Læs også:

Close
Emmanuel Macron, brigitte macron, frankrig, præsidentvalg, præsidentkandidat, politik, indland, udland, kærlighed, aldersforskel, ældre kvinde, yngre mand, parforhold,

NEWS: Præsidentkandidats kone kaldes pervers og pædofil

Nyheder  | 

Præsidentkandidats kone kaldes pervers og pædofil · Ivanka Trump buhet af til event om kvinder · Det Gamle Testamente trækkes ind i klimakampen mod Trump

Vi har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Præsidentkandidats kone kaldes pervers og pædofil

Den franske præsidentvalgkamp er i fuld gang, og modstandere af den foreløbigt franske favorit, Emmanuel Macron, er gået til tasterne, hvor de sviner kandidatens kone til og kalder hende pervers og pædofil. Årsagen? Macrons hustru, Brigitte, er 25 år ældre end sin mand.

Brigitte mødte Emmanuel, da han var 15 år gammel og elev på hendes skole. Da Emmanuels forældre opdagede sønnens og lærerens betagelse, sendte de ham væk til Paris, for at han kunne finde en kvinde på sin egen alder. Men da Emmanuel blev myndig, gik han efter sin lærerinde, og de to har ikke set sig tilbage siden.

Forholdet mellem Brigitte på 64 år og Emmanuel på 39 er blevet for meget for brugerne på det uredigerede medie 4Chan, der har været involveret i flere sager af tvivlsom karakter. Her bliver der gået til makronerne (no pun intended) over aldersforskellen på det franske kandidatpar. Et rygte siger endda, at Emmanuel Macron i virkeligheden har et forhold til Brigittes 30-årige datter fra et tidligere ægteskab.

Personen bag rygtet har delvist indrømmet, at historien er opspind. Ikke desto mindre spreder de falske historier sig også til franske medier, eksempelvis L’Express, der bragte historien om den påståede affære mellem Macron og hans papdatter. Også den engelske avis Daily Mail har haft en fest over aldersforskellen på det franske par.

Macron-parret er ikke den eneste politiske konstellation, hvor der er mange år mellem parterne. Der er eksempelvis 24 års aldersforskel på den amerikanske præsident, Donald Trump, og hans kone, Melania. Men det, at Brigitte Macron er ældst, er svært for mange at acceptere, blandt andet på grund af fordomsfulde historier og udskamning af forhold, hvor kvinden er ældst, siger flere eksperter til Berlingske.

Om det vil påvirke vælgerne må tiden vise. Franskmændene går til valg 7. maj.

Emmanuel Macron, brigitte macron, frankrig, præsidentvalg, præsidentkandidat, politik, indland, udland, kærlighed, aldersforskel, ældre kvinde, yngre mand, parforhold,
Hustruen til den franske præsidentkandidat Emmanuel Macron kaldes pervers og pædofil på grund af stor aldersforskel. (Foto: Polfoto)

Ivanka Trump buhet af til event om kvinder

Præsidentdatteren Ivanka Trump deltog tirsdag i et event om kvinders iværksætteri. Blandt de andre talere var blandt andre den tyske kansler, Angela Merkel.

Det var Ivankas første officielle rejse til udlandet som repræsentant for Det Hvide Hus, og præsidentdatteren blev grillet af moderator og publikum, både for at få en klar forklaring på hendes rolle i sin fars præsidentielle administration, men også for at få en forklaring på, hvordan hun kan støtte sin far, der tidligere har udtalt stærkt kritiserede ting om kvinder.

Selv sagde Trump, at hun betragtede sig selv som feminist og ville bruge sin rolle i Det Hvide Hus til at hjælpe kvinder på arbejdsmarkedet, men sagde også, at rollen var meget ny for hende.

Det fik flere i publikum til at buhe af Trump, der dog ikke bakkede ned og understregede, at hun er meget stolt af sin far og hans store arbejde for at støtte familier.

Den tyske kansler, Angela Merkel, bad Ivanka kommentere på publikums reaktion, hvortil Ivanka svarede, at da hun voksede op, behandlede Trump hende på nøjagtig samme måde, som han behandlede hendes brødre, og at der ikke var nogle grænser for, hvad Trumps børn kunne opnå, og hans hjælp, hvis de kæmpede for det. Det skriver Politico.

ivabka trump, donald trump, angela merkel, kvinder, event, berlin, politik, kvindesyn, feminist, feminisme, debat, buet,
Ivanka Trump buhet af til event om kvinder, fordi hun forsvarede sin far og hans udtalelser om kvinder. (Foto: Polfoto)

Nu bliver Det Gamle Testamente trukket ind i klimakampen

Religiøse ledere fra hele verden har kastet sig ind i klimakampen og den støtte, som præsident Donald Trump yder til kul- og olieindustrien. Det skriver Politiken.

Blandt andet har den amerikanske biskop Mark Lattime set, hvordan klimaforandringer har ændret hans hjemstavn, Alaska, markant.

Da Alaskas republikanske politikere, opmuntret af valget af præsident Donald Trump, åbnede op for at lade en olieudvinding ske i statens største fredede vildtområde, blev det for meget for biskoppen.

– Der er ingen del af denne stat, der ikke oplever virkningerne af klimaforandringer. Spørg ethvert af de ældre medlemmer af de oprindelige folk, og han eller hun vil fortælle dig, at landet forandrer sig. Små kystsamfund med begrænset adgang til økonomiske ressourcer og derfor begrænset politisk indflydelse ser deres hjem og deres samfund blive skyllet ud i havet. Folk inde i landet ser deres samfund krympe og uddø, fordi klima- og miljøforandringer gør det sværere og sværere at overleve på traditionel vis. Et helt folk er ved at forsvinde, siger han.

Trump selv siger, at han er troende kristen, og kristne grupper har også været nogle af Trumps største støtter, men det ser ud til at den opbakning kunne være ved at vende lidt. Sammen med 27 andre biskopper fra USA’s tredjestørste kristne gruppe, den episkopale kirke, har Lattime nemlig skrevet et åbent brev til Trump, hvor præsidenten bliver bedt om at tage klimaforandringer alvorligt.

De er ikke de eneste. Over hele verden kritiserer kristne Trumps klimapolitik og opfordrer nu deres menigheder til at gå med i den årlige globale klimamarch lørdag 29. april: Den dag, Trump har været ved magten i 100 dage.

World Council of Churches, der er paraplyorganisation for 500 millioner kristne, har også opfordret til at boykotte investeringer i selskaber, der udvinder olie, gas eller kul.

Den katolske kirke og den engelske statskirke, Church of England, kræver, at selskaberne hurtigt omstiller til grøn energi.

Nick Holtam, biskop af Salisbury og klimaansvarlig i Church of England, forklarer, at engagementet er en religiøs forpligtigelse.

– Den teologiske dagsorden er, at vi alle har et ansvar for at forvalte Guds skabelse, at beskytte det, der er givet os som en ressource til brug for vores overlevelse, og at gøre det på en måde, der er bæredygtig for fremtiden. Det er et spørgsmål om retfærdighed, siger han.

Det er dog ikke kun kristne, der kæmper for miljøet. Ved  COP21-konferencen i Paris i 2015 fik FN overrakt 1,8 millioner underskrifter i en tværreligiøs klimaappel fra kristne, muslimer, jøder, hinduister og flere andre.

· Mere fra samme kategori ·