
DIY trin for trin: Giv dit køleskab en hot makeover
En omgang maling kan give dit køleskab – og køkken – et helt nyt look
Nogle gange skal der altså bare SKE noget, og heldigvis kan du sagtens få et (næsten) nyt køleskab uden rent faktisk at skulle ofre en masse penge på det. Hvis alt ellers fungerer, som det skal, er der jo ingen grund til at skifte det ud med et nyt – giv det en klat maling!

Det skal du bruge:
Maling (spørg hos en farvehandler)
Voks
Skindklud
Malerrulle eller pensel og bakke
Læs også: DIY: Sådan kan du bruge de gamle syltetøjsglas
Sådan maler du dit køleskab
1: Vask køleskabet grundigt med en våd klud, så al snavs og fedt er væk.
2: Brug sandpapir på omkring korn 180 på rustne pletter.
3. Forsegl med en vandbaseret maling. Husk at forhøre dig hos din nærmeste isenkræmmer.

4. Dæk af med malertape de steder, du ikke vil have malet. For eksempel håndtaget. Husk også at dække gummilisterne omkring kanten af døren.

Tip! Vil du have et mere råt look, så brug en pensel i stedet for en malerrulle.
Læs også: DIY: Fra grå til midnatsblå væg på to timer
5. Fortynd malingen med lidt vand, hvis du bruger en malerrulle.
6. Påfør mindst tre lag maling, og lad den tørre mellem hver gang.

7. Påfør voks, når malingen er helt tør. Det gør du med din skindklud for at forsegle.

8. Buff nu med en ren klud, og gnid, indtil køleskabet er helt glat og skinnende.
9. Fjern malertapen.

10. Polér de steder, der har brug for det (hvis du for eksempel har et håndtag i chrom), så alt skinner som fra ny.

Læs også: DIY: Ombré vægmaling
Læs også: DIY: Boho batikprint til din indretning og garderobe