Læs også:

Close
gonoré, kondomer, kønssygdomme, gummi, beskyttelse, prævention, kønssygdom, sex, ubeskyttet sex, sexsygdom

NEWS: Gonoré breder sig voldsomt i Danmark – især hos kvinder

Nyheder  | 

Gonoré breder sig blandt danskerne · Leder filmede nøgne løbere · Pensionsordning bliver frivillig for politikere · LA vil fjerne al støtte til Kvinfo · Herreløs kat er plejehjems redning

Vi har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

 

Gonoré breder sig voldsomt i Danmark – især hos kvinder

Antallet af danskere med gonoré er femdoblet på fire år fra 498 registrerede tilfælde i 2011 til 2735 tilfælde i 2015. Ifølge eksperter skyldes det, at danskerne ikke længere er så bange for kønssygdomme. Det skriver TV2.

Samtidig er det kvinder, der i højere grad smittes. I 2011 var det kun 20 procent af de smittede, der var kvinder, i 2015 var det 41 procent af de gonoré smittede, der var kvinder.

Afdelingslæge på Statens Serum Insutut, Susan Cowan, mener, at spredningen blandt andet skyldes, at kvinder i dag er mere bange for at blive gravide end de er for at få en kønssygdom.

– Hos de unge er HIV-kampagnerne glemt, og nu er frygten for at blive gravid større end frygten for at få en kønssygdom. Samtidigt er det mere socialt acceptabelt at tage p-piller og frygten for bivirkninger er også mindre. Folk beskytter sig simpelthen ikke længere, siger hun.

Gonoré spreder sig eksplosivt blandt danskere. Det går især ud over kvinderne. (Foto: All Over)

Landsholdsleder filmede nøgne løbere med spionkuglepenne

En 54-årig tidligere leder for landsholdet for orienteringsløberne risikerer otte måneders fængsel. Det gør han, fordi han systematisk gennem seks år har beluret de kvindelige atleter og filmet dem med spionkuglepenne, når kvinderne var i bad.

Derefter er han gået hjem og har kigget på videoerne. Det skriver Ritzau.

Det var en kollega, der fandt kuglepennene og tog lederen på fersk gerning.

– Jeg fortryder det. Jeg har rejst meget med og været ret tæt på nogle af dem og endda været med til fødselsdage. Jeg har jo aldrig forestillet mig, at jeg skulle gøre nogen af dem fortræd, siger tiltalte i retten.

kvinde, bad, løbere, atleter, lurer, leder, filme, nøgen
Leder under anklage for at filme kvindelige atleter på løbelandsholdet, når de var i bad. (Foto: All Over)

Politikere kan frivilligt sige nej til lukrativ pensionsordning

Politikere kan nu selv vælge om de vil sige nej til 166.000 pensionskroner årligt. Det sker efter Enhedslisten har besluttet at stemme for Socialdemokratiets ændringsforslag om, at politikerne frivilligt kan fravælge deres gode pensionsordning. Det skriver Politiken.

Enhedslisten har samtidig sagt, at alle partimedlemmer frasiger sig pensionsordningen, som ifølge Vederlagskommissionens har en værdi af 317.000 kroner årligt. Enhedslisten vil i stedet gå over til en arbejdsmarkedspension på 151.000 kroner, og det betyder, at partiets medlemmer siger farvel til 166.000 kroner hvert år.

– Vi har i årevis arbejdet for at gøre op med politikernes gyldne pensionsprivilegier. Det er helt urimeligt, at politikere kan gå på en gylden pension flere år før folkepensionsalderen, siger finansordfører Pelle Dragsted (EL).

pension, penge, økonomi, politik, indland, folketinget, enhedslisten, politikere, pensionsordning
Politikerne kan nu selv vælge om de vil have en lukrativ pension eller ej. (Foto: Polfoto).

LA: Målet er at fjerne al statsstøtte til Kvinfo

Kvinfo mister sit bibliotek, der bliver flyttet til Rigsarkivet og det ser Liberal Alliance som en sejr, for ifølge partiet driver centret politisk propaganda. Det skriver Ritzau.

Det er kulturminister Mette Bock (LA), der har frataget videncenteret Kvinfo opgaven med at drive bibliotek.

– Det, Kvinfo står for, er en statsfeminisme. Deres ligestillingsbegreb handler kun om kvinden som det svage køn. Den opfattelse af kvindekønnet deler jeg ikke. Det er der mange borgerlige, der ikke gør. Kvinfo er et politisk projekt, og vi skal selvfølgelig ikke give statsstøtte til propaganda, siger Laura Lindahl (LA), der er medlem af Ligestillingsudvalget.

Laura Lindahl fortæller, at biblioteksstøtten kun er første skridt og at målet er helt at fjerne statsstøtten til Kvinfo.

kvinfo, støtte, liberal alliance, bibliotek, kvinder, ligestilling
Liberal Alliance vil gerne trække hele støtten tilbage til Kvinfo. (Foto: Polfoto)

 

Herreløs kat vandrer ind på plejehjem og bliver ansat

Katten Oreo er en lille kat med et stort ansvar. Den er nemlig bleve plejehjemskat på et plejehjem i Cleveland Ohio, i USA. For fem år siden vandrede herreløse Oreo ind på plejehjemmet, og flyttede hurtigt ind. Sammen med hunden Coco holder Oreo plejehjemsbeboerne glade og beskæftigede.

– Jeg er ikke sikker på, om Oreo har brug for os, men vi har brug for Oreo, siger Dana Carns, der er direktør i St. Augustine Health Ministries til The Huffington Post.

· Mere fra samme kategori ·