Læs også:

Close
Kiksekage

Opskrift: Verdens nemmeste kiksekage

Mad  | 

De fleste af os husker den søde og knasende kiksekage fra vores barndom, men har du nogensinde selv prøvet kræfter med den? Her får du opskriften

Der er ikke mange ingredienser i kiksekage, og den er faktisk heller ikke særlig svær at lave. Til gengæld kan jeg love, at hvis du er vild med både kiks og chokolade, så kan du ikke andet end elske denne kiksekage.

Det eneste, du skal huske er, at den mætter ret hurtigt. Så der er til flere personer, end man måske normalt ville tro.

Opskriften her er til cirka 8 personer. Men den kan godt holde sig et par dage i køleskabet.

Kiksekage
Så er der kiksekage … (Foto: All Over)

 

Ingredienser:

275 gram mørk chokolade (med høj kakaoindhold)
150 gram smør
1 deciliter flormelis
Cirka 18-22 firkantede vaniljekiks (som så mange i som du kan lide)
2 pasteuriseret æggeblommer

 

Sådan gør du

Start med at smelte smøret i en tykbundet gryde og tag den af varmen lige før det hele er smeltet. Rør rundt for at smelte det sidste smør.

Chokoladen skæres i mindre stykker og kommes i smørret imens det er varmt.

Derefter kommer du æggeblommer og flormelis i den lune blanding.

En aflang bageform beklædes med film, og et tynd lagt af chokoladeblandingen smøres ud i bunden.

Dernæst lægger du et lag kiks, og dækker det med chokoladeblandingen. Sådan fortsætter du med at lægge henholdsvis chokolade og kiks i lag til det er brugt. Husk, at det øverste lag skal være chokolade.

Stil kagen på køl – helst natten over.

Sådan serverer du den

Nogen kan lide den iskold og hård. Andre blød og mere cremet. Begge dele er muligt. Men skal den være blød, skal den stå ude i mindst en time.

Servér med kaffe eller te.

Læs også:

8 madvarer der er sunde at spise

Citron husmoderråd

· Mere fra samme kategori ·