Læs også:

Close

NEWS: Østlande vil have samme Nutella som Vesteuropa

Nyheder  | 

Østlande kræver samme Nutella som i Vesteuropa · Mand amok med økse på tysk banegård · Island sørger for ligeløn · Sydkoreas præsident afsat for korruption · Dræbte 9-årig og viste det frem på  nettet

Vi har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Østlande vil have samme Nutella som Vesteuropa

Vi kender, og elsker, alle den lækre, cremede Nutella, og der findes ikke noget værre end den billige efterligning fra Lidl. Ifølge Central- og Østeuropa, er de blevet spist af med en version af lavere kvalitet, end den, vi finder i resten af Europa, og det vil de ikke finde sig i længere.

Det er ikke kun Nutella, der er problemet. En række undersøgelser har vist, at der er stor forskel på kvaliteten af varer, afhængigt af, hvor de er købt.

Torsdag blev emnet bragt på banen i et EU-topmøde, og nu vil medlemslandene behandle sagen. Det skal ske i et forum med repræsentanter fra industrien og landenes regeringer. Det skriver dr.dk.

Fødevareindustrien forklarer smagsforskellene ved et ønske om at tilfredsstille lokale smagspræferencer, men den forklaring køber hverken forskere eller politikere:

– Det her er misvisende for forbrugere, fordi de forventer det samme produkt, når de ser den samme indpakning, siger fødevareanalytiker Petr Havel til nyhedsbureauet Reuters.

Den holdning bliver bakket op af den tjekkiske kommissær, Vera Jourova:

– Varierende kvalitet af fødevarer af samme mærke i medlemsstaterne er vildledende, utilstedelig og unfair for forbrugerne. Jeg vil gøre mit bedste for at stoppe det.

Østlande vil have samme nutella som resten af Europa
Østlande vil have samme Nutella som Vesteuropa

Mand går amok med økse på tysk banegård

En formodet mentalt syg mand, gik torsdag aften amok og sårede syv personer på en banegård i den tyske by Düsseldorf.

– Den anholdte mand er en 36-årig mand fra det tidligere Jugoslavien, som tilsyneladende lider af mentale problemer, fortæller det tyske politi i en meddelelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Angrebet skete angiveligt omkring klokken 20.50 torsdag aften, hvor manden angreb tilfældige mennesker på den tyske banegård.

I sit forsøg på at flygte, sprang gerningsmanden ned fra en bro og kom alvorligt til skade. Derfor har politiet endnu ikke haft mulighed for at afhøre ham.

Der er endnu ikke mange oplysninger om de forurettedes tilstande, men en enkelt skulle angiveligt være alvorligt såret, og øjenvidner fortæller at flere sårede modtog behandling på stedet eller kørt væk i ambulance.

Det er ikke første gang, Tyskland har været udsat for et økseangreb. I juli angreb en 17-årig asylansøger fem passagerer på et tog ved Würzburg med økse og kniv.

Mand går amok med økse på tysk banegård
Mand går amok med økse på tysk banegård. (Foto: Polfoto)

Island bliver det første land, som kræver dokumenteret ligeløn

På kvindernes internationale kampdag onsdag, offentliggjorde Islands regering, at de nu vil kræve at arbejdsgivere skal dokumentere, at de tilbyder lige løn, uanset de ansattes køn, etnicitet, seksualitet eller nationalitet. Det skriver huffingtonpost.ca.

Regeringen fremlagde, at de vil introducere den nye lovgivning i parlamentet denne måned. Lovgivningen vil kræve, at alle islandske virksomheder med mere end 25 ansatte, skal certificeres for at bevise, at de betaler ens løn for arbejde af samme værdi.

Lovgivningen kommer som led i et ønske om at udrydde lønforskellen mellem kvinder og mænd inden 2022. Lighed- og socialminister, Thorsteinn Viglundsson, siger:

– Det er på rette tid at gøre noget radikalt ved dette problem. Lige rettigheder er menneskerettigheder. Vi er nødt til at sikre, at mænd og kvinder kan nyde lige muligheder på arbejdspladsen. Det er vores ansvar at gøre alt, hvad vi kan, for at opnå det.

Island bliver det første land, som kræver dokumenteret ligeløn
Island bliver det første land, som kræver dokumenteret ligeløn

Sydkoreas præsident fyret for korruption

Den sydkoreanske præsident Park Geun-hye er blevet afsat efter korruptionsanklager.

– Vi fjerner Park Geun-hye fra embedet. Hendes handlinger har forrådt folket, siger Lee Jung-mi, formand for forfatningsdomstolen, ifølge Reuters.

Korruptionssagen drejer sig blandt andet om præsident Park og veninden Choi Soon-sil, der eftersigende har arbejdet sammen om at lokke bestikkelse fra telegiganten Samsung.

Sagen begyndte for alvor at rulle, da Chois datter blev anholdt i Danmark for medvirken til omfattende økonomisk kriminalitet i den spektakulære sag. Park og Choi har alle nægtet sig skyldige.

Læs også: Dansk politi anholder ung kvinde i sydkoreansk skandalesag

Sydkoreas præsident fyret for korruption
Sydkoreas præsident fyret for korruption. (Foto: Polfoto)

Dræbte 9-årig og viste det på nettet: Tysk teenager melder sig selv

En 19-årig tysk mand har meldt sig selv til politiet, efter at have været efterlyst for drabet på sin ni-årige nabodreng. Det skriver Ritzau.

Den 19-årige har vist drengens lig frem og pralet med mordet i en video, der ligger på Darknet, en del af nettet, der blandt andet bruges til at handle stoffer, våben og andre kriminelle aktiviteter.

Siden har han været eftersøgt, indtil i går. Her gik den 19-årige ind på en grillbar, hvor han meldte sig selv. Her oplyste han også om en brand i en lejlighed, hvor politiet fandt to lig mere.

Politiet er lige nu ved at efterforske, om den unge mand står bag flere mord.

Dræbte 9-årig og viste det på nettet: Tysk teenager melder sig selv. (Foto: Polfoto)

 

· Mere fra samme kategori ·