Læs også:

Close
tavlelak houzz

DIY: Sort magi! Forvandl dine døre med trendy tavlelak

Bolig  | 

Det kræver mindre end en times arbejde og koster under 100 kroner – men forandringen er både markant, pæn og praktisk. Lav en sjov DIY med tavlelak

Af: Sabina Therese Haysen, Houzz.dk

Mangler du en opslagstavle til huskelister, sprøde beskeder til kæresten eller plads til ugens madplan? Så skulle du tage at gøre ligesom vores DIY-ekspert Sabina Haysen, der har været kreativ med tavlelak.

Hun er kvinden bag bloggen Sabinasverden.com og har shinet familiens hus op med et simpelt trick, der kan forandre stemningen i et helt rum med blot en lille times arbejde og for under 100 kroner.

Følg nedenstående fem trin, og lad tavle-fantasien blomstre!

DET SKAL DU BRUGE:

  • Kan købes i hobbybutikker (f.eks. Panduro) til cirka 50 kr.
  • Malertape
  • Pensel

250 ml. tavlelak (som i bøtten på billedet her) rækker til en hel dør malet af to omgange.

FØR
Køkkenet manglede personlighed og så ferskt ud med den gamle, hvide dør.

Vi manglede et sted til to-do-lister og en tavle, hvor børnene kan tegne, imens der laves mad.

 

EFTER
Den nye tavle har givet køkkenet et nyt, kontrastfyldt look, hvor den sorte dør i midten bryder det ellers hvide, sterile køkken.

Fantastisk at en lille times arbejde har givet den gamle dør fuldstændig nyt liv.

LÆS OGSÅ: GAMMELT ROD OG LEGETØJ? LAV DET OM TIL EN SMART BILLEDRAMME

 

SÅDAN GØR DU:

Trin 1:
Tag døren af og vask den grundigt. Tør efter med en tør klud, og tape alle kanter og beslag til.

Pres efter med din pegefinger, så du er sikker på, at tapen dækker 100 % hele vejen rundt.

OBS:
Tavlelak fungerer fint på en række forskellige materialer og overflader, men tjek for en sikkerheds skyld, at det passer til netop dine døre, inden du går i gang.

 

Trin 2:
Vær særligt omhyggelig ved dørens beslag og nøglehul, så tapen dækker både metalgenstandene helt, men ikke dækker noget af selve døren.

OBS:
 Malertape kan nemt fjernes igen, mens almindelig tape hænger fast og i værste fald kan fjerne malingen på steder, du ikke ønsker. Undgå derfor at eksperimentere med klar skoletape.

 

Trin 3:
Mal nu døren første gang med et jævnt lag tavlelak. Er dine døre af ældre dato, kan malingen synes tyk. Den tørrer hurtigt ind, og det har ingen betydning for selve resultatet.

TIP!
Brug en lille pensel ved dørhåndtag og nøglehul.

 

LÆS OGSÅ: LAV EN RÅ KNAGERÆKKE AF RUSTIKKE VANDRØR

 

Trin 4:
Lad malingen tørre et par timer, og giv derefter døren et lag til.

Trin 5:
Døren skal tørre cirka 48 timer, før det er tid til at sætte den tilbage i karmen og tage den i brug. Og så er det tid til at finde kridtet frem!

FÆRDIG!
Vores nye DIY dør har i bogstavelig forstand shinet køkkenet op.
TIP!
Tænk kreativt, og pynt døren med dine yndlingspostkort, smukke kaktusplanter, eller lad børnene dekorere den med søde børnetegninger.

Rigtig god fornøjelse!

houzz
Læs også:
 quinoa, afgrøder, superfood, mad, sundhed, klima, miljø, havvand,. sand, salt, saltholdig jord, bolivia, peru, rød quinoa, sort quinoa, hvid quinoa, landbrug, verdensbefolkningen,

· Mere fra samme kategori ·