Jeg slettede alt om min eks efter vores brud – og jeg fortryder det

Der er mange måder at håndtere et brud på. Nogle sletter Facebook-billeder, telefonnumre og mails, og donerer eksens ting til Røde Kors. Andre er mere nostalgiske og beholder minderne. Katrine slettede alt, der var eks-relateret, og det fortryder hun

I en eller andens have i Gentofte ligger der en buttet sølvring med hjerter hele vejen rundt. Den fik jeg i 20-års fødselsdagsgave af min daværende kæreste. Jeg gik med den hver dag i over ti måneder. Så hvorfor ligger den i en ukendt have? Fordi jeg efter mit livs sørgeligste brud kastede den derind i afmagt og sorg.

Jeg havde haft den på hver dag, fra jeg fik den, til vi slog op. Men efter bruddet var ringen transformeret fra et symbol på kærlighed til en dybt smertelig reminder om et brud, som mest var min eks’ ide. Og selv om jeg dengang syntes, det var det rigtige at gøre, så fatter jeg i dag ikke en bjælde af, hvorfor jeg skilte mig af med alle minderne.

Ude af øje, ude af sind … eller hvad?

Jeg har altid været meget følsom og nostalgisk. Men mit måske mest fremtrædende personlighedstræk er min utålmodighed(!). Efter et par måneders kærestesorg og rebound-flirts, begyndte det at gå mig på, at jeg ikke var rigtig ovre ham. Og da jeg fandt ud af, at han havde fået en ny kæreste, gik det helt galt.

Læs også: Sociale medier kan gøre dig mere ensom

Alle de fremskridt, jeg havde gjort, forsvandt, og jeg brugte utrolig meget tid på at obsesse over hende, deres forhold og mine mindreværdskomplekser. På det tidspunkt havde jeg allerede smidt ringen af helvede til, men jeg havde stadig billeder fra forholdet liggende, og jeg var venner med ham og hans familie på Facebook.

Fik du set? Langdistanceforhold på tværs af landegrænser

Efter opdagelsen af hans nye dame, gik der “The Purge” i mig. Alt, der mindede mig om eksen, skulle UD. Min første gave fra ham (“How to lose a guy in 10 days”, som jeg fik, da min gamle kopi var begyndt at hakke) røg ud.

Ligeså med fotos fra en bytur, hvor vi var nyforelskede. Gamle emails og chatbeskeder blev slettet så eftertrykkeligt, at jeg skal låne NSA’s overvågningssystemer for at få det igen.

Jeg overvejede, om jeg handlede overilet, men besluttede mig for, at ude af øje var ude af sind, og jeg ønskede mig brændende at få ham ud af mit sind. Problemet var bare, at det ikke virkede.

Læs også: Træt af at vente på den ring? Fri dog til ham

Selv om jeg havde fjernet de fysiske minder, havde jeg stadig min hukommelse, og det er lidt som med slankekure: Hvis du siger til dig selv, at du ikke må få noget – for eksempel chokolade – er det som om, at hjernen bider sig fast i netop det. Og når jeg desperat forsøgte at “slette” min eks og vores tid sammen, gjorde det bare min hjerne mere obs på ham.

Du ved ikke, hvad du føler om tre år

Med tiden kom jeg selvfølgelig over det; mere præcist, kom jeg mig over mine mindreværdskomplekser. Men det skete først, da jeg stoppede med at kæmpe imod.

Så snart jeg tillod følelserne at være der, skete der en forandring: Jeg følte ingen negative følelser overfor min eks eller det, vi havde haft, men kun taknemmelighed og varme.

Og så er det sgu dumt, at jeg ikke har et eneste minde, jeg kan sidde og blive rørstrømsk over. Det er tilmed fuldstændigt selvforskyldt. Jeg troede i sin tid, at sådan som jeg havde det, ville vare for evigt. Men det er noget af en sjældenhed, at ens følelser overfor en person forbliver konstante.

Siden dengang i nullerne er internettet og de sociale medier blevet så stor en del af vores liv, at jeg tvivler på, at man på samme måde kan “miste” sine minder, som jeg gjorde. Nu lagres alt i Skyen, Dropbox og så videre, og det er derfor svært at slette nogen og noget fra sin historie. I al fald digitalt.

Fik du set? Lisa har valgt monogami fra og er polyamorøs

Det er jeg faktisk glad for. Ikke fordi jeg synes, vi alle skal beholde kyssebilleder af eksen på Facebook til offenligt skue for alle (og måske især for nye kærester), men fordi du ikke ved, hvornår du står og savner de minder.

Hvis du tænker: “Nej, jeg vil ALDRIG se hans rottelignende ansigt igen!”, skal jeg selvfølgelig ikke stoppe dig – slet løs – men alternativt kunne du omstille nogle settings, så de opslag, du engang nyforelsket udbasunerede til hele verden, nu bliver private.

De fysiske ting kan du måske lægge i en æske i loftsrummet. Hvis du ikke kan styre det, så giv en veninde eks-boksen og sig, at du ikke må få den tilbage de næste tre år.

På den måde bliver du (og din kommende kæreste) ikke hele tiden mindet om ekserne; men når du engang mærker den der følelse af respekt og omsorg for alt det, din eks lærte dig og alt det, I gav hinanden, så har du stadig minderne!

Og så slipper du også for at ligge på knæ i en kompostbunke i Gentofte og rode efter en gammel sølvring.