
Nem frokost: Hjemmelavet knækbrød med laks, avocado og rygeostcreme
Er du klar til en let frokost, som du selv kan lave? Den er også rigtig sund, og har du først prøvet at lave dit eget knækbrød, er det svært at gå tilbage til en pakke Wasa
Vi har fået lov til at give jer denne opskrift fra bogen Madmentor af Sofie Manning og Marie Steenberger.
Der er både lækre opskrifter i bogen, men også rigtig gode råd til at få et naturligt forhold til både mad og din krop.
Se også: Opskrift: Kartoffelsalat med avocadocreme

Hjemmebagt knækbrød
Denne opskrift giver 10-20 stykker knækbrød.
Ingredienser1 deciliter hørfrø
1 deciliter sesamfrø, afskallede
1 deciliter økologiske solsikkekerner
1 deciliter økologiske boghvedegryn
2 deciliter majsmel
1 deciliter olivenolie
1 teske bagepulver
1 spiseske havsalt
2 deciliter vand
3 spiseske HUSK Psyllium-frøskaller
Tip: Hvis du ikke har HUSK og ikke synes, du vil bruge penge på det, så kom andre frø i istedet. Chiafrø kan være godt alternativ.
Sådan gør du
Bland alle ingredienser sammen.
Tilsæt HUSK til sidst.
Læg halvdelen af dejen på et stykke bagepapir.
Læg et andet stykke bagepapir over og rul dejen ud til en flad pandekage med en kagerulle.
Gentag med den anden halvdel af dejen.
Fjern øverste stykke papir fra dejen.
Skær dejen i passende stykker.
Bag knækbrødene med det samme i cirka 20 minutter ved 180 grader.
Afkøl på en brødrist.
Læs også: Nem opskrift: Tærte med stegte tomater og basilikum
Rygeostcreme
Ingredienser100 gram rygeost
3 spiseske creme fraiche 9 %
citronsaft
salt og friskkværnet peber
Rygeost er rigtig godt at bruge i dressinger, på grund af sin røgede smag, og så smager det helt eminent med laks. Det gør rygeosten helt perfekt i denne opskrift.
Sådan gør du
Rør rygeost, creme fraiche og citronsaft sammen til en luftig creme.
Smag til med salt og peber.
Læs også: Bliv klogere på fødevareallergi og fødevareintolerance
Hjemmelavet knækbrød med laks, avocado og rygeostcreme
Så er du klar til at lave de lækre madder.
Ingredienser4 skiver hjemmebagt knækbrød
4 spiseskeer rygeostcreme
1 avocado
røget laks
Sådan gør du
Smør knækbrødene med rygeostcremen. Mængden af rygeostcreme er afhængigt af størrelsen på knækbrødet.
Skær en avocado i skiver og læg skiverne ovenpå cremen.
Top med røget laks.
Læs mere i bogen Madmentor: