Læs også:

Close
Houzz 3 days of Design

Gå design-amok i København: 100 virksomheder inviterer bag facaden

Kultur  | 

Kom med backstage under 3 Days of Design i København i denne uge. Houzz har udvalgt 16 af de mest spændende events. Er du vild med design og indretning, så kig med her

Der er enestående mulighed for at få et kig bag facaderne hos danske designvirksomheder, når festivalen 3 Days of Design løber af stablen i København i denne uge.

Fra torsdag 1. juni til lørdag 3. juni slår hen ved 100 designproducenter og andre spændende aktører i design- og møbelverdenen nemlig bogstaveligt talt dørene op til deres baglokaler – og du er inviteret med indenfor!

“Alt er gratis, og alle er velkommen til at være med, det er simpelthen præmissen. Vi har et hav af talks, arrangementer og festivitas i løbet af de tre dage,” fortæller Signe Byrdal Terenziani, der er direktør for 3 Days of Design. Desuden er der gratis bus- og bådtransport mellem stederne under hele festivalen.

Mens cirka 80 procent af de deltagende virksomheder er danske, har man også mulighed for at få indblik i internationalt design. Blandt andre inviterer seks forskellige landes ambassader – heriblandt den svenske og den schweiziske – besøgende til at få indblik i det bedste fra landenes designscener.

Signe Byrdal Terenziani, direktør for 3 Days of Design.

Festivalen byder både på arrangementer, som måske primært appellerer til designnørder og feinsmeckere, mens de fleste events henvender sig til menigmand, og Signe Byrdal Terenziani understreger, at det på ingen måde kræver særlige forudsætninger eller viden at tage del i festivallens aktiviteter.

“Så hvis man er en lille smule design-interesseret eller bare nysgerrig, vil jeg opfordre til, at man tager ud i byen og deltager. Der er noget for alle og for enhver smag,” siger hun og tilføjer, at 3 Days of Design desuden adskiller sig fra diverse designmesser ved ikke som sådan at være en salgsmesse.

 

“Det er primært en kulturel event, hvor hver virksomhed opfordres til ikke bare at fortælle om deres produkter, men også om historien bag virksomheden og filosofien bag designet.

Og mange steder kan man få indblik i designprocesserne og arbejdsgangen,” siger Signe Byrdal Terenziani. Houzz-redaktionen har kigget nærmere på programmet og udvalgt 16 arrangementer og events, som du bør overveje at tage til, hvis du er i København den 1.-3. juni.

Du kan få det fulde overblik og læse mere om alle festivalens arrangementer på 3 Days of Designs hjemmeside her.

1.

Kom til øl, barbecue og open-air-musik i haven hos Reform, der fejrer lanceringen af deres splitnye showroom med nye designs til stuen. Mød også designer Chris Liljenberg Halstrøm og se hendes nye køkkendesign.

Fredag 2. juni kl. 11-15.
Reform, Otto Busses vej 5a

2.

DUX inviterer til designtalk med nogle af Sveriges førende designere Claesson, Koivisto og Rune. Der vil være cocktails og snacks.
Torsdag 1. juni kl. 17-18.
Den svenske Ambassade, 
Sankt Annæ Plads 15 a. 

3.

Rolf Hay møder den franske topdesigner Ronan Bouroullec i en samtale om kreativt samarbejde under titlen “This is how we work together”.

Torsdag 1. juni kl.17-18.
Hay, Charlottenborg Kunsthal, Nyhavn 2

4.

House of Finn Juhls showroom bliver til et kurateret set-up, der sætter rammen for virksomhedens nye, eksklusive identitet. De ikoniske Finn Juhl-møbler kommer bogstaveligt talt op i højden, så det er muligt at beundre konstruktionerne nedefra. Se også de splinternye Finn Juhl-stole Modern Art Chair og FJ64. Til arrangementet vil der være let servering.

Lørdag d.3. juni kl.11-13.
House of Finn Juhl, Frederiksgade 1

 

LÆS OGSÅ: TREND – DANSKE MØBLER SKAL VÆRE FLEKSIBLE OG MULTIFUNKTIONELLE

5.

Få en forsmag på særudgaven af Hans J. Wegners elegante spisebordsstol CH23, og få samtidig et indblik i det krævende håndværk, når den komplicerede flettekunst demonstreres. Der serveres forfriskninger til alle besøgende i løbet af dagen.

Lørdag 3. juni kl.10-15.
Carl Hansen og Søn, Bredgade 21-23

 

6.

Den schweiziske ambassade åbner eksklusivt dørene op – og det er i sig selv en oplevelse at besøge en af Danmarks smukkeste adresser. I år med en pavillon, der viser design af Verner Panton i samarbejde med VitraMontanaog Paustian. Bliv desuden klogere på en undersøgelse af keramik som materiale af Laufen samt nyt schweizisk design.
Lørdag 3. juni kl. 11-13.
Den schweiziske ambassade, Richelieus Alle 14

 

Above

7.

Louis Poulsen inviterer til en dejlig designaften i deres showroom på Gammel Strand. Designeren Mads Odgård fortæller om virksomhedens designfilosofi og skabelsen af den nye lampe Above (på billedet nedenfor). Geranium Gin serverer liflige cocktails, mens Christian d´Or sørger for musikken.
Torsdag 1. juni kl. 17-23.
Louis Poulsen, Gl. Strand 28

Tilmelding: event@louispoulsen.dk

 

Above

8.

Oplev på helt tæt hold de mange faser fra skovens rå træstamme til en færdig planke. Dinesen fortæller gæsterne om træets rejse fra skov til design. Gå på opdagelse, og nyd gæsteudstillernes innovative kreationer.

 

Fredag 2. juni kl. 16-17. Dinesen showroom, Søtorvet 5

 

9.

Montanaog Erik Jørgensen åbner nyt showroom i København. Gå på opdagelse i 12 rum, indrettet og farvesat i forskellige inspirerende stemninger. Der vil være forfriskninger og konkurrencer undervejs, hvor du kan vinde Montana-produkter.

Lørdag d. 3. juni – kl. 10-16.
(Hør Montana-direktør Joakim Lassen fortælle om nyheder kl. 11.30-12.00)
Bredgade 76

10.

På den spanske ambassade kan du opleve en præsentation af spansk design ved design-journalist Laura Engstrøm. Herefter serveres der i ægte spansk stil tapas og vin.

Torsdag 1. juni kl. 14.30-15.00. Spanish Landscapes, Esplanaden 8b

11. 

Menu åbner nyt showroom, som samtidig inkluderer en ny café i Københavns nye hotspot Nordhavn.

Fredag 2. juni kl. 14-16.
MENU, Hamborg Plads 1

 

12.

Vær med til en hyggelig havedag, når Skageraklancerer sit nye koncept Reclassic – køb og salg af brugt Skagerak-design – og få et gratis bornholmsk figentræ med ved køb af Edge-urtepotter designet af Stilleben. Kokken Mikkel Karstad står for frisk limonade og grønne snacks fra køkkenhaven.

Lørdag 3. juni kl. 11-15.
Skagerak, Indiakaj 2

 

Sammen by Jaime Hayon

13.

Under 3 Days of Design bliver Fritz Hansens flagship store indrettet med dele af Fritz Hotel – en installation kurateret af Jaime Hayon. Kom forbi, og deltag i konkurrencen om at vinde firmaets seneste nyhed – en Lune-sofa.

Fredag 2. juni kl.10-18.
Fritz Hansen, Valkendorfsgade 4

Sammen by Jaime Hayon

14.

Kom og nyd en skøn eftermiddagsdrink serveret fra by Lassens flotte barvogn Anoon (på billedet her), og oplev de skønne omgivelser i by Lassens showroom. En dj sørger for den helt rigtige stemning.

Fredag 2. juni kl. 15-18.
by Lassen, Holbergsgade 20

 

15.

MOEBE inviterer til release Party i samarbejde med Paper Collective og Norm Architects. Drinks i haven.

Fredag 2. juni kl. 15-18.
MOEBE, Bredgade 65a

 

16.

Den prisbelønnede norske stjernedesigner Daniel Rybakken kan noget helt særligt med lys – mød ham hos anker & co., hvor han vil fortælle om sit arbejde med industrielt design og ikke mindst sin nye lampe Boeh w172, som han har lavet i samarbejde med lampeproducenten Wästberg.

Torsdag 1. juni kl. 14-17.
anker & co., Århusgade 120LÆS OGSÅ:10 NYE DESIGNERE, DU SKAL HOLDE ØJE MED – VELKOMMEN TIL FREMTIDEN!
houzz
Læs også:
junifund

· Mere fra samme kategori ·