Læs også:

Close

Opskrift: Hjemmelavet nøddesmør med chiafrø og kakaonibs

Mad  | 

Eat Clean with Amalies opskrift på en supersund, hjemmelavet nøddesmør med kakaonibs, hampefrø, chiafrø og andre superfoods

Når cravingen rammer, gælder det om at tilfredstille den hurtigt. Nøddesmør er fantastisk til netop det formål, da det er sundt og enormt lækkert! Derfor laver jeg det selv og blander med blandt andet kakaonibs og chiafrø – det er der kommet nedenstående opskrift ud af.

opskrift hjemmelavet nøddesmør med chiafrø, kakaonibs og hampefrø
Blandet nøddesmør med chiafrø, kakaonibs, hampefrø med mere. (Foto: Amalie Frijs-Djurhuus)

Jeg er personligt stor fan af alt i kategorien butter, her mener jeg alt fra peanut butter, almond butter til cashew butter … men det kan nogle gange være lidt dyrt at købe disse varer – og derfor besluttede jeg mig for at tage sagen i egen hånd og skabe et lige så lækkert, men lidt billigere produkt.

Ingredienser:
420 g mandler
20 gram hasselnødder
20 gram valnødder
Kornene fra en vaniljestang
1 spiseske kakaonibs
1 spiseske chiafrø
1 spiseske hørfrø
1 spiseske hampefrø
havsalt
1 spiseske ahornsirup

Almond butter eller mandelsmør er ikke vildt udbredt på de danske hylder endnu, og mange af de produkter, der sælges, indeholder ofte både konserveringsmidler, sukker, olie og kæmpe mængder salt.

Jeg smagte for lidt tid siden en mandelsmør, der var krydret, og fik derfra stor lyst til at eksperimentere lidt i køkkenet og lave min egen version derhjemme. Jeg elsker at benytte både nødder, kerner og frø i madlavning, og derfor tænkte jeg, at det var oplagt at lave en krydret blandet nøddesmør.

Opskrift på nøddesmør med kakaonibs og chiafrø:

  1. Tænd oven på 170 grader, og rist mandlerne i cirka 10 minutter.
  2. Hæld mandlerne i en foodprocesser, og puls let, indtil mandlerne er hakket fint.
  3. Blend mandlerne i cirka 5 min på medium styrke.
  4. Tilføj nu resten af ingredienserne.
  5. Hæld i en lufttæt container, og nyd!

Smørret bør opbevares i køleskab og kan holde sig cirka 2-4 uger.

opskrift hjemmelavet nøddesmør med chiafrø, kakaonibs og hampefrø
Hakkede nødder i foodprocesser, dette er taget efter 20 sekunder i foodprocessoren. (Foto: Amalie Frijs-Djurhuus)

 

opskrift hjemmelavet nøddesmør med chiafrø, kakaonibs og hampefrø
Nøddesmørret i foodprocessoren efter cirka tre minutter. (Foto: Amalie Frijs-Djurhuus)

 

opskrift hjemmelavet nøddesmør med chiafrø, kakaonibs og hampefrø
Nøddesmørret i foodprocessoren efter cirka syv minutter. (Foto: Amalie Frijs-Djurhuus)

 

opskrift hjemmelavet nøddesmør med chiafrø, kakaonibs og hampefrø
Efter 20 minutter i foodprocessoren er smørret blevet helt smooth og kan dryppe af skeen. (Foto: Amalie Frijs-Djurhuus)

 

opskrift hjemmelavet nøddesmør med chiafrø, kakaonibs og hampefrø
Det færdige produkt! (Foto: Amalie Frijs-Djurhuus)

Serveringsforslag:

· Mere fra samme kategori ·