Danmarks største it-skandale: Forstå sagen om Skat og EFI på få minutter

De kalder det Danmarks største it-skandale, og den spænder over flere år, involverer flere ministre, tusindvis af fyrede medarbejdere og flere milliarder tabte kroner, som Skat aldrig får tilbage til den danske statskasse. Hvad er op og ned i sagen om Skat og EFI? Forstå sagen på få minutter

Den er blevet udråbt til Danmarks største it-skandale. Sagen om Skats inddrivelsessystem EFI, der aldrig kom op at køre, resulterede i tusinder af fyrede medarbejdere, økonomisk kriminalitet, at danske penge forsvandt til udlandet, og at der er milliarder af kroner, som danskerne skylder, men som Skat nok må afskrive, fordi sandsynligheden for at se dem igen er forsvindende lille.

Det er en sag, der spænder over flere år og udvikler sig på baggrund af en række dårlige beslutninger, der efterfølgende har haft store konsekvenser for rigtig mange mennesker.

Vi giver dig overblikket, så du kan forstå sagen på få minutter.

EFI skal gøre tingene lettere

Tilbage i 2004 og 2005 opstår ideen til EFI-systemet (Et Fælles Inddrivelsessystem). Det skal lette den tunge opgave for det daværende Told- og Skattestyrelsen med at inddrive gæld.

Designet af det nye system påbegyndes, og i november 2005 overtager Skat kommunernes, politiets, Økonomistyrelsens og Told & Skats ansvar for at inddrive skattegæld, der ikke er blevet betalt tilbage.

Kommunerne protesterer over beslutningen, fordi de mener, at det vil gå for langsomt, hvis Skat og dermed staten skal stå for at inddrive gæld. Derudover er der heller ikke klarhed over de mere end 500 forskellige slags gæld, der findes, og de mere end 600 regler per gæld, der findes.

En uklarhed, der ikke bliver bedre af, at man fyrer tusindvis af pantefogeder, der ellers har stået for inddrivelsen – og samtidig varetaget de mere personlige aspekter, såsom om en borger kan få en afdragsordning.

Det er noget, et it-system ikke kan varetage. Det har Skatteministeriet dog ikke overblik over, da det kaster sig ud i at udvikle det nye system.

Trods protester fortsætter projektet ufortrødent, og planen er, at systemet skal være færdigudviklet i 2007. I stedet for at hyre et firma til at klare det hele, hyrer Skat de to konkurrerende firmaer KMD og CSC til at udvikle hver sin halvdel af systemet – og det er her, problemerne for alvor opstår.

De to systemer skal forbindes på en internetplatform, hvor de smedes sammen. Problemet er bare, at de to virksomheder er indædte konkurrenter, har forskellige udviklingsprocesser, systemsprog og forskellige metoder.

Derudover er der usikkerhed omkring, hvem der egentlig har de rigtige data, og endelig er det meget svært at få Skats juridiske medarbejdere til at hjælpe med de lovmæssige krav, som systemerne skal opfylde. De vil ikke involveres i projektet.

Læs også: Får du penge tilbage i skat? Det skal du bruge dem på

Gælden vokser

To år senere, i 2007, er systemet stadig ikke klar til brug. Alligevel beslutter Skat at skubbe systemet to år og samtidig opdatere det, så det passer til 2009.

Trods forsinkelser er tilliden til systemet så stor, at Finansministeriet forlanger, at yderligere 1.000 medarbejdere, der tidligere har stået for administreringen af gældsinddrivelsen, skal fyres allerede nu, fordi det effektive it-system, der er på vej, gør medarbejderne overflødige.

I 2009, to år senere, virker EFI-systemet dog stadig ikke. Sammenkoblingen med de systemer, der administrerer selskabsskat, moms, afgifter, personregistre og ministerier, der opkræver bøder, fungerer ikke, og på tærsklen til 2010 er summen af den ubetalte gæld på 66,9 milliarder kroner.

Systemet bliver udskudt igen, men troen på EFI har ikke lidt skade. Derfor planlægger man at kappe båndene til det gamle system. Dermed fjernes muligheden for at gå tilbage til det gamle system, hvis det nye system ikke fungerer, når det bliver indført.

Se også: Afsløring: Så mange penge bliver du snydt for i H&M’s webshop

Endelig indføres systemet

I 2013, seks år senere end planlagt(!), indføres det nye system, EFI. Det er dog ikke helt flyvefærdigt: Datagrundlaget er for dårligt, EFI kan ikke finde ud af at markere forældelse på sagerne, datoerne er forkerte, saldoer kan ikke opsummeres, og systemet kan heller ikke finde ud af, hvad borgeren eller virksomheden skylder.

Søren Lauesen, it-professor ved IT-Universitet i København, står bag en rapport, der undersøger EFI-sagen. Her bliver det blandt andet konstateret, at halvdelen af systemets test er fyldt med fejl.

– Alle it-folk ved, at hvis kun halvdelen af test-cases er i orden, så er systemet helt til rotterne, siger han til Radio24syv og sammenligner det at søsætte EFI med alle de fejl og mangler, man vidste, systemet indeholdt, med at sætte en båd i vandet, der kun er halvt bygget og regne med, at den kan flyde.

Tre år forinden har Statsrevisorerne rettet en kraftig kritik af Skat, fordi den uindhentede gæld fortsat vokser. I 2013 er den gæld steget til 86,8 milliarder kroner. Men trods bump på vejen, er troen stadig stærk – EFI skal nok komme til at virke.

Skatteministre fra 2010 og frem til nu

Kristian Jensen (V) 2004 – 2010
Troels Lund Poulsen (V) 2010-2011
Peter Christensen (V) 2011-2011
Thor Möger Pedersen (SF) 2011-2012
Holger K. Nielsen (SF) 2012-2013
Jonas Dahl (SF) 2013-2014
Morten Østergaard (R) 2014-2014
Benny Engelbrecht (S) 2014-2015
Karsten Lauritzen (V) 2015-

Systemet lukkes ned

Der går dog ikke mere end to år, før nuværende skatteminister Karsten Lauritzen ser sandheden, der står skrevet på væggen og lukker ned for EFI.

Året inden, i 2014, har Statsrevisorerne igen kritiseret Skat, fordi statskassen ser ud til at miste 2,3 milliarder kroner i skat, der ikke er blevet betalt eller inddrevet.

– Systemet er så fejlbehæftet, at der ikke er nogen anden mulighed politisk og fagligt end at lukke det ned, siger skatteministeren til Berlingske.

Samtidig bliver der fremlagt en handlingsplan, der skal genoprette Skat efter en lang række skandalesager. Den vender vi tilbage til.

Se også: Overskydende skat: Det bruger danskerne pengene på

Konsekvenserne

I årenes løb har Skat været ude i flere møgsager, samtidig med, at sagen om EFI har rullet. Sagerne har også i et vist omfang været forbundet med problemerne med udviklingen og indføringen af EFI-systemet:

• EFI har i sig selv kostet staten op mod 1,17 milliarder kroner at udvikle, indføre og lukke igen.
• I 2015 opdager man, at Skat muligvis er blevet snydt af udenlandske svindlere ved brug af opdigtede aktiebeholdninger og falsk dokumentation. En rapport fra Intern Revision viser, at der allerede bliver advaret om det i 2010.
• I 2016 bliver det bekræftet, at der er blevet svindlet, og at det har kostet Skat 12,3 milliarder kroner. Det kommer også frem, at der kun var fem mand i Skat til at behandle 41.764 refusionsanmodninger, og at tiden til kontrol derfor har været meget knap.
• Fordi EFI ikke har virket ordentligt, har det ikke kunne registrere forældede sager, hvor gælden skulle afskrives og altså annulleres. Det betyder, at Skat har inddrevet gæld fra danskerne ulovligt.

• Derudover har ejendomsvurderingssystemet været igennem flere nedbrud i perioden, hvor EFI-systemet indføres, og det betyder, at flere danskere i årevis har betalt tusindvis af kroner for meget i ejendomsskat. Det kommer også frem, at Skat med vilje har forsinket klagesagerne om netop for meget betalt ejendomsskat.
• I begyndelsen af maj bryder nyheden frem om, at danske borgere og virksomheder skylder 98,1 milliarder kroner i Skat. Det kommer også frem, at Skat formentlig skal forberede sig på aldrig at se de penge i statskassen, fordi de mange problemer med EFI har gjort, at gældssagerne er blevet forældede og derfor ikke kan indkræves længere.
• Det forventes faktisk, at det er helt op til 80 milliarder, som aldrig kan inddrives. Dog har Folketinget besluttet, at al skattegæld frem til november 2021 ikke kan forældes. Gælden fastfryses, så der er tid til at rydde op i sagerne.

Lauritzen har en plan

Da Karsten Lauritzen fremlægger tallene for Skats problemer, fremlægger han også en plan. En af hovedelementerne i planen er at ansætte 1.000 nye medarbejdere og fyre topchefen Jesper Rønnow Simonsen.

Udviklingen af et nyt system er sendt i udbud, og det forventes at komme til at koste mellem 100 og 400 millioner kroner uden moms. Skatteministeriet regner med, at systemet er klar i 2019, og ifølge skatteminister Karsten Lauritzen er intentionen at lære af fejlene fra EFI.

Samtidig lægger Skat sag an mod KMD for omkring 700 millioner kroner for det fejlede EFI-system. CSC, der lavede den anden del af systemet, slipper for en stævning. Kun fire måneder efter hyrer Skat dog KMD til endnu et projekt.

Hen over fire år skal EFI lukkes ned. Derudover har man hurtigt ansat 400 medarbejdere til at inddrive gælden delvist manuelt, indtil man har fundet en anden løsning.

Om pengene nogensinde hentes hjem, og om Skat får genoprettet sine inddrivelsessystemer og tilliden fra befolkningen vil tiden vise.

En ting er sikkert: 12 år, ni ministre, tusindvis af fyrede medarbejdere og omkring 90 milliarder kroner senere står Skat og dermed Danmark tilbage med vel nok verdens dyreste lærestreg.

Kilder: Radio 24/7, TV2, Version2, Berlingske, Rapport fra Skatteministeriet, Den Offentlige, Version2, DR, Computerworld, TV2, Fagbladet 3F, Business, Berlingske, DR, Information.