Læs også:

Close

5 forårsoutfits på budget! Alle under 900 kroner

Mode  | 

Mangler du inspiration til dine forårsoutfits? Så kig med her, hvor vi har sammensat fem forskellige outfits – og så endda alle til under 900 kroner!

Vi kender det alle sammen. Vi står og kigger ind i vores skab, og pludselig er der intet, der passer sammen. Tøjkrisen melder altid sin ankomst, når det synes mest ubelejligt.

Især her om foråret kan det være svært med det uberegnelige vejr og skiftende temperaturer, men bare rolig, vi har fundet fem forskellige forårsoutfits frem til dig.

Hverdagsuniformen

Det er fredag morgen, og det kan godt være lidt ekstra svært at komme op efter en lang uge. Pludselig er tiden løbet fra dig, og du skal skynde dig ud af døren, men hvad tager du på?!

Det er altid en god ide at have en arbejdsuniform, som du ved fungerer, og som du altid kan have i baghånden.

 Shopper, 180 kr., Even&Odd, skjorte, 180 kr., H&M, slip on sneakers, 180 kr., H&M, bukser, 200 kr., Zara, solbriller, 60 kr., H&M i alt 800 kr.

Det kunne for eksempel være en klassisk skjorte og et par vide bukser eller culottes – de er lette, løse og du får det hverken for varmt eller koldt. Hop derefter i et par slip on-sneakers, de er behagelige og kan sagtens gå på kontoret.

Invester i en arbejdstaske, der kan have alt det nødvendige, og sæt et par solbriller til, så har du et workwear-venligt forårsoutfit!

Sporty athleisure

Den sporty stil behøver ikke længere kun at være til træning og fitnesscenteret! Dette forår er sneakers, hættetrøjer og løse joggingbukser helt accepteret i din garderobe. Det er faktisk næsten et must i dine forårsoutfits!

forårsoutfits

T-shirt, 150 kr., Vero Moda, sneakers, 200 kr., H&M, kasket 70 kr., H&M, hættetrøje, 200 kr., Monki,  bukser, 180 kr., H&M i alt 800 kr.

Du behøver ikke vælge det hele på en gang. Begynd i det små, og tilføj en hættetrøje eller en kasket til dit forårsoutfit og mærk efter, om det er noget for dig.

Bliver du vild med det, kan du sætte et par løse bukser (gerne med en sporty stribe) sammen med en hættetrøje og et par sneakers og tilføje kasketten som prikken over i’et.

Fint og feminint

Forår og sommer betyder gerne en masse festlige begivenheder, og for dig, der er vild med at dresse op, er det den perfekte mulighed for at finde et nyt og festligt forårsoutfit. Der behøver ikke engang være nogen anledning. Gør hverdagen til en fest!

Kjole, 450 kr., Vila, sandaler, 180 kr., H&M, taske 130 kr., H&M, armbånd, 55 kr., Forever 21, t-shirt, 70 kr., H&M i alt 885 kr.

Denne fine, blondekjole er den perfekte forårskjole. Brug den med en t-shirt og et par jeans under til hverdag, for at opgradere dit forårsoutfit. Eller med et par feminine sandaler og matchende taske, til en fest.

Farveglad

Dette forår er der knald på farvepaletten, og du kan sagtens slå dig løs og matche på kryds og tværs. Farverne gul, lyselilla, rød og pink er især populære og kommer helt sikkert til at holde sommeren igennem. Så tilføj lidt farve til dine forårsoutfits!

forårsoutfits

Top, 130 kr., H&M, nederdel, 250 kr., Zara, stiletter, 180 kr., H&M, øreringe, 130 kr., H&M, pung, 80 kr., Mango  i alt 770 kr.

De røde og hvide køkkendug-tern er ikke til at komme udenom, og du kan lige så godt vende dig til dem! Spring ud i det, og sæt en ternet nederdel sammen med en rød top. Det er friskt, anderledes og vil uden tvivl, gøre dig i godt humør. Tilsæt et par statement-øreringe for en lidt sydlandsk stemning.

Going out

Det er lørdag aften, og der er 20 minutter, til du har en aftale, og intet i dit skab passer sammen eller er fint nok til en aften ude. Du vil gerne føle dig lækker og bruger mindst 10 minutter på at have et mentalt break down og er sekunder fra at aflyse hele aftenen!

Her er, hvad du kan gøre:

 

forårsoutfits

Læbestift, 80 kr., H&M, Top, 200 kr., H&M, stiletter, 200 kr., H&M, nederdel, 230 kr., Vila, øreringe, 60 kr., Forever 21 i alt 770 kr.

Det, du skal huske, er altid at have nogle items, som går til alt! Et par sorte stiletter og en sort nederdel kan du sætte sammen med næsten alt i verden. Så mangler du bare en fin top og et par smykker, for at det ikke bliver for kedeligt. Afslut med læbestift.

Hvis du bare har et par key-items, som du altid kan falde tilbage på, så er du sikret mod sådanne kriser!

Læs også:

Off shoulder-trenden fortsætter! Sådan vil vi style disse 15 favoritter

Bryllupsgæst! Det skal du have på til bryllup i 2017 

· Mere fra samme kategori ·