerummet. Området under trappen er perfekt til opbevaring af sko, så også her udnyttes hver en centimeter. I rummet, som kun er 120 centimeter bredt, er der endda fundet plads til et lille vindue.

Gulvet i rummet

Holdet bag boksen valgte at belægge gulvet med mørkt egetræ, så kuben virkelig kan skille sig ud.
Boksen er solid og kompakt, når den er lukket, og rummer overraskende mange funktioner på næsten ingen plads.
Måden at udnytte pladsen på har mange paralleller til interiører på skibe – ejeren af stedet interesserer sig da også for både.

houzz
Læs også:

· Mere fra samme kategori ·