Læs også:

Close

NEWS: Håndboldtræner er træt af gravide spillere

Nyheder  | 

Træner træt af graviditeter · Flere unge vil døbes · Netto kasserer tonsvis af mad · Israel anklages for apartheid i ny rapport · Inger Støjberg sammenlignes med Trump · Wilders tabte valget

Vi har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

 

Håndboldtræner er træt af gravide spillere

Tidligere landstræner for Danmarks kvindelige håndboldlandshold Jan Pytlick mener ikke, at hans spillere kan tillade sig at blive gravide kort efter kontraktindgåelse, uden at have informeret klubben om sine planer.

Han er nu under anklage fra Håndboldspiller Foreningen.

– Jeg er af spillerforeningen blevet anklaget for at skulle have sagt, at det er uacceptabelt, at spillerne i Odense Håndbold bliver gravide. Og det passer ikke. Det har jeg aldrig sagt, siger træneren til DR.

– Jeg holdt et møde med spillerne efter træningen i mandags, hvor jeg sagde, at jeg var irriteret og træt at den situation vi var i med de graviditeter. Vi har derudover også mange ude med skader. Jeg sagde også til spillerne, at der ikke var noget personligt i det her. Det var blot for at give spillerne et billede af, hvor jeg stod henne i forhold til den her problematik, lyder forklaringen fra Jan Pytlick.

Odense Håndbold-træneren ønsker en mere åben debat om graviditet blandt spillerne:

– Min holdning er, at hvis man indgår en treårig kontrakt og man så bliver gravid tre måneder efter, så synes jeg ikke, at det er i orden. Jeg prøver ikke at sætte mig ud over lovgivningen på det danske arbejdsmarked. Jeg vil bare gerne skabe en debat om betydningen for danske sportsklubber med kvindelige idrætsudøvere.

Håndboldtræner er træt af gravide spillere. (Foto: Polfoto)

Danske unge vil døbes

Det kan godt være, at der er færre forældre, der døber deres børn, men når de unge kommer i konfirmationsalderen tager de revanche. Det viser tal fra Kirkeministeriet og Danmarks Statistik ifølge Politiken.

Tendensen ses på landsplan, hvor antallet af 14-15-årige, der døbes er steget fra 1.116 i 2007 til 1.379 nydøbte unge sidste år. Det er en stigning på 24 procent.

Danske unge vil døbes forud for deres konfirmationer. (Foto: Polfoto)

Netto kasserer mere end 17.000 tons mad

Netto har offentliggjort, hvor meget mad, deres forretninger smed ud sidste år. 17.632 ton blev det til, samtidig har kæden vedtaget en målsætning om, at tallet skal være nede på lidt over det halve – 9.729 ton – i 2023. Det skriver TV2.

Det mad, Netto smider ud, svarer til 48 ton om dagen. For at bremse den udvikling har man sat en idebank igang, hvor kunder og leverandører kan komme med forslag til, hvordan tallet nedbringes.

Blandt andet vil Netto lancere en app, der skal guide kunderne rundt mellem tilbud, varer, hvis holdbarhedsdato er tæt og varer med fejl i emballagen.

Læs mere: “Stop Spild Af Mad”-grundlægger: Madspild skal ikke blive en industri

Netto kasserer mere end 17.000 tons mad. (Foto: All Over)

FN anklager Israel for apartheid mod palæstinensere

Et FN-organ, ESCWA, der er et forum og samarbejde mellem 18 lande i Mellemøsten og Nordafrika, anklager i en ny rapport Israel for at have indført apartheid-lignende tilstande for palæstinenserne. Det skriver Reuters.

Rapporten er skrevet af Richard Falk, der er tidligere FN udsendt til de palæstinensiske områder, foruden at være professor ved Illinois University Virginia Tilley. Han har skrevet en stribe rapporter for FN om Israels behandling af palæstinensere og er tidligere blevet beskyldt for antipati mod Israel.

Israel har afvist rapporten og en talsmand for landets udenrigsminister har sammenlignet rapporten med den nazistiske avis Der Stürmer, FN’s generalsekretær tager afstand fra den og USA kræver, at den trækkes tilbage.

Apartheid var det racistiske og undertrykkende system, der blev brugt i Sydafrika til at adskille hvide og sorte.

Se også: Israel legaliserer 4000 bosættelser på Vestbredden

Læs også: Israel godkender hundredevis af nye bosættelser

Israel har godkendt mere end 500 bosættelser som denne, Anona, der ligger på Vestbredden. (Foto: Polfoto)

Støjberg kaldes kvindelig Trump efter kagebillede

Inger Støjberg vakte forargelse og støtte på de sociale medier, da hun fejrede stramning nummer 50 på udlændinge- og integrationsområdet med en kæmpe lagkage. Det var dog ikke kun i Danmark, at billedet vakte furore. Det skriver Reuters.

Den ansete tyske avis Bild kaldte ministeren for en “kvindelig Trump”, og sammenlignede hende med de to yderliggående højrefløjspolitikere Frankrigs Marine Le Pen og Hollands Geert Wilders.

I New York Times påpeger avisen, at:

– Det er ikke så længe siden, Danmark brystede sig af sin medmenneskelighed, generøse nødhjælp og venlighed mod udlændinge. Men tiderne har ændret sig.

Medierne skrev også om Støjbergs andre initiativer, såsom smykkeloven og annoncerne om at blive væk fra Danmark, der blev bragt i aviser i blandt andet Libanon. Billedet er også nået til svenske, norske og spanske medier.

Andre valgte at påpege deres utilfredshed med politikeren opslag, ved selv at lave lignende kagefejringer.

Se mere: Inger Støjberg fejrer stramninger med kage og forarger

I dag er det 6 år siden krigen i Syrien startede. I den tid har vores nødhjælpere hjulpet 2,45 millioner mennesker. DET skal fejres!SMS KAGE til 1240 og støt med 50 … kroner. Så kan vi hjælpe endnu flere.

Geplaatst door Røde Kors op woensdag 15 maart 2017

Gert Wilders andenstørst i Holland

Geert Wilders fra det Islam-kritiske Frihedspartiet blev ikke Hollands største parti ved parlamentsvalget i går. Det blev regeringsleder Mark Ruttes borgerligt-liberale parti, VVD, til gengæld. Det skriver Ritzau.

Det hollandske valg har været under stærk bevågenhed, fordi landet den sidste uge har været i konflikt med Tyrkiet, fordi Holland ikke vil lade Tyrkiets ministre rejse til landet for at drive valgkamp.

Læs meget mere om den sag her: Forstå krisen mellem Holland og Tyrkiet

Kampen mellem Wilders (tv.) og Rutte (th.) var tæt i Holland. (Foto: Polfoto)

· Mere fra samme kategori ·