Læs også:

Close
depression, unge, psyke, mental sundhed, sårbar, psykisk sårbar, psyken,

NEWS: Antallet af unge med depression er tredoblet på tre år

Nyheder  | 

Unge med depression er tredoblet · Dansk politiker kalder Macron for “lille pæne bøssedreng” · Flere kræver bedre sikkerhed efter dødsulykke · Mystisk fly lander efter to år i rummet · Facebook vil lave tv

Vi har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

 

Antallet af unge med depression er tredoblet på tre år

Tre gange så mange unge får diagnosen depression, og især pigerne er hårdt ramt, viser nyt forskningsprojekt fra Rigshospitalet ifølge DR.

Fra 2000 til 2013 er antallet af unge i alderen 15 til 19 år, der er blevet udskrevet fra en psykiatrisk klinik med en depressionsdiagnose, tredoblet. Tallene er fire år gamle, men der er stadigvæk god grund til at antage, at tallene ikke har ændret sig, for salget af antidepressiv medicin lå på det samme i 2016 som i 2013.

– Det er bekymrende, og det er et problem, at så mange unge mennesker oplever symptomer, som er forenelige med depression, siger professor i psykiatri Lars Vedel Kessing, der har arbejdet med forskningsprojektet.

Han peger på, at det er i puberteten, at depressionen udvikler sig og altså i en tid, hvor de unge er meget sårbare, og hormonændringer hos pigerne gør dem ekstra sårbare.

– Det er der, de skal udvikle sig, og det er derfor en ekstra udfordring for dem at slæbe rundt på en depression, siger Lars Vedel Kessing.

Ifølge Lars Vedel Kessing, kan der være flere årsager til, at flere unge udvikler depressioner. Den ene årsag er, at det kan være, at det er blevet mindre tabubelagt at søge om hjælp.

– Den anden er, at de i højere grad føler sig udsatte. De oplever større krav og mere stress, som kan resultere i depression, siger han, men understreger, at det er gisninger, og at forskningen ikke har undersøgt årsagerne.

Læs også: Alarmerende stigning i antallet af stressede studerende

Se også: Flyvefærdig: Ny bog sætter fokus på pressede unge

depression, unge, psyke, mental sundhed, sårbar, psykisk sårbar, psyken,
Antallet af unge med depression er tredoblet på tre år. Især unge piger er udsatte. (Foto: All Over)

Dansk politiker i modvind efter han kaldte Macron for “lille pæne bøssedreng”

Det tidligere medlem af Folketinget Søren Krarup (DF) er bestemt ikke begejstret for Frankrigs nye præsident, Emmanuel Macron. I DR-programmet Debatten var Informations chefredaktør Rune Lykkeberg og Søren Krarup i studiet for at tale om det franske valg.

Rune Lykkeberg satte spørgsmålstegn ved, hvor meget Emmanuel Macrons modstander, den højreorienterede Marine Le Pen rent faktisk ville ud af EU, altså lave en “Frexit”. Det var Søren Krarup ikke enig i og sagde, at Marine Le Pen var imod det, ”som udgjorde grundlaget for EU”, og en ”tilhænger af en nationalstat i Frankrig”. Krarup sagde også, at han ville have stemt på Le Pen, og fortsatte så;

– Jeg ville aldrig stemme på den der lille pæne bøssedreng, var jeg lige ved at sige, som jeg ikke overhovedet kan tage alvorligt, forklarede det tidligere folketingsmedlem om Frankrigs kommende præsident Emmanuel Macron.

Med det samme spurgte værten Clement Kjærsgaard, hvad der fik Krarup til at bruge det ordvalg, hvortil Krarup svarede:

– Det er også forkert. Det er også forkert. Du ved, jeg ville have fundet et lidt pænere udtryk, men når man står ansigt til ansigt med dig her, så kan det tit være svært at finde det. Så jeg ville have sagt lille artige skoledreng.

Det fik flere på de sociale medier til at kommentere på Krarups ordvalg.

Alternativets ligestillingsordfører Carolina Magdalene Maier, skrev på Twitter, at man skulle overveje på Debatten om Krarup skulle inviteres ind igen. Socialdemokratiets skatteordfører Jesper Petersen skrev også på Twitter, at “homofobi og respektløshed er udansk”, og hos Venstre mente ligestillingsordfører Jakob Engel-Schmidt, at Krarups udmelding var “uforskammet og uanstændig”.

emmanuel macron, søren krarup, df, marine le pen, politik, indland, udland, eu, europa, valg, afstemning,
Søren Krarup (DF) kaldte Frankrigs nye præsident Emmanuel Macron for “lille pæne bøssedreng”. (Foto: Polfoto)

Flere kræver sikkerhed i Københavns Havn efter dødsulykke

I lørdags mistede to amerikanske kvinder livet, da deres lejede båd blev påsejlet af en eller flere på vandscootere, der sejlede ulovligt rundt i Københavns Havn, for derefter at stikke af efter ulykken. Mændene blev efterfølgende pågrebet ved Brøndby Strand.

Selvom det er første gang, at en tragisk ulykke som den i lørdags sker, så er det ikke første gang, at vandscootere og jetski sejler ulovligt gennem havnen i høj fart.

Det får nu flere foreninger, borgere og politikere til at efterspørge større sikkerhed i havnen, blandt andet gennem overvågning. HavneForum København, der repræsenterer virksomheder og foreninger i og omkring Københavns Havn, har tilbudt at overvåge og registrere farlig og hurtig sejlads i havnen på frivillig basis.

– Vi må nu gøre alt, hvad vi kan, for at medvirke til, at sådan noget ikke gentager sig. Nu må vi have orden i sagerne, siger foreningens formand Hans Christian Hansen til Ritzau.

HavneForum København har flere gange advaret om problemerne med sejlads med alt for høj hastighed i havnen, og foreslår foruden overvågning nummerplader og registrering af vandscootere og muligheden for at beslaglægge dem.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil også gøre noget ved problemet, og vil indkalde politiet, Københavns kommune og andre relevante parter til et møde om, hvad man kan gøre for at løse problemerne.

Det er kun tilladt at sejle med vandscootere langs kysterne, og der skal man holde sig 300 meter ude, og maks holde en hastighed på 5 knob (cirka 9 kilometer i timen). Der er forbud mod vandscootere i Københavns Havn.

vandscooter, københavns havn, døde, omkomne, krimi, anklaget, go boat, død, ulykke, ulovligt, sejlads, sejle, tidligere dømt, anholdt, anklaget, sigtet, handling, politi, overvågning
Flere efterspørger handling efter to kvinder mistede livet, da vandscootere, der opholdt sig ulovligt i havnen, torpederede den båd kvinderne sad i. (Foto: Polfoto)

Medie: Facebook lancerer tv-satsning i juni

Facebook skal til at lave sit eget tv-indhold, og lancerer sin tv-satsning om en måned, skriver Business Insider.

Ifølge mediet, vil tv-satsningen i første omgang bestå af to typer programmer. Det ene er længere programmer med store budgetter, som dem man ser på tv, og derudover vil der være en type programmer, der er mindre dyre og vare 5-10 minutter.

Tv-satsningen skal hjælpe Facebook med at holde på især de unge brugere, som Facebook konkurrerer med Snapchat om.

I februar varslede Facebook, at der ville komme en tv-app fra dem til Apple TV, så brugerne kunne se videoer, der er delt af venner, live-videoer og anbefalede videoer.

Sidste år lancerede Facebook også Facebook Live, hvor udgivere og andre kan sende video direkte. Der har dog været mange problematiske sager, blandt andet mord for rullende kameraer, der er blevet streamet via Facebook Live.

Læs også: Facebook vil granske sig selv efter videodrab

facebook, censur, stødende indhold, indhold, video, billeder, censur, tv-kanal tv-indhold, unge, snapchat,
Facebook vil lave en tv-kanal. (Foto: All Over)

Mystisk fly lander efter to år i rummet

Et ubemandet amerikansk fly har slået rekorden og har opholdt sig 718 døgn i rummet. Det er hemmeligt for offentligheden, hvad flyet egentlig laver, når det rejser rundt om Jorden, men et gæt på spionage er ifølge Politiken ikke helt forkert.

Rumflyet er ni meter langt, næsten tre meter højt og har et vingefang på 4,5 meter. Det vejer fem ton og får sin strøm fra solceller og batterier.

rumfly, X-37B, nasa, usa, amerika, overvågning, rummet, rumfærge, rumfly, jorden,
Rumflyet X-37B er vendt tilbage efter to år, hvor det har cirklet rundt om Jorden. Offentligheden ved ikke, hvad det bruges til, men mange gætter på spionage. (Foto: Polfoto)

· Mere fra samme kategori ·