Læs også:

Close
Lo'Jo's Social, mad, tapas, anmeldelse, restaurant, café

Anmeldelse af Lo-Jo’s Social: Farverig hipstertapas og festlige cocktails

Annonce  | 
Det synes redaktionen: 5

Vi anmelder frokost på caféen Lo-Jo’s Social i København

Leder du efter det der perfekte spisested, der hverken er for low-key eller for opstyltet? Hvor der er plads til at drikke lidt ekstra, slæbe hunden med og i det hele taget ankomme i alt andet end stiletter og hvid skjorte? Lo-Jo’s Social er stedet.

Lo'Jo's Social, mad, tapas, anmeldelse, restaurant, café, Lo-Jo's Social
Løgringene kom desværre ikke med på gruppebilledet, men du kan se dem længere ned, hvor de helt fortjent har fået et helt billede selv. (Foto: MDS)

Redaktionen spiste frokost på den farverige café en helt almindelig onsdag. Stedet ligner intet andet i nærheden, og med sin beliggenhed ved Rundetårn er det oplagt at smutte forbi, når du alligevel shopper på Strøget eller skal spise med veninderne før en bytur.

Rod Stewart strømmede ud af højtalerne, som vi fik serveret en frozé til at starte på. Her har Lo-Jo’s Social altså ramt drinktrenden spot on, for er der noget, der er stort om sommeren, er det rosé – og den frosne udgave er dette års helt store cocktailtendens.

Læs også: Opskrift på frozé – sommerens bedste drink

Lo-Jo's Social
Frozé er en af signaturdrinksene på Lo-Jo’s Social. (Foto: MDS)

 

Lo-Jo's Social
Kaalsalaten er helt sprød, og det er de små ostekugler også – men kun udenpå! (Foto: MDS)
Det fik vi:
Tartar, croquets med skinke, kødboller med grøn salsa, saltet laks med mintpesto, lynstegt tun med salat og croutoner, kålsalat med mormordressing og valnødder, gedeostsalat med smørstegte gulerødder og pinjekerner, håndskårne fritter med chipotle og løgringe.

Læs også: Jeppes klumme: Hvad er det med kvinder og tapas?!

Den skotske køkkenchef, Callum, sørgede for os, og selv om vores tallerkener muligvis ikke kom direkte fra opvaskeren, overstrålede hans gæstfrihed og humor både dem og de lidt ukomfortable stole.

På Lo-Jo’s Social hænger man sig nemlig ikke i detaljerne. Det handler om madglæde og samvær – og der er noget for alle.

Mange af retterne, som er tapasinspirerede mindre skåle med alt fra fisk og salat til fritter og løgringe, er således markeret med et V eller et GF, fordi de kan bestilles i en vegetarisk eller glutenfri version. Der er altså ingen fare for, at en eller flere i venindegruppen vil føle sig udenfor, når de studerer menukortet.

Læs også: Opskrift: Grillet gris og urter med kærnemælksdressing

løgringe, lo-jo's social, Lo-Jo's Social
Kan du ikke lide løgringe? Du vil elske de her! (Foto: MDS)

 

laks, Lo-Jo's Social
Du kan også vælge at bestille en enkelt ret, hvis du kun skal stille den lille sult. Her er det laks til 85 kroner. (Foto: MDS)

Vi fik tre skåle hver, som vi delte indholdet af, og selv om Lo’Jo’s Social anbefaler to-tre retter per person, kunne vi på ingen måde spise op. Det var et festmåltid af dimensioner, og det er helt klart den største grund til at tage forbi den hyggelige café: Maden!

Udover at være yderst fotogen, er alle smagsvarianter repræsenteret, og det smager bare virkelig lækkert. Så simpelt kan det siges.

gedeost, lo-jo's social, gedeostsalat, Lo-Jo's Social
Er du til gedeost, så er salaten her et must. Husk at grave dybt, så du får fat i de smørstegte gulerødder i bunden! (Foto: MDS)

Nyhedsredaktørens favorit: Tartar

Det er først inden for det seneste år, at jeg har opdaget tartarens glæder. Til gengæld vælger jeg altid tartar, når der er mulighed for det nu, og jeg må sige, at Lo-Jo’s Socials tartar er en af de bedste, jeg endnu har smagt.

Det hakkede kød er friskt og let krydret, og med estragondressingen på toppen, kombineret med de sprøde chips, er det tæt på små bidder af himmelen, du putter i munden. Du går aldrig galt i byen med smag, crunch og salt, og havde jeg haft plads i maven, havde jeg taget en ekstra portion.

tartar, lo-jo's social, Lo-Jo's Social
Perfekt tartar rørt med grove sennepskorn og pyntet med hjemmelavede kartoffelchips. (Foto: MDS)

 

SoMe-redaktørens favorit: Håndskårne fritter

Fritter er ikke altid bare fritter. De kan laves på tusind måder, og nogle er klart bedre end andre. Lo-Jo’s hjemmelavede hører til i den gode kategori! De er supersprøde, bløde indeni og krydret på den helt rigtige måde, der hverken er for lidt eller for overdøvende.

Og så gør det jo ikke noget, at de bliver serveret med chipotle til at dyppe i!

håndskårne fritter, lo-jo's social, Lo-Jo's Social
Eddike giver den ekstra gode smag til fritterne. (Foto: MDS)

 

Chefredaktørens favorit: Lynstegt tun

Jeg elsker fisk og vælger det ofte, når jeg er ude at spise. Deres lynstegte tun var superlækker, blød som smør og havde tilpas med salt på. De små stykker flute var ristet med lidt olie og salt, og edamamebønner og tangsalat passede godt dertil. Jeg kunne have spist alle tre, men jeg måtte jo dele …

lynstegt tun, lo-jo's social, Lo-Jo's Social
Tunen serveres med de krydderier, der er i køkkenet den dag. På den måde forsøger Lo-Jo’s Social at være bæredygtig. (Foto: MDS)

 

æblecocktails, callum, lo-jo's social, Lo-Jo's Social
Til dessert fik vi tre slags cocktails med friskpresset æblejuice: En med whisky, en med gin og en med vanilje og karamel. (Foto: MDS)

 

Dette indlæg er markeret som en annonce, fordi vi ikke har betalt for maden. Anmeldelsen er 100 procent upåvirket af dette faktum.

· Mere fra samme kategori ·