Hvorfor skal jeg se på dine cigaretskodder overalt i byen?

Ja ja, de stakkels rygere er jaget vildt, men kunne det have noget at gøre med, at cigaretskodder udgør 85 procent af skrald i det offentlige rum?

Jeg står ved et busstoppested. Der er en skraldespand ved min side. På min højre hånd er et løst plaster. Jeg fnulrer plastret af, så det ryger ned på jorden. Skraldespanden er to meter væk, det er for besværligt.

Jeg sætter et nyt plaster på. En time efter smider jeg det på jorden udenfor min opgang. Jeg skal fandme ikke have det plaster med op i min lejlighed. Sådan fortsætter jeg dag ud og dag ind. Jeg smider 10 plastre om dagen. Ulækkert? Njah, men jeg KAN bare ikke tage mig af det.

See what I did there? Jeg erstattede cigaretskodder med plastre i et forsøg på at få dig til at indse, hvor ulækkert det er, hver gang en ryger nonchalant smider sit skod. “Det er ikke det samme!” hører jeg en forsmået ryger råbe/hoste.

Men jo, det er: det er en personlig ting, som har udtjent sit formål. Det er ulækkert for andre mennesker at skulle røre ved det. Det er en fysisk lille ting, og endeligt er det svært nedbrydeligt affald.

Læs også: Antallet af kvinder der ryger er uændret, mens mænd kvitter smøgerne

Alligevel er der ingen, der kunne drømme om at smide utallige plastre i byrummet dag efter dag efter dag. Ligesom du ikke smider dine bind, ispinde og tomme chipsposer overalt i byen efter forgodtbefindende. Hvorfor i alverden tror rygere, at det er anderledes for dem og deres cigaretskodder?

En hundelort forsvinder efter to uger, dit skod efter fire år!

Min afmagt overfor byens cigaretskodder er ikke ny, men den er vokset voldsomt det sidste års tid. Om det er fordi flere smider deres skodder, eller jeg er blevet et bitrere menneske, ved jeg ikke (det er sikkert en skøn blanding).

Men der er en del facts, som jeg ville ønske, rygere kendte. For det synes en smule idiotisk, at jeg som ikkeryger kender disse facts, når jeg nu ikke kan gøre en skid som privatperson for at forbedre tingenes tilstand:

1. En hundelort i det fri nedbrydes efter 14 dage. Et cigaretskod efter fire år. (Kilde: affald.dk). Alligevel, selv om lorte er naturlige, kigges der ondt på enhver hundelufter, der formaster sig til at løbe væk fra en lort, hunden har lagt.

2. København Kommunes plan om at blive Europas reneste hovedstad i 2015 slog fejl. Cigaretskodder på veje og pladser fik København ned på en delt tredjeplads. Skodderne udgjorde på daværende tidspunkt 85 procent af affald i byen. (Kilde: tv2 lorry)

Giv rygerne en jakke med logoet “Jeg har været et svin”

Har du været i Singapore? Det har jeg. Det er en utrolig flot og meget ren by. Det er ikke tilfældigt. I Singapore vægter de renlighed højt, og her giver de folk bøder for at svine. I 2015 udskrev de 26.000 bøder for at smide skrald på gaden. (I Danmark blev der fra 2008-2015 udstedt 36 bøder. Det svarer til sølle 4,5 bøder årligt! (Kilde: affaldsindsamlingen.dk))

Bøderne er på op til 10.000 kroner. Sker det flere gange, kan du straffes med samfundstjeneste, hvor du samler affald iklædt en selvlysende jakke med ordene ”Jeg har været et svin” påskrevet.

Siden danske rygere ikke responderer på almindelig sund fornuft og omsorg for vores fælles arealer, foreslår jeg, at vi indfører den singaporeanske model. Jeg gad nok se en ryger smide sit skod, velvidende at de muligvis skulle betale 10.000 kroner for det.

Men i Danmark gør vi tingene på en mere curling-barn-agtig måde. Teknik- og Miljøforvaltningens kamp mod skodderne har været at sætte ind på to fronter. Dels vil man nudge rygernes adfærd: Det skal være lettere at komme af med cigaretskodder. Tidligere forsøg har nemlig vist, at strategisk placerede askebægre kan reducere skod på gaden med op til 46 procent.

Op til 46 procent? Det vil sige måske, muligvis, eventuelt under halvdelen af skodderne!? Derudover: Jeg tror slet ikke på, at det virker. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set en ryger stå LIGE VED SIDEN AF EN SKRALDESPAND og stadig bare “tabe” skoddet på jorden. Der findes intet nemmere end at gå over til skraldespanden, men dette sker ifølge mine egne observationer i maks ti procent af tilfældene.

Fik du set? Afhængig af din telefon: Sådan tackler du det

Staten gør jer til børn, der ikke kan tage ansvar

Kommunens andet fokuspunkt er at indrette byen, så den bliver nemmere at renholde. Det lyder da dejligt. Men hvis det er kode for “så rygerne bare kan fortsætte deres svineri”, så tror jeg da bare, jeg begynder at tisse, skide og smide mit skrald i det offentlige rum – der er jo åbenbart nogle, der så vil komme og omarrangere byen, så den er “nemmere at renholde”.

Det er den ultimative fralæggelse af ansvar, at man vil arrangere byen efter et mindretals dårlige vaner. For husk lige, at selv om cigaretskodder står for 85 procent af affaldet, så er det sølle 20 procent af befolkningen, der ryger.

På nuværende tidspunkt har jeg formentlig tabt alle læsere, der ryger, hvilket er problematisk, da artiklen er til dem. Den er til jer! Jeg VED, I kan gøre det bedre! Jeg VED, I er søde og dejlige mennesker! Jeg VED, at hvis I forestiller jer, at cigaretskodder for os andre er som plastre og tamponer, så ville I også synes, at I burde finde en skraldespand.

Please. Jeg beder jer. Mit blodtryk er tårnhøjt.