Læs også:

Close
makeuppung ellos

Tid til at rydde op i makeuppungen! Det skal du beholde, og det skal du smide ud

Annonce  | 

Kender du det? Makeuppungen, der bare er fyldt helt op, og som du nok burde rydde op i. Vi hjælper dig i gang og giver nogle gode tips til, hvad du skal beholde, og hvad du skal smide ud

Makeuppungen bliver tungere og tungere for hver måned, der går, og du er faktisk ikke helt sikker på, hvad der egentlig gemmer sig dernede i taskens yderste kroge. Du har din faste makeuprutine til hverdag, og du spicer den op med en fin farve på læberne og smokey eyes, når du skal ud.

Alligevel er indholdet af din makeuppung en makeupartist værdig – altså i hvert fald mængdemæssigt. Det er tid til at rydde op, men hvad skal du beholde, hvad skal du give videre, og hvad skal bare kyles ud?

makeuppung ellos rydde op i makeuppungen
Det er tid til at tømme makeuppungens indhold og gå i gang med den store oprydning. (Foto: MDS)

Ting, du SKAL smide ud

MAKEUP, DER HAR OVERSKREDET UDLØBSDATOEN

Gammel makeup kan faktisk være livsfarlig. Produkter, der har overskredet udløbsdatoen, kan nemlig indeholde store mængder bakterier, der blandt andet kan give sygdomme som blodforgiftning, urinvejsinfektioner, maveinfluenza, hudsygdomme og meningitis. Derfor er der ingen undskyldninger for hverken at beholde, eller give disse ting videre. De skal bare direkte ud i skralderen.

Læs også: Din gamle makeup kan være livsfarlig

På bagsiden af dine skønhedsprodukter finder du et tal, der indikerer, hvor længe produktet kan holde sig efter åbning. Tallet er ofte vist i et symbol, der ligner en lille makeupkrukke. Din mascara skal eksempelvis skiftes ud hver tredje måned.

gammel-makeup rydde op i makeuppungen
Se på bagsiden af dine produkter, hvor længe de kan holde sig. Der er sikkert nogle produkter, der har overskredet grænsen. (Foto: MDS)

MAKEUP, DER ER GÅET I STYKKER

En udtværet læbestift, en pudder uden låg eller en øjenskygge, der er gået i tusinde stykker. Lad os være ærlige – de her produkter er ikke værd at beholde. Pudderen uden låg, sviner alle dine andre produkter til og bliver i langt højere grad udsat for bakterier. Øjenskyggen er ud over hele badeværelset, når du bruger den. Læbestiften er umulig at bruge – ud med det!

rydde op i makeuppungen makeup ødelagt
Udsmattede læbestifter, og låg, der ikke sidder fast – det er der altså ikke meget ved. (Foto: MDS)

Ting, du skal give videre

FARVER, DU ER TRÆT AF

Har du 100 læbestifter liggende i skuffen? Hvor mange af dem bruger du egentlig? Højest sandsynligt kun to-tre stykker. Der er ingen grund til, at de andre skal ligge i skuffen og vente på at blive for gamle. Inviter veninderne over, og giv de farver, du er træt af, videre. Der vil helt sikkert være en veninde, der kan se værdien i den der blå læbestift, du ikke helt kan huske, hvorfor du købte.

Læs også: Her er de allermest populære læbestifter lige nu

Det samme gælder for øjenskygger og neglelakker. Hvis du vil undgå, at din makeupsamling hober sig op, kan du også lave en regel om, at hver gang du køber en ny farve læbestift, skal du give en gammel farve videre til en veninde.

rydde op i makeuppungen læbestift lipgloss ellos
Du behøver måske ikke 100 forskellige nuancer af rød. Giv dem, du ikke bruger, videre. (Foto: MDS)

PRODUKTER, DU IKKE BRUGER LÆNGERE

Måske har du en creme, der engang fungerede rigtig godt til din hud, men som ikke længere gør noget godt for dig. Hvis produktet ikke har overskredet holdbarhedsdatoen, kan du lige så godt give den videre – måske fungerer den på din veninde?

Læs også: Sådan skjuler du tømmermænd, så du kan se verden i øjnene

Det samme gælder for parfumer. Nogle dufte bliver man træt af i længden, og i stedet for at skille sig af med dem, lader man dem stå på makeuphylden – det kunne jo være, at man blev glad for duften igen. News flash: Det sker ikke. Er du først blevet træt af den, er der stor sandsynlighed for, at du altid vil forbinde den med noget dårligt. Giv den i stedet videre til en, der er vild med duften.

rydde op i makeuppungen skønhed produkter
Giv produkter, du ikke brugere længere, videre til veninder eller familie. (Foto: MDS)

Ting, du skal beholde

MAKEUP, DU BRUGER HVER DAG

Du har sikkert en håndfuld produkter, du bruger hver dag. Hvis produkterne ikke er blevet for gamle, skal du selvfølgelig beholde dem. Gennemgå din makeuppung, og læg de ting, du bruger ofte i en behold-bunke, tjek så holdbarheden, og forny de produkter, der er blevet for gamle.

hverdagsmakeup ellos rydde op i makeuppungen
(Foto: All Over)

Youngblood mineralfoundation, 479 kr., ellos.dk. Wet n Wild blush, 59 kr., ellos.dk. Maybelline øjenbrynsfylder, 79 kr., ellos.dk. Max Factor mascara, 149 kr., ellos.dk. Max Factor lipgloss, 79 kr., ellos.dk

PRODUKTER, DU HAR BRUGT INDEN FOR DEN SIDSTE MÅNED

Det er naturligvis ikke alle produkter, du bruger hver dag, men der er visse produkter, der alligevel bliver brugt flittigt – for eksempel når du skal i byen. Gennemgå makeuppungen, og læg de ting, du har brugt inden for den seneste måned (som ikke har overskredet udløbsdatoen) over i behold-bunken.

Læs også: Det kan ikke gå galt! 5 produkter til dig, der intet ved om makeup

Hvis produkterne ikke har været brugt inden for den sidste måned, kommer du nok ikke til at bruge dem foreløbeligt. Husk, at når produkterne har været åbne, starter nedtællingen til udløbsdatoen. Når du en dag får lyst til at bruge produktet igen, er det sikkert alligevel blevet for gammelt.

rydde op i makeuppungen festmakeup ellos
(Foto: All Over)

Maybelline øjenskyggepalette, 149 kr., ellos.dk. Isadora læbestift, 99 kr., ellos.dk. Maybelline highlighter, 79 kr., ellos.dk. L’oréal eyeliner, 99 kr., ellos.dk. Depend øjenvipper, 69 kr., ellos.dk

Makeuppungen til det hele

Når du har fået ryddet godt ud i makeuppungen, kan du lige så godt rengøre din makeuppung. Den bliver fyldt op med makeuprester og bakterier. Du kan også vælge at investere i en splinterny makeuppung.

Læs også: Video: Vi tester budgetmakeup fra Essence – et helt look for 100 kroner

Vi er vilde med denne Gweneth Beauty makeuppung fra Day. Den lukkes med sort lynlås med lille tap. Den er tekstilforet med to lommer indvendigt, og så er der god plads i den – så er der plads til at fylde op med nye lækre produkter.

ellos toilettaske Day rydde op i makeuppungen

Day makeuppung, 199 kr., ellos.dk

Denne artikel indeholder et eller flere affiliate-links, der giver os kommission, hvis du køber noget. Din pris forbliver den samme. Redaktionen udvælger selv produkterne, og hvis du køber gennem et affiliate-link, støtter du driften af MY DAILY SPACE.

Denne artikel er sponsoreret af Ellos.

· Mere fra samme kategori ·