
Er du rejseklar … Det skal du huske at have med ud at rejse
Vil du være sikker på, du får de rigtige ting med i kufferten? Look no further
Rejseriet er på sit højeste, og vi er så sommerferieklar. Men hvad skal du egentlig have med – altså udover pas, penge og dig selv? Her er et par gode ideer til nemme og vigtige ting at tage med ud at rejse.
En lækker rejserygsæk
Den er ikke bare pæn og megabehagelig at have på, men den er også virkelig smart og genial i størrelsen. Alle de små lommer og features er perfekt at pakke i. Den er i et lækkert nylonmateriale og med enkle linjer.
Rygsæk, 1.199 kr., Samsonite
God feriemave
Man tror altid, det rammer en anden. Men køb nu de piller, og vær sikker på at slippe for dårlig mave på ferien. Med Lactocare Travel-pillerne får du et tilskud af nøje udvalgte, levende og varmebehandlede mælkesyrebakterier.
Derudover får du også vitamin B6, som er med til at støtte immunsystemets normale funktion og mindsker træthed og udmattelse. Lactocare Travel er desuden en tyggetablet med ananassmag, så den er nem at få ned.

Lactocare travel, 15 stk. 47,95 kr., webapoteket
Din helt egen drikkedunk
At have sin helt egen drikkedunk med er virkelig et must, og skal du rejse til et varmt land, vil dunken blive din bedste ven. At den så også gerne må være pæn, er en helt anden ting. Det er denne fra Zone dog.

Drikkedunk fra Zone, 149 kr., zonedenmark.dk
Kuffertmærket
Det er både pænt og mega vigtigt at have på. Sommeren er fyldt med rejsende, og en kuffert kan nemt blive væk, så derfor er et kuffertmærke vigtigt. Dette fra Rituals er mega pænt og til en god pris.

Rituals kuffertmærke, 65 kr., rituals.com/dk
Pukka-rejseæske
Du kender det sikkert: Når du er ude at rejse, er der ofte kun ringe te at få, og det er irriterende, hvis du er teelsker. Hvorfor ikke bare tage din yndlingste med? Hvis du lægger brevene i din helt egen Pukka-rejseæske, forbliver de intakte. Den er så fin.

Pukka-rejseæske, 19,95 kr., naturesource.dk
Hårelastikker
Mange har langt hår i dag, og derfor er hårelastikker et must på en ferie. De her er både pæne og sidder rigtig godt i håret, udover at være ret nemme at bruge. De ødelægger heller ikke håret, hvilket må siges stadig at være den største revolution inden for hårelastikker! Det stakkels hår er jo i forvejen ret udsat på en sommerferie med sol og saltvand.
Et ekstra plus er, at de ikke efterlader mærker og giver hovedpine, fordi spiralformen er løs uden at glide ud. De bliver i øvrigt solgt i mere end 60 lande og altså også her i Danmark.

Tre hårelastikker fra Invisibobble, 25 kr., Luxplus.dk
Solcremen, du skal have med
Face Mist SPF50 er en opfriskende og fugtighedsgivende solmist med høj beskyttelse til ansigtet. Den har en usynlig finish og en enkel og hurtig påførsel. Derudover føles den behagelig på huden og efterlader ingen hvide mærker – perfekt til ferien!
Du kan også tage den på uden på din makeup. Den klistrer ikke, er god til sensitiv hud og kun mildt parfumeret. Nåh ja, og så beskytter den selvfølgelig huden mod UVA- og UVB stråler.

Vichy face mist, 124 kr., webapoteket
En god bog
En ferie uden en god bog er ingen ferie. Så ud og køb årets sommerbog! Jeg har valgt denne om Twin Peaks, som er både superflot lavet, men også sjov at læse, når man har set (og netop genset) de første sæsoner og nu er i gang med den nye. Twin Peaks holder.

Twin Peaks bog fra Politiken, 150 kr., saxo.com
Flere ideer til rejsebøger? Tjek bogbloggerens 10 anbefalinger her!
Smart lille sag
Hos Søstrene Grene kan man få disse små beholdere, hvor du for eksempel kan komme din yndlings øjencreme, håndcreme eller andet i, som du ikke gider at tage med i den store tube. Den kan genbruges og kan også være i håndtasken.

Søstrene Grene-beholdere, 1.48 kr., fås i alle deres butikker
Minilak
Neglelak skal der til på en sommerferie. Vælg en, der passer til det hele og lidt brunere hud. Det smarte er, at Mavala har dem i små, nuttede størrelser. Denne i rød/orange er jeg helt fjollet med.

Mavala minilak, 39,95 kr., matas.dk
Til håret
Der er ingen grund til at have de store bøtter med. Mange mærker har perfekte rejsestørrelser både til håndtasken eller kufferten. Jeg er ret vild med Ogx Coconut Milk-serien og Matas’ tørshampoo.

Ogx-shampoo og Matas-tørshampoo, 29,95 kr. og 16,95 kr., matas
Fugt til læberne
Hurraw! laver de lækreste øko-veganske læbepomader, og sådan en MÅ man have med på ferien. Med en lækker duft af mandarin og kamille, ikke alene smager den godt, den er også god mod sprukne læber, der måske har fået lidt for meget sol.
Den er 100 procent økologisk og vegansk. Og så er der faktor 15 i den. Endnu mere Hurraw! …

Hurraw!-læbepomade, 29,95 kr., iherb
Rejsebørsten
Hvis aldrig du har prøvet denne børste, så lover jeg dig, du bliver så lykkelig, når du har fået købt en. Den er smart, den er nem at redde håret ud med, den er god at rejse med, og så er den mega pæn. Den er fra Tangle Teezer.

Tangle Teezer Compact Styler-hårbørste, 125 kr., hghair
Rejsestørrelser til ansigtet
Et lækkert lille ansigts-par med både olie og dagcreme i små rejsestørrelser. Det er fra Antipodes og kan klart anbefales.

Antipodes sæt, 159 kr., helsemin
Saltvandssprayen
Sachajuan Ocean Mist giver dit hår en herlig sommerfornemmelse, og håret får naturlig struktur og volumen, som om du havde været på stranden og solet dig og badet hele dagen.
Et must at have med på rejsen eller i håndtasken hver dag. Kan sprayes i både tørt og vådt hår.

Saschajuan saltvandspray, 150 kr., matas.dk
Læs også:





