Læs også:

Close

Kulturtilbud: Gratis og billige oplevelser i juni

Kultur  | 

Du behøver ikke bruge en masse penge på en festivalbillet – juni er nemlig også fyldt med spændende og budgetvenlige kulturtilbud. Vi viser dig, hvor du får de bedste sommeroplevelser i København, Aarhus, Odense og Aalborg

Selv om pengene er små, er der masser af fede oplevelser at nyde godt af rundt omkring i landets storbyer. Vi har samlet de bedste (og billigste) til dig lige her.

Gratis og billige oplevelser i København

Distortion

distortion oplevelser kultur
Der bliver gang i gaden, når Distortion endnu en gang løber af stablen i juni. (Foto: Polfoto)

Traditionen tro forvandles København i begyndelsen af juni til en kæmpe gadefest med masser af fede oplevelser. Gadefesterne, der foregår på Nørrebro onsdag og Vesterbro torsdag, er som altid gratis at deltage i, men det er god stil at købe et gadearmbånd, der både giver dig fordele i barerne og støtter arrangementet.

Tid: 31. maj-4. juni klokken 16:00-20:00

Sted:

Onsdag: Street Party (Nørrebro) + Rådhuspladsen.

Torsdag: Street Party (Vesterbro) + Rådhuspladsen

Fredag: Distortion Ø (Refshaleøen)

Lørdag: Distortion Ø Final Party (Refshaleøen)

Søndag: Hygge

Pris: 0-650 kr.

Facebook-event: Distortion 2017

90’er-fest

spice girls 90'er oplevelser kultur
Find din indre Spice Girl frem og fyr den af til 90’er musik. (Foto: Polfoto)

Fyr op for hårmascaraen, buffaloskoene og maveblusen i ægte Spice Girls-stil. Der er nemlig dømt ægte 90’er-fest, når Absalon åbner dørene til en aften fyldt med twister, beerpong og svedige pophits fra gamle dage.

Tid: 3. juni klokken 18:00-02:00

Sted: Absalon

Pris: 30 kr. (50 kr. ekstra, hvis du vil spise med)

Facebook-event: 90’s party: Summer of ’96

Søndagskoncert med Chinah og The Minds of 99

nemoland koncert christiania oplevelser kultur
Brug din søndag med god musik i mangfoldige omgivelser. (Foto: All Over)

Har du fået nok af Distortion, og trænger du til en søndag i mere afslappede omgivelser? Så tag til søndagskoncert i hyggelige Nemoland på Christiania med Chinah og The Minds of 99.

Tid: 4. juni klokken 18:00-22:00

Sted: Nemoland, Christiania

Pris: Gratis

Facebook-event: Chinah og The Minds og 99 søndagskoncert

Bands of Tomorrow præsenterer nye navne

oplevelser kultur Pumpehusets udendørsscene Byhaven er pakket med publikum under en af spillestedets mange udendørs koncerter.
Opdag nye fede kunstnere, mens du nyder en kold øl i Pumpehusets hyggelige gårdhave. (Foto: Polfoto)

Henover sommeren vil Bands of Tomorrow præsentere otte nye navne fra den danske upcoming-scene. Konceptet skydes i gang den 8. juni i Pumpehusets Byhave, hvor du kan opleve bandsene Kvadrat og Rainbrother.

Tid: 8. juni klokken 15:00-23:00

Sted: Pumpehusets Byhave

Pris: Gratis

Facebook-event: Bands of Tomorrows Uimodståelige

Red Bull Cope’n’waken

oplevelser kultur cope'n'waken wakeboard
Kom og se alle de fede tricks, der bliver lavet på wakeboard i Københavns kanal. (Foto: All Over)

For femte år i træk afholdes en af de mest prestigefyldte wakeboard-konkurrencer i hjertet af København. Kom ned og se de bedste danske og internationale riders dyste mod hinanden, når Frederiksholms Kanal ved Christiansborg forvandles til en kabelpark.

Tid: 17. juni klokken 12:00-16:00

Sted: Frederiksholms Kanal ved Christiansborg

Pris: Gratis

Facebook-event: Redbull Cope’n’waken

Gratis koncert med Joey Moe

oplevelser kultur Joey Moe koncert
Syng med på “Yo yo”, når Joey Moe giver gratis koncert på Bakken. (Foto: Polfoto)

Er du vild med Joey Moe? Så skal du tage en tur på Bakken i Klampenborg den 11. juni. Der kan du nemlig opleve en koncert med ham helt gratis. Måske skal du også prøve et par forlystelser, nu du alligevel er der?

Tid: 11. juni klokken 16:00-17:15

Sted: Bakken, Klampenborg

Pris: Gratis

Facebook-event: Joey Moe – gratis koncert

Karneval

oplevelser kultur karneval københavn fælledparken
Oplev et festfyværkeri af farver og kreative udklædninger til årets karneval i Fælledparken. (Foto: Polfoto)

Slip din indre gøgler løs, når året pinsekarneval løber af stablen i Fælledparken den 3. juni. Der er lagt op til en storslået fest for både store og små med mange spændende oplevelser.

Tid: 3.-4. juni klokken 16:00-22.00

Sted: Fælledparken

Pris: Gratis

Facebook-event: Københavns Karneval 2017

Fredagsbar hos Carlsberg

Carlsberg øl flaskeøl
Nyd en kold fredagsøl med vennerne i Carlsbergs hyggelige bryggergård. (Foto: All Over)

Tag dine kolleger eller dine venner under armen og besøg Carlsbergs gamle bryggergård til en hyggelig fredagsøl (eller tre) i skønne omgivelser. Der vil være kolde øl, grill og DJ.

Tid: 2. juni klokken 16:00-22.00

Sted: Den gamle bryggergård, Visit Carlsberg

Pris: Gratis

Facebook-event: Carlsberg Fridays – Fredagsbar i Carlsbergs gamle bryggergård

Gratis og billige oplevelser i Aarhus

Gadefest på Godsbanen

Aarhus europæisk kulturhovedstad 2017 - Godsbanen oplevelser kultur
Der er dømt gadefest for alle pengene på Godsbanen. (Foto: All Over)

Kom med til Aarhus’ største gadefest, når Aarhus Volume forvandler Godsbanen til en stor festivalplads. Der vil være street-sport, graffiti, street-food, gadekunst og et væld af fede koncerter.

Tid: 17. juni klokken 12:00-00.00

Sted: Godsbanen

Pris: Gratis

Facebook-event: Aarhus Volume – Gadefest 2017

Aarhus Pride

oplevelser kultur aarhus pride
Vær med til at fejre og sætte fokus på mangfoldighed. (Foto: Polfoto)

Vær med til at hylde mangfoldigheden i Smilets By. Den årlige parade er med til at øge synligheden og accepten af lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner. Paraden har sit afsæt på Bispetorvet klokken 12 og bevæger sig gennem det centrale Aarhus.

Tid: 3. juni klokken 11:00-23.59

Sted: Bispetorvet

Pris: Gratis

Facebook-event: Aarhus Pride Parade ’17

FindersKeepers Designmarked

oplevelser kultur Designmarkedet Finders Keepers er på Godsbanen i Aarhus i weekenden den 20.-21. september. Foto: Christian Klindt Sølbeck
Find nyt til både bolig og garderobe på årets designmarked. (Foto: Polfoto)

Shop vintage, og opdag nye upcoming designere, når designmarkedet FindersKeepers åbner dørene i Skovgaardsgade 3 den 3. juni. Der vil være et stort udvalg af tøj, accessories og interiør, som du ikke finder andre steder.

Tid: 3.-4. juni klokken 11:00-17:00

Sted: Skovgaardsgade 3

Pris: Dagsbillet: 40 kr i forsalg, 50 kr i døren. Weekendbillet: 60 kr i forsalg, 70 kr i døren

Facebook-event: FindersKeepers Aarhus

Repair Café

oplevelser kultur cykel reparation
Få gratis hjælp til at fikse cyklen, computeren eller noget helt tredje. (Foto: All Over)

Skal du have fikset kæden på cyklen? Har du problemer med din iPhone? Eller skal du have renset din computer? Uanset hvilket problem, du har, er der hjælp at hente, når de frivillige hos Repair Café stiller deres viden til rådighed – helt gratis. Måske kan I sammen løse problemet, så du undgår at købe nyt. Det er både godt for miljøet og for din konto.

Tid: 17. juni klokken 13:00-15:30

Sted: Dokk1

Pris: Gratis

Facebook-event: Repair Café

Pre-Northside fest med Won Hundred

oplevelser kultur øl carlsberg
Varm op til Northside med kolde øl og sandwich i selskab med Won Hundred. (Foto: All Over)

Varm op til Northside med øl og sandwich, når Won Hundred inviterer indenfor i butikken på Volden 20. Der vil iøvrigt være afterparty på LouLou, hvor der er gratis drinks til de første 100 personer.

Tid: 8. juni klokken 17:00-21:00

Sted: Volden 20

Pris: Gratis

Facebook-event: Won Hundred Pre Northside Party

Balkan Beats

oplevelser kultur trommer musik koncert
Kan du lide musik med gang i den? Så skal du danse løs til Balkan Beats! (Foto: All Over)

Kom med til et brag af en balkanfest, når Stakladen Live åbner dørene til en aften i selskab med to af byens bedste balkanbands. Dans med, når Zebu Zarina fyrer den af med en blanding af balkan, rock, alternativ og pop, og vær med, når orkesteret Umpas sætter gang i festen med deres blanding af orientalske melodier, rocket energi og frygtløs improvisation.

Tid: 1. juni klokken 20:00-23:00

Sted: Stakladen Live

Pris: Forsalg 40 kr. Dør 60 kr.

Facebook-event: Balkan Beats 2.0

Gratis og billige oplevelser i Odense

Comedy Open Mic

oplevelser kultur mikrofon
Få et godt, gratis grin, når nye komikere prøver materiale af. (Foto: All Over)

Har du en komiker i maven? Eller vil du bare gerne have trænet dine lattermuskler? Så skal du besøge Vognhjulet, når de holder Comedy Open Mic, hvor et udvalg af komikere vil optræde.

Tid: 8. juni klokken 20:00-22:00

Sted: Vognhjulet

Pris: Gratis

Facebook-event: Comedy Open Mic på Vognhjulet

Open Jam

open mic mikrofon oplevelser kultur
Test dit musiktalent af til Open Jam. (Foto: All Over)

Har du eller dit band musikalsk talent? Så har I muligheden for at optræde for et publikum på Jam Club. Alle er velkomne til at optræde, og der er bas, guitar, trommer, keyboards, percussion, og mikrofoner til rådighed på scenen. Du kan også bare komme og lytte til nye kunstnere.

Tid: 22. juni klokken 20:00-23:00

Sted: Studenterhus Odense

Pris: Gratis

Facebook-event: Open Jam

RiddimFestival

oplevelser kultur dj pult lyd musik fest koncert
Kom med til gratis festival og lyt til lækre tunes. (Foto: All Over)

Deltag i to dages soundsystem-festival for fællesskabet på Ansgar Anlæg. Der vil være en bred vifte af musik og kulturelle begivenheder. Festivalen er non-profit, og det er gratis at deltage.

Tid: 16.-17. juni klokken 14:00-23:00

Sted: Ansgar Anlæg

Pris: Gratis

Facebook-event: RiddimFestival Odense

Oplev asiatisk kultur

oplevelser kultur dumplings asiatisk street food kitchen
Elsker du også asiatisk mad? Spis dig gennem Asian Culture Festival. (Foto: All Over)

For andet år i træk lægger Brandts Klædefabrik rammen for en asiatisk kulturfestival med skønne asiatiske oplevelser som gadekøkkener, sushi-kurser, origami og asiatisk dans og musik.

Tid: 16. juni klokken 14:00-20:00 – 17. juni klokken 10:00-20:00

Sted: Brandts Klædefabrik

Pris: 20 kr.

Facebook-event: Asian Culture Festival 2017

Stort indendørs/udendørs loppemarked

oplevelser kultur loppemarked
Gør et godt kup eller sælg ud af dine gamle sager i Kansas City. (Foto: Polfoto)

Gå på genbrugsjagt, og find skjulte skatte på Kasas Citys store loppemarked. Hvis du skal af med nogle af dine gamle sager, er det også stadig muligt at booke en stand for 100-150 kroner.

Tid: 4. juni klokken 09:00-16:00 

Sted: Kansas City

Pris: Gratis

Facebook-event: Stort indendørs/udendørs loppemarked

Mangfoldighedsfest

mangfoldighed oplevelser kultur
Vær med til at bakke op om mangfoldigheden i Odense.(Foto: Polfoto)

Der skal være plads til mangfoldighed i en storby som Odense. Det sættes der fokus på med en parade, der starter fra Munke Mose. Paraden ender i Flakhaven, hvor der vil være musik og taler.

Tid: 1. juni klokken 15:00-20:00 

Sted: Munke Mose – Flakhaven

Pris: Gratis

Facebook-event: Mangfoldighedsfest Odense

Pure Festival

kunst kunstudstilling udstilling
Festivalen for dig, der elsker alt, der har med kultur at gøre. (Foto: Polfoto)

Interesser du dig for, hvad der rører sig inden for Odenses kulturliv? Så er Pure Festival noget for dig. Der vil præsenteres nyt fra både musikken-, kunsten- og filmens verden.

Tid: 16.-17. juni klokken 16:00-22:00 

Sted: Kasas City

Pris:

Forsalg: Partout: 50 kr. Dagsbillet: 30 kr. (ekskl. gebyr)
Dør: Partout 70 kr. Dagsbillet: 50 kr.
Gratis entré, hvis du har en billet til Tinderbox Festival 2017

Facebook-event: Pure Festival

Gratis og billige oplevelser i Aalborg

DM i hotdogspisning

dm i hotdogspisning oplevelser kultur
Hvor mange hotdogs kan du spise? (Foto: Polfoto)

Hvem bliver årets hotdogkonge, når der dystes i hotdogspisning på Gammeltorv? Mød op og find ud af det. Der vil også være billige hotdogs til dig, mens du overværer konkurrencen.

Tid: 2. juni klokken 15:00-23:59 

Sted: Gammeltorv

Pris: Gratis

Facebook-event: DM i hotdogspisning 2017

Loppemarked på havnen

oplevelser kultur loppemarked
Find masser af genbrugsguld på havnen. (Foto: Polfoto)

Er du på udkig efter noget nyt (gammelt) til garderoben eller boligen? Så tag på loppemarked på havnen, og gør et godt kup.

Tid: 11. juni klokken 10:00-15:00 

Sted: Aktivitetspladsen, Aalborg Havnefront

Pris: Gratis

Facebook-event: Lopper på Havnene

Sommerfest ved Limfjorden

fest strand beach party øl sommer
Nyd kolde øl på stranden med veninderne. (Foto: All Over)

SKALA og Frederik Fetterlein inviterer til fest i Nordens Sunny Beach – aka. Limfjorden. Hop i badetøjet eller Hawaii-skjorten, og kom og nyd kolde drikkevarer fra baren til yderst fornuftige priser.

Tid: 3. juni klokken 20:00-01:00 

Sted: Create

Pris: Gratis

Facebook-event: Create Summer Party

On Air Festival

café 1000fryd øl fest bodega
Start dagen på Karolinelund, og slut af på Café 1000fryd. (Foto: Polfoto)

Aalborg Student Radio inviterer for femte år i træk til On Air Festival for at fejre musik af høj kvalitet. Om dagen vil du kunne opleve en masse lækkert musik fra upcoming kunstnere på Karolinelund, og når solen går ned, lægger Café 1000Fryd hus til fede internationale kunstnere.

Tid: 9.-10. juni klokken 14:00-03:00 

Sted: Karolinelund og Café 1000Fryd

Pris: Én dag: 30 kr. To dage: 50 kr.

Facebook-event: On Air Festival 2017

Aalborg Regatta

oplevelser kultur regatta p1 powerboat
Der er fart over feltet både på vand og på land til årets regatta.(Foto: All Over)

Der er dømt en actionpacked weekend ved Aalborgs Havnefront, når årets regatta afholdes, og de hurtige P1 Powerboats vil dyste mod hinanden. Udover at se på hurtige både, vil der være masser af oplevelser i form af musikoptrædener i løbet af den tre dage lange regatta.

Tid: 9. juni klokken 15:00 – 11. juni klokken 15:00 

Sted: Aalborg Havnefront

Pris: Gratis

Facebook-event: Aalborg Regatta 2017

Læs også:

Billedarkiver: Gå på opdagelse i historiske billeder

Nye tiltag skal gøre Tivoli attraktiv for turister

Virtual reality: Fremtidens underholdning indtager Danmark

· Mere fra samme kategori ·