Læs også:

Close
hvid hvide ting

Hvid, hvid og atter hvid – vi er vilde med den hvide farve

Bolig  | 

Det er sommer, og den hvide farve –hvad enten den er i moden, boligen eller beauty – er et hit nu, hvor vi har fået solen frem. Vi har fundet lidt hvide items, som gerne må bo hos os denne sommer

hvid hvide ting
(Foto: All Over)

Fin fisk

Vi er ret vilde med de sparedyrsfisk fra Kähler, der fungerer som både møntsamlere og unikke dekorationer i hjemmet. De kreative fabelfisk fås i flere forskellige designs, glasurer og farver og bærer alle hånddekorerede øjne og hul til møntindkast i toppen.

Formgivningen er inspireret af originale, keramiske Kähler-designs fra 1930’erne, men stilen holder stadig.

Kähler fisk sparebøsse

 

Kähler-sparebøsse, 299,95 kr., Magasin

Smuk og luftig kjole

Sommeren er her endelig, og det betyder, at garderoben skal fyldes op med skønne, florlette sommerkjoler.

Denne blondesag er perfekt til både hverdag og fest. Tag et par hæle på i en pangfarve til festlige lejligheder, og ton kjolen ned med et par sneakers eller flade støvler til hverdag.

hvid kjole

Kjole, 299 kr., Mango

Afslappende lænestol

Mmm … en kold forfriskning på altanen, mens man læser en god bog i solen – findes der noget bedre?

Hvis du er så heldig at have din egen altan eller have, skal du have en god siddeplads, nu hvor sommeren endelig er her. Denne fra IKEA kan stå ude i alt slags vejr, og så er den god at sidde i.

ikea-ps-vago-l-nestol-ude-hvid__0479251_PE618211_S4

Lænestol, 179 kr., IKEA

Sexet badedragt med snører

Vi elsker alsidige items – og denne badedragt kan både bruges på stranden en varm sommerdag og til et par bukser eller en nederdel, når du skal ud. Snørerne gør badedragten supersexet uden at være for meget.

hvid badedragt

Badedragt, 249 kr., H&M

Oliemagi

Tromborgs olier er indbegrebet af noget rent og sommerligt. Denne indeholder den reneste, fugtgivende macadamianøddeolie kun tilsat æterisk olie. Den er perfekt som massageolie, kan bruges i badet eller stå alene som suveræn fugtpleje også til ansigtet.

Grape, ingefær, rose: Fantastisk duftkombination. Ingefær virker stimulerende, vital og nervestyrkende. Grape er opmuntrende og god mod fedtet hud og akne. Det siges, at den også er god mod graviditetsstriber. Rose fugtgiver, beroliger og styrker tør og følsom hud.

Prøv den – det er magi.

Tromborg olie

Tromborg-olie, 380 kr., Magasin

Cool mules

Mules er igen i år et sommermusthave. Disse har den perfekte højde, der betyder, at de kan bruges til enhver lejlighed. Den hvide farve passer supergodt til et par blå jeans eller til et helt hvidt outfit.

hvide sko mules

Mules, 249 kr., Zara

Høretelefoner i bedste Miami Vice-stil

høretelefoner SonyHøretelefoner fra Sony, 399 kr., Ellos

Hvid denim i 90’er-stil

Hvid denim er allevegne denne sommer, og denne jakke har det fineste 90’er-snit. Jakken er kort og skærer i taljen, hvilket gør den helt oplagt som overtøj til fine sommerkjoler.

hvid denim jakke

Denim jakke, 408,16 kr., Asos

Fine perleøreringe

De fine øreringe, lavet af små perler, er superpopulære i øjeblikket – og det forstår vi godt. Perleøreringene spicer ethvert outfit op, og de fungerer godt til både hverdagsstilen og til finere lejligheder.

Du kan købe øreringene færdigtlavede nedenfor. Hvis du er lidt kreativ, kan du også lave dem selv.

Se, hvordan du laver øreringene her.

perleøreringe hvid

Øreringe, 259,08 kr., Nordstøm

Lyse sommernegle

Du kan godt pakke dine mørke neglelakker væk. Nu skal dine negle nemlig ose af sommer med lyse nuancer. Brug din hvide neglelak, når du er klædt i lyse nuancer. Den hvide lak er også prikken over i’et i et helt hvidt outfit.

hvid neglelak

Neglelak, 119 kr., Ellos

Kaktus-bordlampe

Vi er kæmpe fans af kaktusser, og vi kan slet ikke få nok af dem i boligen. Derfor er vi også meget begejstrede for denne keramikkaktus, som faktisk fungerer som en bordlampe. Pæn og praktisk – win-win!

hvid lampe kaktus

Bordlampe, 829 kr., Ellos

Rå skuldertaske

Man kan godt blive lidt træt af den klassiske, sorte skuldertaske – så hvad med at prøve en lige så klassisk taske, blot i hvid? Denne model er rå med kæderem og skarpe kanter.

hvid taske

Skuldertaske, 129 kr., Mango

Læs også:

Her er de mest populære læbestifter lige nu

Bikiniklar! Guide til sommerens 30 flotteste bikinier

· Mere fra samme kategori ·