Læs også:

Close

10 garderobeklassikere, der er værd at investere i

Mode  | 

Bliver du ofte fristet af impulskøb, highstreetfund og trends, der kun holder en enkelt sæson? Kunne du godt tænke dig at have nogle garderobeklassikere, som du kunne bruge igen og igen, år efter år?

Garderobeklassikere i god kvalitet er guld værd! Det er en investering, og en forebyggelse mod tøjkriser, som du vil takke dig selv for senere. Som sagt er det en investering, og hvis du vil have, at kvaliteten skal være i top, ryger prisen også op!

Vi guider dig her til, hvilke items der er værd at investere i. Disse garderobeklassikere er altid på mode, sæson efter sæson, og hvis du prioriterer god kvalitet, kan de også holde i mange år.

Det er simpelthen en investering i dig selv!

1. Skjorten

Skjorten er en fast del af manges arbejdsuniform, og det er ikke så underligt! Den er en kamæleon, og kan både være formel, afslappet og festlig, afhængig af hvordan du styler den. Vælg en klassisk hvid eller lyseblå for at være på den sikre (stilfulde) side.

garderobeklassikere

Skjorte, 390 kr., Cos, skjorte, 1.000 kr., Tiger of Sweden

2. Jeans

Jeans er efterhånden en ting, ALLE har i deres garderobe, og de er simpelthen uundværlige. Vælg en pasform, der gør noget godt for din figur. Farven er helt op til dig, men finder du et mærke, der bare sidder perfekt og ikke mister farve eller form i vask, så invester i mere end et par. Det vil du ikke fortryde.

garderobeklassikere

Jeans, 560 kr., & Other Stories, jeans, 1.195 kr., Acne Studios

3. Tasken

Tasken over dem alle er uden tvivl Chanels ikoniske 2.55-model. Den er indbegrebet af chic, tidløs elegance og så er den forbandet dyr. Omkring de 30.000 kroner skal man slippe, hvis man vil købe den fra ny.

Hvordan kan man overhovedet, retfærdiggøre overfor sig selv (og sin bankrådgiver), at bruge så mange penge på en taske? Jo, det kan man godt! Hvis man ser det som en investering, så er fakta, at prisen på tasken kun er steget, siden den i 1955 blev lanceret. Dengang kostede den det, der svarer til 1.450 danske kroner.

Chanel hæver priserne cirka 2-3 gange årligt, så det er altså en god investering. Tænk bare på dine børn og børnebørn, som kan arve den!

garderobeklassikere, Chanel

Taske, 31.700 kr., Chanel (du skal i en fysisk Chanel-butik for at købe tasken. Den nærmeste ligger i Stockholm)

4. Jakken 

Overtøj er noget, jeg altid selv nedprioriterer, men i et land som Danmark er fakta bare, at vi har overtøj på størstedelen af tiden. Derfor er det også det værd at vælge en klassisk model i god kvalitet. Vælg en vinterfrakke, som holder dig varm og stilfuld på samme tid, og en forårsjakke, der er flot, men gerne vandtæt.

garderobeklassikere

Trenchcoat, 650 kr., Magasin, frakke, 2.000 kr., 2NDDAY

5. Den stribede bluse 

Striber går aldrig af mode, især ikke hvis du spørger franskmændende. Variér din samling med striber i forskellige farver, men hav altid mindst én bluse med de klassiske blå/hvide sømandsstriber.

Sæt dem sammen med næsten hvad som helst og hvor som helst – på arbejde, ferie og til fest. Uanset hvordan du bruger dem, er striber yderst trés chic.

garderobeklassikere

Bluse, 130 kr., H&M, bluse, 400 kr., Mads Nørgaard

6. Solbrillerne

Er du også en af dem, der hver sommer køber op til flere par solbriller i H&M, som er gået i stykker, næsten inden ferien er omme og aldrig passer helt godt i størrelse og form? Så er det måske på tide at investere lidt flere penge i dem. Lav din research ordentligt, og tag dig god tid til at finde det helt rigtige par, som klæder dit ansigt og passer i størrelsen.

garderobeklassikere

Solbriller, 750 kr., Kaibosh, solbriller, 2.010 kr., Céline

7. Stiletterne

Stiletten er en utrolig flatterende sko, og hvis man kan gå i dem, er der ikke noget mere feminint og sexet, hvis du spørger mig. Har du en forkærlighed for de høje hæle, så skylder du næsten dig selv (og dine fødder) at investere i et par i god kvalitet. Et helt enkelt par sorte stiletter kan opgradere dit outfit, give dig selvtillid og en flot holdning.

garderobeklassikere

Stiletter, 550 kr., Bianco, stiletter, 1.100 kr., Billi Bi

8. Loafers

Man kan ikke altid have højhælede sko på, og når dine fødder trænger til en pause, kan du hoppe i et par loafers. De er behagelige og elegante, og det kan godt betale sig at investere i et par i god kvalitet. De går i hvert fald ikke af mode, og bruger du dem mest inde på kontoret, vil de også kunne holde sig pæne i rigtig lang tid.

garderobeklassikere

Loafers, 695 kr., & Other Stories, loafers, 1.895 kr., Notabene

9. Kjolen 

Den der ene kjole, som får dig til at føle dig som en prinsesse. Det er en af de vigtigste garderobeklassikere, hvis du spørger mig!

Den er altid et sikkert valg, fordi du føler dig godt tilpas i den. Den klæder dig og fremhæver alle de ting, du bedst kan lide ved din krop.

Hvis du ikke har sådan en kjole, så skal du altså have det. Form og farve er helt op til dig, men kvaliteten skal være i top, for du skal danse i den mange år frem.

garderobeklassikere

Kjole, 300 kr., Zara, kjole, 2.600 kr., Lovechild

10. Lingerie

Om dit undertøj kun er for dig, eller om det skal ses af en kæreste, er ikke væsentligt. Alle fortjener et lækkert og eksklusivt sæt lingerie. Ikke flere forvaskede trusser og ikke matchende bh’er! Forkæl dig selv og køb et sæt, som både er behageligt og ser godt ud. Du vil bære det som din helt egen, lille lysende hemmelighed.

garderobeklassikere

Bh, 150 kr., & Other Stories, trusser, 125 kr., & Other Stories, Lingeriesæt, 630 kr., Love Stories Intimates,

Kilder: Bragmybag

Læs også:

Sådan får du råd til luksusmode på et lille budget

Spareguide til folk i 20’erne: Det skal du holde op med at spilde penge på

spareguide stop med at bruge openge på disse ting

 

· Mere fra samme kategori ·