Læs også:

Close
au pair, løn, rettigheder, dansundervisning, børnepasning, barnepige, arbejder, danmark, familier, babysitter, rejseudgifter,

NEWS: Antallet af au pairs styrtdykker efter krav om lønstigning

Nyheder  | 

Bedre løn til au pairs får antal til at styrtdykke · Private vurderinger giver skyhøje andelspriser · Færre vil på videregående uddannelse · Brandkamp i Gigantium erstattes af kamp mod vandskader

Vi har samlet dagens væsentligste, sjove og skæve nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Antallet af au pairs styrtdykker efter krav om lønstigning

Regler, der blandt andet giver au pairs et lønhop fra 3.200 kroner om måneden til 4.150 kroner, og kræver, at værtsfamilien betaler flybilletten, samt betaler et danskkursus, har nu ført til, at antallet af au pairs i Danmark styrtdykker.

Det viser nye tal fra Udlændingestyrelsen ifølge Avisen.dk.

Kun 505 au pairs har fået ophold i Danmark i årets første fem måneder, for bare fem år siden, var det tal dobbelt så højt, men efter efter de nye regler trådte i kraft 1. juli 2015, har familierne droppet de udenlandske barnepiger.

Projektleder i Kirkernes Integrations Tjeneste, KIT, Hans Henrik Lund, er ikke i tvivl om, at de nye regler for au pair-ordningen 2015 er en af forklaringerne på, at antallet af au pairer i Danmark falder.

– Det er blevet dyrere for en dansk familie, fordi der er en masse lovbestemte udgifter forbundet med at få en opholdstilladelse til en au pair, siger han til Avisen.dk

au pair, løn, rettigheder, dansundervisning, børnepasning, barnepige, arbejder, danmark, familier, babysitter, rejseudgifter,
Krav om højere løn, danskundervisning og betaling af rejseudgifter får antallet af au pairs i Danmark til at styrtdykke. (Foto: Polfoto)

Private vurderinger giver vilde prisstigninger på andelsboliger

Private valuarvurderinger har fået priserne på andelsboliger til at stige voldsomt i nogle foreninger i København.

Gennem de seneste fem år er det blevet markant dyrere at købe en andelsbolig i hovedstaden, og det skyldes blandt andet, at flere foreninger fravælger det offentlige vurderingssystem for at bruge en privat vurdering i stedet.

De foreninger, der har gjort dette, har set deres andelskrone og dermed kvadratmeterprisen stige med 50 til 375 procent.

Fundet kommer fra en opgørelse, som den uafhængige analysevirksomhed Dansk Andelsbolig Analyse har lavet for Politiken på baggrund af 488 andelsforeninger i København og på Frederiksberg.

I 2016 havde 257 foreninger ud af de 488 fået en valuarvurdering med store værdistigninger efterfølgende.

Valuarvurderingerne blev populære, efter staten i 2013 satte det offentlige vurderingssystem på pause, fordi vurderingerne ofte ramte skævt.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), der er ansvarlig for andelsmarkedet mener, at usikkerheden, som valuarvurderingerne skaber på andelsboligmarkedet skal løses.

bolig, andel, andelsbolig, andelsforening, valuar, privat valuar, valuarvurderinger, vurderinger, vurdering, kvadrameterpris, andelspris, lejlighed, hjem, bolig, boligkøb, københavn, boligpriser, pris,
Private vurderinger får prisen på andelsboliger til at eksplodere. (Foto: Polfoto)

Læs også: Er studieboligen et forældrekøb? En app hjælper jer rundt i boligjunglen

 

Færre søger ind på en videregående uddannelse

Antal af ansøgere til en videregående uddannelse er faldet med 3,7 procent i år, skriver uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) på Twitter.

– Vi har toppet – nu handler det om kvalitet. Good luck!, skriver Søren Pind.

Specielt antallet af ansøgere til erhvervsakademierne og professionsbachelorer faldt.

Hos Dansk Industri er de glade over, at antallet af ansøgere er fladet ud.

– Mere end 60 procent af en ungdomsårgang forventes i dag at få en videregående uddannelse og 27 procent en universitetsuddannelse, og derfor mener vi ikke, at der er behov for at optage flere på de videregående uddannelser. Derimod er det helt afgørende, at langt flere unge vælger de erhvervsrettede videregående uddannelser, siger underdirektør i DI Charlotte Rønhof.

Læs også: Hvad sker der for uddannelsesloftet?

Se også: Store dele af loven om dobbeltuddannelse droppes i ny aftale

 

Kamp mod brand i Gigantium blev erstattet med kamp mod vandskader

Gigantium-brand startede omkring frokost onsdag formiddag, og var næsten slukket onsdag aften. Nu arbejder Nordjyllands Beredskab mod de mange mængder vand, der har slukket ilden, så brand ikke udvikler sig til vandskade i Gigantium i Aalborg. Det skriver Ritzau.

– Vi prøver at begrænse skaderne. Hallen skulle jo gerne være klar, når der skal spilles Champions League i håndbold til august, siger indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Anders Brosbøl.

Der er sket store brand- og vandskader på storhallen. De øvrige bygninger i komplekset har fået røg- og sodskader.

Der er ikke meldinger om tilskadekomne i branden. En hjælperøgdykker blev taget til sygehuset til observation for røgforgiftning, men kunne hurtigt vende tilbage.

Årsagen til branden er endnu ikke kendt.

STOR BRAND I AALBORG:Omkring frokost udbrød der brand i kultur- og idrætscenteret Gigantium i Aalborg. Branden…

Geplaatst door MY DAILY SPACE op woensdag 5 juli 2017

· Mere fra samme kategori ·