
Mangler du outfittet til din dimission? 8 hvide studenterkjoler – 4 looks
Leder du efter kjolen til din dimission? Her har vi stylet 4 forskellige looks ud fra 8 hvide studenterkjoler
Studentertiden er lige straks over os, og før du ved af det, står du til din dimission! Hvis du har brug for en pause i eksamenslæsningen, så kig med her, og bliv inspireret af de fire looks, vi har stylet ud fra otte forskellige, hvide studenterkjoler.
Bohemede og romantiske studenterkjoler
Kjole, 400 kr., H&M, kjole, 300 kr., H&M (på udsalg), sandaler, 180 kr., Zara, clutch, 330 kr., Zara, øreringe, 100 kr., Mango, armbånd, 400 kr., Pico
Hvis du vil gå efter et romantisk look med et strejf af boheme, kan du enten vælge en sød, feminin kjole eller en mere løs og flagrende, bohemekjole til din dimission. Gå efter de feminine detaljer som flæser eller blonder, og tilsæt et par fine sommersandaler.
Dine accessories må gerne være glammet lidt op, men pas på, at det ikke bliver for meget, når det bliver sat sammen med kjolen.
Rock chick: To rå studenterkjoler
Skjortekjole, 250 kr., Monki, kjole, 500 kr., H&M, taske, 450 kr., Zara, sandaler, 450 kr., Mango, øreringe, 70 k., H&M, læbestift, 70 kr., Rimmel
Er du den lidt mere rockede type og ikke så vild med, at det skal være alt for fint? Så skal du vælge nogle lidt chunky sandaler eller stiletter (du kan også sagtens komme i dine converse) og finde en taske, der matcher.
På den måde kan du sagtens have en fin kjole på uden at føle dig for overpyntet.
Minimalistiske studenterkjoler
Kjole, 300 kr., Mango, kjole, 300 kr., H&M, højhælede sandaler, 450 kr., Zara, clutch, 130 kr., Mango, øreringe, 100 kr., Mango
Vil du gerne have et mere minimalistisk look, skal du gå efter kjoler i enkle snit og materialer – og måske en enkelt prangende, futuristisk detalje.
Minimer dine accessories til det absolut nødvendige. Vælg en clutch, hvor du kan have alt, du får brug for. Til sidst må sko og smykker gerne larme en lille smule mere. Det er trods alt en festlig lejlighed!
Printede, hvide studenterkjoler
Kjole, 350 kr., Monki, kjole 650 kr., Louche, stiletter, 450 kr., Zara, taske, 300 kr., Mango, øreringe, 100 kr., Mango
Er du ikke så begejstret for den hvide farve, så frygt ej. En studenterkjole behøver altså ikke at være helt hvid!
Du kan sagtens vælge en med lidt print og farver, men husk, at din kjole ikke skal overstråle din hue – du skal trods alt til dimission. Gå for eksempel efter et print med nedtonede og sarte farver på en hvid baggrund, og vælg også nogle accessories med lidt farver.
Vi håber, du er blevet lidt inspireret! Vi ville i hvert fald ønske, at det var os, der blev studenter til sommer!
Fortsat god eksamenslæsning – og ha’ en god dimission (forhåbentlig med få tømmermænd)!
Læs også:
Bryllupsgæst! Det skal du have på til bryllup i 2017
15 af forårets fineste flæer – og så endda på budget!