Læs også:

Close
aaron carter, musik, kultur, musiker, stoffer, mariuanha, spritkørsel, bilkørsel, krimi, politi, anholdelse,

NEWS: Teen-idol bag tremmer – kan du kende ham?

Nyheder  | 

Teen-idol bag tremmer · Enhedslisten vil skrotte 1000-kronesedlen · R-n-B-stjerne anklaget for sex-kult · FCK overvejer kvindehold · Kvinde får hovedrolle i 54 år gammel serie · Politi finder pistol efter skyderi i København

Vi har samlet dagens væsentligste, sjove og skæve nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

aaron carter, musik, kultur, musiker, stoffer, mariuanha, spritkørsel, bilkørsel, krimi, politi, anholdelse,
Aaron Carter er blevet anholdt sammen med sin kæreste. (Foto: /ritzau/)

Teen-idol bag tremmer

Aaron Carter, lillebror til superstjernen fra BackStreetBoys, Nick Carter, er røget en tur bag tremmer, efter han blev anholdt for at slingre med sin bil i trafikken. Det skriver TV2.

Da politiet afhørte den 29-årige Carter, havde han blodskudte øjne, svært ved at holde balancen, nægtede at afgive urin- eller blodprøver og havde marihuana i bilen.

Han blev senere løsladt mod kaution, men er nu anklaget for at køre bil i påvirket tilstand og for besiddelse af marihuana og narkotikarelaterede genstande. Carters 26-årige kæreste, Madison Ann Parker var i bilen og blev også anholdt.

Aaron Carter selv er uenig i anholdelsen og mener, anholdelsen var målrettet mod ham som berømthed.

https://twitter.com/aaroncarter/status/886960306601242624

Enhedslisten vil afskaffe 1000-kronesedlen

Sammen med Ældresagen og Dansk Erhverv vil Enhedslisten afskaffe 1000-kronesedlen. Det skriver Jyllands-Posten.

Afskaffelsen bunder mest i, at det er de færreste almindelige danskere, der render rundt og betaler med 1000-kronesedler, lyder argumentet.

Nationalbankens Betalingsråd har også tidligere luftet idéen, og et af medlemmerne, professor i digitalisering Jan Damsgaard, er stadig fan af idéen.

– 1000-kronesedlen bliver ikke brugt i handlen. Den bruges til værdiopbevaring. Det er madraspenge, sorte penge, de kriminelles og en seddel til hvidvaskning, siger han.

Penge, økonomi, sedler, kroner, kr, finans, valuta, 1000, tusse, mønt, mønter, danske kroner. 1000 kr seddel fra Danmarks Nationalbank. 1000-kroneseddelen har et motiv af Storebæltsbroen på forsiden. Det er højbroen mellem Sjælland og Sprogø, som er valgt. På bagsiden er det danske nationalklenodie Solvognen, enhedslisten, dansk erhverv, nationalbanken, afskaffelse,
Enhedslisten vil med flere andre afskaffe 1000-kronesedlen. (Foto: /ritzau/)

Medie anklager R’nB-stjerne for at holde kvinder fanget i sex-kult

Det amerikanske medie Buzzfeed anklager R’n’B-stjernen R. Kelly for at holde kvinder fanget i en sexkult.

Ifølge mediet lokker R. Kelly kvinderne til sig, med løfter om hjælp til deres musikkarriere, men efter noget tid hjernevasker han dem, installerer dem i forskellige lejede huse, tager kvindernes telefoner fra dem, og tvinger dem til at gå i joggintøj, når de er ude, for at skjule deres figur.

Han tvinger også kvinderne til at have sex med ham, og lade ham optage dem. Det er de unge kvinders familier, og unge kvinder, der siger, at de ikke længere er en del af R. Kellys kult, der står frem og fortæller om deres historier.

Der er dog også kvinder, der eftersigende skulle være ofre for sangerens sex-kult, som siger, at de har det godt og at de ikke er tvunget til noget som helst.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra R. Kelly omkring anklagerne.

R. Kelly har tidligere været anklaget for børnepornografi efter en video dukkede op i 2008, hvor han havde sex med en 14-årig pige, men blev frifundet i sagen. Siden har der gennem årene været adskillige lignende sager, som sangeren har klaret uden om retten for et pengebeløb.

Han har også været gift i 1994 med sin dengang 15-årige protegé, R’n’B-sangerinden Aaliyah.

FCK overvejer fodboldhold for kvinder

Den danske fodboldklub FCK overvejer at satse på kvindefodbold. Det skriver Politiken.

Det kan betyde, at “slaget om København” ikke længere er forbeholdt de mandlige spillere i FCK og Brøndby, for Brøndby har nemlig allerede – som det eneste superligahold – et kvindefodboldhold, der i øjeblikket er regerende Danmarksmestere.

Aab har meldt ud, at klubben vil være i toppen af kvindefodbold inden for de næste par år, Silkeborg har startet en kvindeafdeling og SønderjyskE har allerede et hold i den næstbedste række.

Læs også: Danske foldboldkvinder vinder over Belgien

Læs også: Klumme: Hvorfor bliver kvindelige fodboldspillere ikke taget seriøst?

Se også: Flere piger spiller fodbold, men dropper sporten, når de bliver teenagere

fck, brøndby, sønderjydske, aab, fodbold, fodboldkvinder, kvindefodbold, kvindefodholdhold,
For fremtiden kan det være, at det ikke kun er FCK’s mænd, der vinder guld, men også kvinderne. (Foto: /ritzau/)

Kvinde indtager hovedrollen for første gang i årtier gammel serie

BBC-serien Doctor Who skriver historie med første kvindelige skuespiller i hovedrollen. Det er skuespillerinden Jodie Whittaker, der skal tage den årtier gamle serie med ind i det nye (ligestillede) årtusind.

Serien kørte første gang på skærmene i 1963, og havde 10 millioner seere i sine første afsnit. Siden er adskillige englændere vokset op med serien, der især er populær blandt børnefamilier.

Seriens første hovedrolleindehaver William Hartnell, var meget populær, men blev alvorligt syg og måtte stoppe i 1966. Derfor fandt seriens forfattere på, at Doktor kunne reinkarnere sig selv i en ny form og en ny person, så serien kunne fortsætte. Og nu, 54 år senere, skal den næste Doctor Who, for allerførste gang, være en kvinde, ifølge Politiken.

jodie whitaker, doctor who, serie, bbc, hovedrolle, skuespiller, første kvindelige
Jodie Whitaker skriver historie, når hun indtager rollen som den første kvindelige Doctor Who nogensinde. (Foto: /ritzau/)

Politiet finder pistol efter muligt skyderi på Nørrebro

Politiet har fundet en skarpladt pistol, samtidig med at der har været meldinger om skud omkring Haraldsgade på Ydre Nørrebro i København. Episoden kommer fore dage efter meldinger om skyderi på Mimersgade og Midgårdsgade også på Nørrebro.

Pistolen er umiddelbart det eneste, politiet har at gå efter. Der er intet signalement af mulige gerningsmænd eller pistolhylstre på stedet. Det skriver Ritzau.

· Mere fra samme kategori ·