
Kulturtilbud: Billige oplevelser i København, Aarhus og Odense i april
Der er masser af gratis og virkelig billige oplevelser i din by i april. Tjek alle kulturtilbuddene i København, Odense og Aarhus
Kan du godt lide gratis ting, fede aktiviteter og billige oplevelser? Så er du kommet til det rette sted. Vi har samlet et udvalg af kulturtilbud i Odense, København og Aarhus, så du kan bruge din april på en masse aktiviteter med vennerne.
Gratis & billige oplevelser i København i april
Sakura Festival 2017: Oplev kirsebærblomsterne i København

Endnu engang er vi nået til den tid på året, hvor Instagrammere og wannabes valfarter til Bispebjerg Kirkegård for at fotografere de blomstrende kirsebærtræer. De lyserøde blomster vil være overalt i dit feed det næste lange stykke tid, så du kan lige så godt tage af sted og opleve den ægte vare.
På Langelinie er der endda et arrangement for begivenheden.
Tid: 29.-30. april klokken 10:30-16:00
Sted: Langelinie Park
Pris: Gratis
Facebook-event: Sakura Festival 2017
Absolute Music Quiz: Hvor godt kender du den klassiske musikopsamling?
På Absalon bliver der gang i den, når du sammen med din bedste gruppe af musikkendere skal svare på spørgsmål om kunstnere, sangtitler og årstal på hits fra den ikoniske musikopsamling Absolute Music!
Tid: 5. april klokken 20-22
Sted: Absalon
Pris: 30 kroner
Facebook-event: Absolute Music Quiz
100 dage med Trump: USA-elskende danskeres analyse

Når det er 100 dage, siden Trump overtog taktstokken i USA, giver David Trads og Mads Fuglede deres analyser af landet, de elsker så højt.
Tid: 29. april klokken 15:00-16:45
Sted: Bremen Teater
Pris: 125 kroner
Facebook-event: 100 dage med Trump
Trends & Traditions: Møbelmesse med et tvist

Er du bolignørd? Så er dette arrangement helt sikkert noget for dig. Trends & Traditions er en moderne møbelmesse krydret med spændende foredrag om trends og inspiration.
Tid: 20. april klokken 9:00-20:00
Sted: Lokomotivværkstedet
Pris: Gratis
Facebook-event: Trends & Traditions Copenhagen
Nordic Race i Strandparken: Kom og hep!

Der er udsolgt til løbet, så du kan bare slappe af og nyde at stå på sidelinjen og heppe på de mange veltrænede deltagere ved Nordic Race i Strandparken, som skulle være en af de allermest tilskuervenlige ruter.
Tid: 22. april klokken 9:00-17:00
Sted: Amager Strandvej 225
Pris: Gratis for tilskuere
Facebook-event: Nordic Race – Strandparken
Gratis & billige oplevelser i Odense i april
Odense Startup Weekend 2017: Pønser du på dit eget firma?

Har du en god ide, du gerne vil omsætte til virkelighed? Til dette arrangement får du masser af gode råd af andre iværksættere, så du kan skabe din egen virksomhed.
Tid: 21. april kl. 18:00 til 23. april kl. 23:00
Sted: Videnbyen
Pris: 100-200 kroner
Facebook-event: Odense Startup Weekend 2017
Comedy Open Mic: Er du sjov?

Hvis du tør gribe mikrofonen og prøve dine jokes af foran et publikum, har du her chancen. Du kan naturligvis også bare komme og kigge på og grine af de andre …
Tid: 27. april klokken 20:00-22:00
Sted: Vognhjulet
Pris: Gratis
Facebook-event: Comedy Open Mic på Vognhjulet
Åbning af ny aktivitetsplads med Chris McDonald

Er du outdoor-typen, der elsker at løbe, er her en oplagt mulighed, når der åbner en ny aktivitetsplads for både børn og voksne, hvor der er mulighed for at lege og træne.
Chris McDonald er med til åbningen, der blandt andet markeres med en fælles løbetur på fire kilometer.
Tid: 9. april klokken 14-16
Sted: Svanedammen
Pris: Gratis
Facebook-event: Åbningen af ny aktivitetplads for børn og voksne
Gratis & billige oplevelser i Aarhus i april
Kapsejladsen: Kampen om Det Gyldne Bækken 2017

For 18. år i træk fyldes uniparken af heppekor og deltagere fra diverse studier, når der skal sejles om kap over søen. Det er næsten lige så sjovt at være publikum som at være deltager, for der er sjældent sparet på hverken underholdning eller udklædning!
Find en god plads, og sæt dig til rette med en øl.
Tid: 28. april klokken 6:00-18:00 (hold dig opdateret på nærmere tidspunkt på Facebook)
Sted: Universitetsparken
Pris: Gratis
Facebook-event: Kapsejladsen – Kampen om Det Gyldne Bækken 2017
(Der er udtrækningsfest den 7. april.)
Godsbanens Forårsmarked 2017: Så skal der hygges
Godsbanens forårsmarked lover boder, madmarked, åbne værksteder, oplevelser og aktiviteter.
Tid: 22. april kl. 11:00 til 23. april kl. 16:00
Sted: Godsbanen
Pris: Gratis
Facebook-begivenhed: Godsbanens Forårsmarked 2017
Hello Vintage: Fyld tasken med lækkert genbrugstøj

For kun 200 kroner kiloet kan du fylde en taske (eller tre!) med vintagetøj på loppemarkedet Hello Vintage.
Tid: 6. april kl. 15:00 til 7. april kl. 20:00
Sted: Godsbanen
Pris: 40 kroner for entré begge dage
Facebook-begivenhed: Hello Vintage Aarhus
Retroguld loppemarked: De fedeste vintagefund

Det er kendt som et af Danmark allerhyggeligste loppemarkeder, og Retroguld er da også blevet anbefalet af vores boligblogger Mette, der ved en ting eller to om vintagemøbler og loppefund.
Nu kommer det til Aarhus igen.
Læs også: Loppemarkeder i foråret: Her finder du de bedste vintage- og retrofund
Tid: 8. april kl. 10:00 til 9. april kl. 16:00
Sted: Ridehuset, Vester Allé 1
Pris: Gratis
Facebook-begivenhed: Retroguld loppemarked Aarhus
Internet Week i Danmark: Vis din kærlighed til www

Vi ved, du sikkert elsker internettet. Er du lidt mere end bare helt almindeligt interesseret, er her en event, vi kan anbefale. Årets tema lyder således: Mennesket først i den digitale tidsalder, og det kan ikke undgå at blive interessant.
Tid: 19.-23. april klokken 10-17
Sted: Mere end 100 arrangementer på Dokk1, Aarhus Rådhus, Filmby Aarhus, IT-byen Katrinebjerg og mange andre steder i og omkring Aarhus
Pris: Afhænger af event
Facebook-begivenhed: Internet Week Denmark
Travel with a purpose: Frivillig i Mexico?
Kom og hør, om du skal være frivillig i Mexico! Folkene bag arrangementet skriver blandt andet:
– Er du klar til at udfordre dig selv, knytte livslange venskaber og have stor indflydelse på de lokale samfund? Er du villig til at opleve en ny kultur, et nyt eventyr og skrive et nyt kapitel i dit liv? Hvis du kan svare klart “ja” til bare ét af de ovenstående spørgsmål, så er du måske vores næste globale frivillige.
Tid: 19. april klokken 18-21
Sted: Dome of Visions
Pris: Gratis
Facebook-begivenhed: Travel with a purpose – Mexican volunteering journey