
Så tit skal du i virkeligheden gøre rent på badeværelset
Føler du dig klam? Ellers gør du måske lige om lidt … Så tit skal du udskifte badesvamp, håndklæder, tandbørste og rengøre toilettet
Hvor tit skal man rengøre sit toilet? Har du udskiftet din badesvamp for nylig? Hvad med din tandbørste og håndklæderne?
Her kan du se, hvor ofte du rent faktisk skal rengøre de forskellige ting i badeværelset.

Hvor tit skal man skifte badesvamp?
Hver måned
Ja, hvis du altså sørger for at lægge den i klorin i fem minutter hver uge (og hvem gør det?) – ellers skal du udskifte den meget oftere end hver måned! Er det ikke en natursvamp, men en af plastik, kan du vente to måneder, før du skifter den ud med en ny – men husk nu at gøre det og ikke bare gå og tænke på at gøre det.
Hvor tit skal man udskifte sin tandbørste?
Hver tredje måned
Din tandlæge vil nok råde dig til at holde denne deadline. Bliver din tandbørste flosset, inden der er gået tre måneder, så skal du udskifte den oftere.
Det er også en ret god ide at opbevare den i et lukket skab på badeværelset, da der ellers kommer lortepartikler på den, fordi den er i nærheden af toilettet … Jep.
Hvor tit skal man vaske håndklæder?
Efter tre gange
Håndklæder er designet til at blive brugt meget, men de bliver også meget våde, og derfor er de et slaraffenland for bakterier. Har du tørret dig efter tre bade, er det tid til at lægge håndklædet til vask og erstatte det med et rent.

Hvor tit skal man gøre toilettet rent?
En gang om ugen
Og her er det altså en grundig rengøring, vi taler om. Derudover er det også bedst og mest hygiejnisk, hvis du giver kummen en tur med børsten HVER DAG.
Læs også: Så tit skal du rengøre tingene i køkkenet
I denne serie undersøger vi, hvordan du bedst holder dit hjem hygiejnisk, og hvor ofte du skal rengøre de forskellige ting i dit hjem. Følg med her på siden, hvor vi også vil undersøge, hvor ofte du skal vaske ting i dit køkken, badeværelse og din stue.
Kilder til denne serie: Huffington Post, Bustle, Brita, Women’s Health, Academy of Nutritions and Dietetics, Today, Allure, Chicago Tribune, Refinery 29, Business Insider, Yahoo



