Læs også:

Close
katrine juel friis, sabbatår, læsesal

Klumme: Er sabbatår noget for dig? Overvejelser, plusser og få minusser

Mit liv  | 

Går du nu og overvejer, om du skal have dig et sabbatår, så vil jeg varmt anbefale dig at læse denne artikel

Der er så meget snak om, at man skal skynde sig at få en uddannelse og komme på arbejdsmarkedet, så man gavner samfundet, men til de ord vil jeg bare sige: Slap af. Vi har ikke travlt, og med det nye uddannelsesloft skal man virkelig være sikker i sit valg, når man vælger sin uddannelse og dermed fremtid. Derfor tog jeg selv et sabbatår.

Læs også: Hvad sker der for uddannelsesloftet?

rødding højskole
Mange vælger at tage på højskole i deres sabbatår – men det er bare én mulighed. Her er det Rødding Højskole. (Foto: Polfoto)

Relax and take it easy

Selv om du er ret sikker på, hvad du gerne vil læse og bare gerne vil i gang med uddannelsen, så tæl til ti og se, om det virkelig er det, du har brug for. For du får også så mange andre erfaringer i dit sabbatår, og man udvikler sig utroligt meget på et år, hvilket ikke havde kunne lade sig gøre, hvis du tog studiet direkte efter gymnasium eller HF.

Læs også: Klumme: Hvem har ansvaret for at få nyuddannede i job?

Med det mener jeg ikke, at et sabbatår skal gå med at dovne den af i sofaen 24/7, men at du for eksempel kommer ud i verdenen, får dig et fuldtidsarbejde eller fordyber dig i alle de ting, du ikke kunne gøre i gymnasiet. Det kan for eksempel være en hobby som fotografering.

katrine juel friis, sabbatår, læsesal
Katrine tog et sabbatår i stedet for at søge direkte ind på et studie. (Foto: Polfoto & privat)

Fuldtidsarbejde

Jeg er personligt rigtig glad for at tage et sabbatår, og jeg har selv arbejdet uddannelsesrelateret på nyhedsavisen Politiken som piccoline og fået en afklaring på, om jeg rent faktisk gerne vil uddanne mig som journalist. Igennem det job har jeg fået uundværlige venskaber og kontakter, og hver dag priser jeg mig lykkelig for, at jeg ikke sprang direkte på skolebænken.

Læs også: Stor guide: Det kan du bruge dit sabbatår på

Når det så er sagt, fortryder jeg lidt, at jeg ikke greb muligheden og tog på en lang rejse. Især når alle omkring mig lægger det ene skønne billede ud efter det andet. Så får man virkelig trang til ferie. Men i sidste ende gjorde jeg op med mig selv, at jeg ville få mere ud af at arbejde et helt år på Politiken og udvikle mine samarbejds- og arbejdskompetencer. Oveni er jeg blevet tilbudt at arbejde hos dem, efter jeg stopper som piccoline, så det er bare en win-win-situation.

Katrine drømmer om at blive journalist. Dog vil hun meget gerne prøve kræfter med jobbet, før hun søger ind på studiet. (Foto: All Over)

Personligt frygtede jeg, at jeg ikke fik mig et job i sabbatåret, og dermed ikke brugte det til det, jeg ønskede; nemlig at have et uddannelsesrelateret job. Derfor er det også en rigtig god ide allerede at begynde at søge et job nu, hvilket også hænger godt sammen med, at de første firmaer begynder at lægge piccoline- og diverse jobopslag ud nu.

Uendelige muligheder

Man kan lave så mange forskellige ting i sit sabbatår, og det behøver nødvendigvis ikke kun være arbejde eller en lang rejse. Man kan også lave frivilligt arbejde i for eksempel Afrika, og virkelig føle at man gør en forskel. Eller man kan tage tre måneders uddannelse i udlandet, få nogle nye venner for livet og putte noget mere på cv’et.

Du kan også tage på højskoleophold og få endnu mere viden, eller du kan tage suppleringskurser, så du har større chance for at komme ind på din drømmeuddannelse. Mulighederne er mange.

børn, velgørenhed, undervisning, skole, skolebænk, klasse, elever
Du kan også rejse ud i verden og arbejde med velgørenhed – og for eksempel undervise børn. (Foto: All Over)

Gavnligt for din pengepung

Noget andet, der taler for at tage et sabbatår, er selvfølgelig også pengene. Du får muligheden for at arbejde fuldtid i et helt eller halvt år, hvilket ser rigtig godt ud på bankkontoen. I mit tilfælde har jeg også lavet en opsparing, til når jeg for eksempel flytter hjemmefra og skal bruge en lejlighed. Mange bruger også deres tjente penge på en stor rejse.

Læs også: Rejseguide: Roadtrip til Norditalien

Når det så er sagt, syntes jeg ikke, du skal vælge jobbet ud fra, hvor mange penge, du får, men ud fra de erfaringer, du får med i bagagen, og hvor uddannelsesrelateret det er. Jeg valgte selv den sidste mulighed, og jeg er også utroligt glad for, at jeg ikke havde dollartegn i øjnene, da jeg planlagde mit sabbatår!

politiken, piccoline, redaktion, kontor
Her arbejder Katrine som piccoline i sit sabbatår. Det er næsten allerede slut nu, og hun har nydt hvert et sekund – og suget til sig! (Foto: Privat)

I sidste ende skal du gøre op med dig selv, hvad du vil bruge dit sabbatår på. Vil du bruge det på at samle erfaring og få en god kvote 2-ansøgning, eller vil du hellere få oplevelser for livet og tage ud at rejse enten alene eller med dem, du holder mest af? Det er op til dig.

En ting er ihvertfald sikkert: Jeg kan varmt anbefale et sabbatår – det gavner både krop og sind.

 

Læs også: Fra sabbatår til SU: Syv gode råd til studieøkonomien

· Mere fra samme kategori ·