Læs også:

Close
belgien, bruxelles, gare centrale, eksplosion, terror, terrorangreb, formodet gerningsmand, gerningsmand, død, tilskadekomne, belgisk politi,

NEWS: Mindre eksplosion på Banegård i Bruxelles – betragtes som terror

Nyheder  | 

Mindre eksplosion på Banegård i Bruxelles – betragtes som terror · Nye spor i Emilie Meng-sagen · Danskere har bedst livskvalitet · Bierne dør · IS-prædikant dræbt

Vi har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Mindre eksplosion på Banegård i Bruxelles – betragtes som terror

Tirsdag aften skete en mindre eksplosion på banegården Gare Centrale i Belgiens hovedstad, Bruxelles. Ud over den formodede gerningsmand, er der ikke meldinger om tilskadekomne. Det skriver Berlingske.

Ifølge vidner detonerede manden en lille bombe i en kuffert. Selve eksplosionen var ikke stor, men det var virkningen, og folk på stationen flygtede fra stedet. Efter eksplosionen blev manden skudt af belgisk politi.

Ud over bomben i kufferten, var manden angiveligt iført et selvmordsbælte og en rygsæk. Hvad der var i rygsækken er ukendt på nuværende tidspunkt.

De belgiske myndigheder meldte allerede på et tidligt tidspunkt ud, at man betragter eksplosionen som et terrorangreb.

Det sidste halvandet år har Belgien været ramt af flere terrorangreb. I marts 2016 blev 32 personer dræbt i koordinerede angreb mod den belgiske hovedstad i Zaventem-lufthavnen og metrosystemet ved Maelbeek, og terrornetværket Islamisk Stat påtog sig efterfølgende ansvaret for angrebene.

Det samme netværk var involveret i angrebet i Paris i Frankrig i november 2015, hvor 130 personer blev dræbt – ligeledes i koordinerede angreb sat ind flere steder i byen blandt andet rettet mod en koncert på spillestedet Bataclan.

Læs også: #Terror: Hvorfor siger alle, at det var værre i 1970’erne?

Se også: Året, der gik 2016: Pokémon, SKAM, Trump, kagegate, nøgenbilleder og …

Læs mere: Ny trussel efter Bruxelles – frygt for atomterror

Se mere: Bombetrussel i Bruxelles

belgien, bruxelles, gare centrale, eksplosion, terror, terrorangreb, formodet gerningsmand, gerningsmand, død, tilskadekomne, belgisk politi,
En mindre eksplosion skete på Gare Centrale i Bruxelles. Den formodede gerningsmand er den eneste døde og tilskadekomne. (Foto: Polfoto)

Nyt spor i Emilie Meng-sagen

Der er nyt i sagen om drabet på Emilie Meng, der forsvandt en nat på Korsør-station sidste sommer. Tirsdag meddelte politiet, at de leder efter en hvid Hyundai i30, som er blevet set i forbindelse med drabet på Emilie Meng. Det skriver Ritzau.

De nye spor er overvågningsbilleder, der tidligere har været så grynede, at de ikke kunne bruges. De har nu været forbi eksperter, som har forbedret billedkvaliteten væsentligt, men stadig ikke helt godt nok til, at man kan se personerne eller personen, der sidder i den efterlyste bil. Det er dog ikke så vigtigt ifølge politiet.

– Det væsentlige for os er, at vi mange gange har bedt folk kontakte os, hvis man har været i området omkring Korsør Station, og det ved vi, at vedkommende her ikke har gjort, siger efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen.

Emilie Meng forsvandt den 10. juli tidligt om morgenen, og det satte en omfattende eftersøgning i gang. Først juleaftensdag blev den unge kvindes lig fundet i en sø ved Borup på Sjælland.

Se også: Emilie Meng er fundet død

Læs mere: Evening news: 200 personer er mistænkt i Emilie Meng-sagen

emilie meng, drab, krimi, efterforskning, politi, korsør, vestsjælland, kidnappet, forsvundet, drab, mord,
Emilie Mengs morder er endnu ikke fundet, men nu har politiet nye spor i sagen. (Foto: BB)

Studie: Danmark har den bedste livskvalitet i verden

Ifølge den amerikanske tænketank Social Progress Imperative indtager Danmark en førsteplads blandt 128 lande i vores livskvalitet. Det skriver Ritzau.

Personlige rettigheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, politiske rettigheder, mobiltelefoner og billige boliger er med til at højne kvaliteten i livet.

– Dets (Danmarks, red.) stærke position i 2017 Social Progress Index er imponerende, men ikke overraskende, og vil tjene som en model for andre I forhold ti,l hvad der virker indenfor sociale fremskridt, siger direktør i tænketanken Michael Green.

Inden for områder som sundhed og trivsel har Danmark oplevet positive fremskridt inden for de seneste fire år, men andre lande, der ligner Danmark, har gjort større fremskridt.

– Selv landet øverst på listen kan stadig forbedre sig, siger Michael Green.

Det største problem for os danskere er dog den ulige fordeling af velstand mellem rige og fattige lande, lyder det.

– Vi har ressourcerne til at kunne gøre det bedre, siger Michael Green i pressemeddelelsen.

danmark, dansk, danskere, livskvalitet, frihed, ytringsfrihed, personlig frihed, religionsfrihed, bolig, økonomi, levestandart, mobil, smartphone, internet
Danskernes store frihed er vigtig for vores livskvalitet. (Foto: Polfoto)

Hver femte bifamilie dør

For fjerde år i træk falder bistanden, og hver femte danske bifamilie er død i løbet af vinteren. Det viser Danmarks Biavlerforenings årlige vintertabsundersøgelse ifølge Ritzau.

– Biernes tilbagegang skyldes mange ting. Der er mangel på føde til bierne i et landbrug med store marker med én slags afgrøder. Der er mangel på læhegn mellem markerne, som bierne før kunne spise fra, siger Knud Graaskov, der er formand for Danmarks Biavlerforening.

– Dertil kommer sprøjtemidler, som skader bierne, og endnu værre udrydder det blomstrende ukrudt, som bierne før kunne æde fra forår til efterår. Desuden spiller varroamiden, der angriber bierne, også en stor rolle, siger han.

På grund af bidøden har Danmarks Biavlerforening nu igangsat et nyt overvågningsprogram blandt sine knap 6.000 medlemmer, hvor ting som sygdomme og skadevolderes påvirkning af bibestandene skal reduceres så meget som muligt.

bi, honning, bestøvning, natur, miljø, dyr, bifamilie, bistand, klima, dyr, økosystem
Endnu engang falder antallet af bifamilier. (Foto: All Over)

 

Islamisk Stats topprædikant dræbt i Syrien

Islamisk Stats selvudnævnte “stormufti” eller chefprædikant, Turki al-Bin’ali, blev dræbt i et luftangreb i Syrien den 31. maj 2017. Det bekræfter den amerikanskledede koalition ifølge Ritzau.

Bin’ali optrådte ofte i propagandavideoer fra den militante organisation og var terrororganisationens religiøse prædikant.

· Mere fra samme kategori ·