
Fashion på forkant: Sådan styler du efterårets helt store trends
Efterårsmode behøver hverken være gråt eller trist. Se bare, hvordan du styler disse fem lækre tendenser a la 2017
Du har næppe lyst til at se det i øjnene, men efteråret er på vej. Heldigvis betyder det også en masse nye, spændende trends og lækker efterårsmode. Se her, hvordan du styler one shoulder, frynser, farvet pels, midi skirts og læderbukser ifølge fashionpolitiet.
Sådan styler du farvet pels
De er dejlig varme, og så ser de topnice ud! En fake eller faux fur er vejen frem, hvis du er til det lidt prangende overtøj, og på catwalken er det de farvede eksemplarer, der dominerer vores efterårsmode.
Selv forelskede vi os allerede i april i en fake fur, som Diesel smider på markedet til efteråret!
Sko, 959 kr., Zalando, guldtaske, 102,04 kr., ASOS, nederdel, 150 kr., miinto, eyeliner, 150 kr., nicehair.dk, frakke, 1.600 kr., Diesel (kommer til september/oktober)
Som du kan se i denne styling og flere andre her i artiklen, så er den højhælede snørestøvle også et godt køb, hvis du vil holde dig fashionabel og tæt på solen i den nye sæson. Sæt looket sammen med en guldtaske for den der ekstra wauw-effekt.
Læs også: 1 par sko – 3 forskellige looks: Sådan styler du Vans
Sådan styler du læderbukser
De skinnende, sorte ben bliver in endnu engang, og de bukserne skal gerne være stramme. Du kan også vælge et par farvede (for eksempel røde!), hvis du er rigtig modig.
Du behøver naturligvis ikke vælge den dyre model som denne fra H&M – et par coatede jeans eller wet look-leggings vil give samme look, og så kan du være med på 2017s efterårsmode uden at skære i cafébudgettet. Måske har du endda et par liggende fra en tidligere sæson?
Læderbukser, 1.198,95 kr., H&M, guldsmykke, 298 kr., Aveny, taske, 199,30 kr., river island, turtleneck, 71 kr., nelly, rød læbestift, 100 kr., Sephora, frakke, 594 kr., Zalando
De stramme læderbukser går godt sammen med en større eller løs overdel. Prøv en lang frakke og eventuelt et par læderdetaljer andre steder for at binde outfittet sammen. Husk rød læbestift for en ekstra sexet finish.
Læs også: Fire fine trends, du skal investere i denne sommer
Sådan styler du one shoulder og off shoulder
Kær trend har mange navne, og 80’er-tendensen med en bar skulder er nu tilbage. Den går under navnet one shoulder eller off shoulder – egentlig er det ligegyldigt, hvad du kalder den, hvis din styling er on point.
Her er man gået all in, og tone i tone-looket er helt perfekt i denne sammenhæng!
Pailletbukser, 171 kr., Boohoo, top, 329 kr., Hope, taske, 329 kr., Mango, støvler, 582,55 kr., Farfetch
Prøv en sweater med one shoulder, hvis du vil teste tendensen. Det gør det lidt bare look afslappet. Bliver det alligevel for slapt, så sæt den sammen med et par pailletbukser og et par sølvstøvler – eller find en af de mange kjoler, der har off shoulder her i efteråret.
Læs også: Disse fire webshops SKAL du kende!
Sådan styler du midi skirts
Nederdele skal være lidt længere, så der er kig til anklerne (og mindre risiko for blærebetændelse og trusse-flashing i vinden). Vælg en i den trendy flaskegrønne farve og style med hvid og blå for at holde outfittet lyst. Top med en neglelak i en stærk orange farve for at holde lidt fast i sommeren, mens vi endnu kan.
Højhælede pumps, 299 kr., Zalando, midi skirt, 193,87 kr., ASOS, neglelak, 79 kr., Matas, colourblock-taske, 606 kr., TheRealReal, armbåndsur, 699,95 kr., fitfashion, hvid fake fur, 364,40 kr., Yoox
Midi skirts med læg og plisseringer er især det, der rykker dette efterår, så prøv også at finkæmme genbrugsbutikkerne, der plejer at bugne med den slags “bedstemorfund”.
Læs også: Undskyld mig, men hvad fanden sker der for de her trends?!
Sådan styler du frynser
Vi kommer sjældent uden om det, når bladene begynder at rasle af træerne: Frynsernes indtog i gadebilledet og i årets efterårsmode.
I år skal de være på din ruskindsjakke, din kimono eller din taske, som sædvanlig, men de helt stilsikre fashionistaer stopper selvfølgelig ikke der, så prøv med frynser på bukserne eller på et maxi skirt, hvis du føler dig særlig bloggertrendy denne sæson.
Jakke, 199 kr., ZARA, hat, 149,95 kr., Sinnerup, taske, 499 kr., Trendday, jeans, 315,83 kr., Topshop, halskæde, 399 kr., Boozt, støvler, 559,20 kr., Bianco, blomstret kimono, 110,28 kr., Newchic, rullekrave, 79 kr., Gina Tricot
Styl dine frynse-items med andre materialer, der giver liv til dit outfit. Hold eventuelt farverne afdæmpede som herover, hvor sort er den gennemgående farve, så det er de forskellige teksturer (og måske et drys blomsterprint), der sørger for at holde looket spændende.