
Nem opskrift: Tærte med stegte tomater og basilikum
En lækker, italiensk tærte med stegte tomater og basilikum, der er nem at lave og har en fyldig smag
Der er noget virkelig lækkert over stegte tomater, og krydret med basilikum kan du nærmest høre stemmerne fra Trevi-pladsen i Rom. Denne tærte er en sand vinder på middagsbordet!
Ingredienser:
500 gram færdiglavet tærtedej
500 gram cherrytomater
1 spiseske olivenolie
2 spiseskeer basilikumblade + ekstra til pynt
300 ml piskefløde
2 æg
Opskrift til seks portioner:
- Tænd ovnen på 190 grader.
- Put bagepapir i en tærteform og put dejen i. Prik i den med en gaffel.
- Put tomaterne i en pande eller andet, der kan tåle at komme i ovnen, og dryp olien over.
- Put tærteformen med dejen på midterste rille i ovnen, og sæt tomaterne ind nederst. Det hele skal have 12 minutter.
- Tag både tærtedejen og tomaterne ud. Er dejen ikke blevet gylden, så giv den op til fem minutter mere.

- Skru derefter ovnen ned på 180 grader.
- Spred tomaterne ud i tærten og drys med basilikum.
- Pisk fløden sammen med æggene, krydr med salt og peber og hæld blandingen ud over tærtefyldet.
- Bag det hele midt i ovnen i 30 minutter eller indtil fyldet har sat sig.
- Lad tærten køle af i ti minutter, når du har taget den ud af ovnen, før du tager den ud af formen.
- Server den eventuelt med ekstra basilikum som pynt på toppen.
Velbekomme!
Læs også: Glutenfri spinattærte med hytteost
Læs også: Fuldkornstærte med gedeost, spinat og karamelliserede løg