Læs også:

Close
terror, london, politi, terrorangreb, døde, sårede, big ben, parlamentet, storbritannien, england, london

Terror i London: Få overblikket over angrebet ved det britiske parlament

Nyheder  | 

Fire personer er blevet dræbt og mindst 20 er sårede efter et angreb i London ved det britiske parlament

London er offer for et angreb, der har kostet fire personer livet. Mindst 20 er derudover sårede efter det, politiet undersøger som en terrorhandling ved det britiske parlament i den engelske hovedstad.

Angrebet skete i dag onsdag eftermiddag, da gerningsmanden påkørte en menneskemængde på Westminster Bridge nær det britiske parlament. Herefter kørte han bilen ind i et sikkerhedshegn og løb hen mod parlamentets indgang, hvor han stak en betjent ned. Kort efter blev manden skudt og dræbt af det engelske politi.

Den formodede gerningsmand er således blandt de fire dræbte. En anden skulle være en betjent på stedet. Det oplyser Londons politi, Metropolitan Police, på et pressemøde her til aften.

Du kan læse mere hos blandt andre Jyllands-Posten.

Hold jer fra området

Det britiske parlament er lukket ned efter episoden, og politiet råder alle til at holde sig langt væk fra området. Metropolitan Police udtaler desuden, at tre af de påkørte fodgængere på broen er betjente, der var på vej hjem fra arbejde.

Vidner skulle efter sigende have hørt skud og råb på stedet.

Vi skal advare om voldsomme billeder længere nede i denne artikel!

En kendt metode

Vi skal kun kort tilbage i tiden for at se et lignende angreb. Den 19. december kørte en gerningsmand en lastbil ind i en menneskemængde i Berlin i Tyskland. Det kostede ni mennesker livet, mens over 50 personer blev såret.

I sommer fandt endnu et lignende angreb sted, da en lastbil pløjede gennem en menneskefyldt plads i Nice i Frankrig. Mere end 84 mennesker døde. Læs mere om angrebet, hvor vi talte med 28-årige Pernille, der var til stede, her.

 

Billeder fra London denne eftermiddag:

angreb london (Foto: Polfoto)
En betjent peger sit våben mod en mand på jorden foran det britiske parlament i London, efter en betjent er blevet stukket med en kniv. (Foto: Polfoto)

 

angreb london Polfoto
Ambulancefolk uden for det britiske parlament. (Foto: Polfoto)

 

angreb london polfoto
En helikopterambulande lander for at hjælpe de nødstedte foran Westminster Palace. (Foto: Polfoto)

 

 

· Mere fra samme kategori ·