Læs også:

Close
cutting, selvskade, unge, opfindelser, armbånd,

NEWS: To unge opfinder armbånd mod cutting

Nyheder  | 

Unge udvikler armbånd mod cutting · Briterne sætter gang i Brexit · Roskilde Festival åbner højskole · WHO advarer om mæslinger i Europa

Vi har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Unge danskere udvikler armbånd, der skal forhindre cutting

To unge fynboere, Annemette Laursen Vig, der går i 3. g på teknologilinjen på Odense Tekniske Gymnasium, og Marcus Grubbe, der læser robotteknologi på SDU, har udviklet et armbånd, der netop har vundet guldmedalje ved en international konkurrence i Kina. Det skriver TV2.

Armbåndet er udviklet til at hjælpe unge, der har påført dem selv skade med cutting. De selvskadende unge kan nemlig opleve abstinenser, når de stopper med at skære i sig selv. Det sker, fordi kroppen har udløst endorfiner ved selvskaden, som ikke længere udløses, når de unge stopper med at skære i sig selv, og den manglende “rus” kan føre til tilbagefald.

Indtil nu har læger rådgivet unge om at bruge elastikker eller bolde med pigge på, for at udløse samme reaktion og dermed holde de unge fra at skære i sig selv, men den løsning er ikke særlig diskret.

– Derfor har vi udviklet et armbånd, hvor man kan udløse et lille elektrisk stød, som frigiver endorfinerne, uden at nogen opdager det. Knappen sidder på indersiden af armbåndet, og man kan trykke på den, uden at nogen opdager det, forklarer Annemette Laursen Vig.

Det kan lyde voldsomt med et stød, men ifølge Marcus Grubbe bliver det ikke så slemt.

– Det svarer lidt til at give et lidt for hårdt high five, siger han.

Læs også: Unge deler selvmords- og selvskadetanker på Instagram

Se her: Tatovør skjuler ar fra selvskade med smukke tatoveringer

cutting, selvskade, unge, opfindelser, armbånd,
To unge udvikler armbånd mod selvskade og cutting. (Foto: Polfoto)

I dag vil briterne starte Brexit

Briternes premierminister Theresa May har varslet, at det er denne uge, nærmere betegnet i dag onsdag, at hun vil trykke på den famøse knap og starte processen, der skal føre Artikel 50 i Lissabon traktaten ud i livet og skille Storbritannien og EU ad. Det skriver Berlingske.

Det bliver en proces, der aldrig er gennemført før og eksperter spår, at den bliver enormt omfattende og vanskelige, og der er en reel chance for totalt sammenbrud under forhandlingerne, der er sat til to år.

– Brexit vil have betydelige menneskelige, økonomiske, finansielle, juridiske og politiske konsekvenser. Men konsekvenserne af en situation uden aftale ville være endnu mere markante – for alle, sagde EU-Kommissionens chefforhandler, Michel Barnier, da han i sidste uge tegnede EUs forhandlingsposition op i Det Europæiske Regionsudvalg.

Både EU og Storbritannien har meldt ud, at de er interesserede i en ordentlig skilsmisse, hvor det er muligt at være venner bagefter, for kan parterne ikke blive enige kan det ende med retssager i den internationale domstol. Alligevel har det bekymret flere, at Theresa May har sagt:

– ingen aftale er bedre end en dårlig aftale.

EU  har meldt sig klar til forhandlingerne, og briterne har haft travlt med at finde de rette folk til forhandlingsopgaven:

– Det er enormt kompliceret. Det er alle sektorer, alle politikområder, der bliver påvirket. Og så er der det forhold, at briterne ikke siden 1970erne har forhandlet deres egne handelsaftaler på plads, så man mangler simpelthen intern ekspertise og har været ude at hente EU-eksperter ind og hyret konsulentvirksomheder, siger Maja Kluger Dionigi fra tænketanken Europa.

Læs også: #Brexit: Hvad sker der, hvis Storbritannien forlader EU?

brexit, eu, politik, udland, medlemsland, udmelding, artikel 50, lissabon traktaten, theresa may, forhandlinger,
Storbrittanien gad ikke EU.(Foto: Polfoto)

Roskilde Festival starter højskole

Roskilde Festival er nu gået i gang med at lægge de første sten til festivalens første højskole. Det er første gang i 48 år, at der bygges en ny almen højskole i Danmark. Det skriver skolen i en pressemeddelelse.

På højskolens hjemmeside forklarer de, at højskolen er bygget på Roskilde Festivalens principper om frivillighed, humanitær fokus og skabertrang. Skolen vil ligge på Musicon-området tæt på festival pladsen og vil have plads til 120 elever, der kan deltage på forårshold, efterårshold  og helårshold af forskellig varighed.

Skolens fag vil være musik, ledelse, journalistik og medier, aktivisme, kunst, arkitektur og design.

Højskolen forventes at stå færdig i år 2019 og du kan læse mere om den her.

I dag er en kæmpestor dag! Efter mange års forberedelse er vi klar til at bygge Roskilde Festival Højskole. I dag tager vi første spadestik i den produktionshal, der skal danne ramme for eleverne på højskolen.Roskilde Festival Højskole åbner den 6. januar 2019, og du kan allerede nu tilmelde dig de første hold. Læs mere på https://rofh.dk.

Geplaatst door Roskilde Festival op maandag 27 maart 2017

WHO efter mæslingeudbrud: Maksimer indsats med vacciner

Antallet af mæslinge-udbrud er steget markant i Europa, siger Verdenssundhedsorganisationen, WHO. I januar alene er der registreret 500 tilfælde i Europa, og WHO understreger behovet for vacciner. Det skriver Ritzau.

– De enkelte landes myndigheder bør maksimere deres indsats for at opnå eller opretholde en dækning på 95 procent af befolkningen, der har fået to doser mæslinge-vaccine, for at forhindre spredning, skriver WHO på sin hjemmeside.

Doktor Zsuzanna Jakab, regional direktør for WHO i Europa, advarer om forøget risiko i lande, hvor under 95 procent af befolkningen er vaccineret.

– Der vil fortsat være udbrud i Europa og alle andre steder, indtil landene når det niveau af immunisering, der er nødvendigt for komplet at beskytte deres befolkning, siger hun i en pressemeddelelse.

14 lande har fået en direkte opfordring om, at gøre noget ved spredningen af mæslinger, og de resterende europæiske lande er blevet bedt om at være opmærksomme på situationen. Der er rapporteret tre tilfælde i Danmark siden februar sidste år.

mæslinger, who, vacciner, vaccineprogrammer, sygdomme, beskyttelse, børn, udbrud, europa
Danmark har tidligere fået kritik for manglende børnesundhed og fordi færre følger vaccinationsprogrammet. (Foto: Polfoto)

· Mere fra samme kategori ·