Læs også:

Close

Fornyelse på budget: Sådan bruger Mette sine SU-venlige interiørkøb

Rødhåret fynbo som elsker søde sager, smuk natur og boligindretning! Følg med i mit lille Insta-univers på @mettenorrild.

Jeg har to favoritter, når det kommer til nemt og billigt at forny min bolig. Du kan nemlig sagtens finde lækkert interiør til SU-venlige priser

Odense, hvor jeg bor, er ofte et skridt bagud i forhold til København og Aarhus, når det kommer til lækre boligbutikker. Nu har vi dog endelig også fået H&M Home, som er en kærkommen, budgetvenlig interiørforretning, der er perfekt til os, der er på SU.

 

badeværelse, bolig, boliginspiration, indretning, makeover, su, priser, lave priser, lavpris, indretning, design
Guld, palmer og grønne nuancer – måske det er tid til en lille makeover i stuen. (Foto: H&M Home)

Som boligentusiast er jeg altid på udkig efter inspiration og nye ting til boligen, og med H&M’s priser er det muligt for mig som studerende at skifte ud lidt oftere. Ja, du kan faktisk lave en makeover af din lejlighed for få penge.

Læs også: Boligfund på budget: Forny dit hjem for under 200 kr

Lækker, støvet grøn

Lige for tiden er jeg særligt vild med den sarte, grønne farve i samspil med palmeprint, messing og naturfarvede kurve.

Den grønne farve kan være med til at skabe sommerstemning i hjemmet – og med det skiftende, danske vejr, så er der helt sikkert brug for et par eksotiske puder med palmeprint og en guldananas til at skabe tropisk stemning i vores hjem.

Måske kunne vores altan også trænge til en lille makeover og lidt tropisk stemning. Et par puder med palmeprint og de fine duftlys vil gøre vores altan mere hyggelig, og give den lidt sommerstemning.

badeværelse, bolig, boliginspiration, indretning, makeover, su, priser, lave priser, lavpris, indretning, design
Tropisk tema til din altan. (Foto: H&M Home)

 

Fin og sart rosa

Jeg knuselsker den fine og sarte rosa farve, som lige nu ses både i mode-og boligverdenen. Jeg har allerede været på tur rundt i den nye H&M Home-afdeling og er faldet pladask for et par fine ting i den fine farve.

Jeg fik købt et lækkert duftlys, en fin sæbedispenser i den lækreste rosa farve samt en lille messingbakke, som skal være med til at give vores lille badeværelse mere liv og hygge.

Læs også: 10 ideer til messing i indretningen

badeværelse, bolig, boliginspiration, indretning, makeover, su, priser, lave priser, lavpris, indretning, design
Lyserøde favoritter til badeværelset. (Foto: H&M Home)

Badeværelset i vores lille lejlighed er blevet opgraderet med nogle af de rosa favoritter, og jeg synes faktisk det er fin og billig løsning, hvis du ønsker at der skal ske lidt nyt.

Du kan også gå all-in og opgradere dit badeværelse med badeforhæng, håndklæder og bademåtte, og derved skabe en rød tråd igennem hele badeværelset. Det er dog en god ide ikke at købe alt i samme farve, så det kommer til at virke for kedeligt.

Køb badeforhæng, håndklæder og bademåtte i neutrale farver, og skab kontraster med grønne planter eller andre materialer – eksempelvis messing eller træ.

De fine rosa fund fra H&M Home pryder vores lille badeværelse og giver lidt liv til et ellers kedeligt rum. (Foto: privat)

Det bedste ved H&M Home er, at det ikke koster en formue, hvis du bliver træt af tingene med tiden. Er du forelsket i puder med palmeprint, så spring ud i det, og køb dem.

Flere muligheder fornyelse på budget

Søstrene Grene er også en god butik, hvis du ønsker at shoppe interiør til SU-venlige priser. Jeg har forelsket mig deres fine stole, som jeg tænker kunne være perfekt til vores lille kontorhjørne – og så vil den bare stå rigtig godt til vores blå væg. Den står helt klart på ønskelisten!

Desuden har de også mange fine ting til at pifte altanen op. Blandt andet har jeg købt et ophæng til planter, som nu har fået plads på væggen ude på vores altan. Nu mangler jeg bare at købe søde sommerblomster til at hænge op.

Læs også: Opgrader din altan på budget: Fine fund for under 1000 kr

 

Stol fra Søstrene Grenes interiørkollektion marts 2017 (Foto: Søstrene Grene)

 

· Mere fra samme kategori ·